Artikel
Længere dage og lavere løn – alligevel fortryder Sofia ikke flytning til Sverige
sofia_ottesen beskåretogvendt

Længere dage og lavere løn – alligevel fortryder Sofia ikke flytning til Sverige

Øresundsbroen er kun 16 kilometer lang, men der er alligevel store forskelle på at arbejde på den ene og den anden side af broen. Det fortæller Sofia Ottesen, der har prøvet begge dele.

Et andet karaktersystem, arbejdsdage, der slutter klokken fem, og en løn, der ikke kan hamle op med den danske. Det er nogle af de ting, der mødte Sofia Ottesen, da hun efter ti år som gymnasielærer i Danmark rykkede teltpælene op og tog familien med til Sverige, hvor hun selv er født og opvokset.

Det var en stor omvæltning, men hun er godt tilfreds:

“Man må spørge sig selv, om lønnen er det vigtigste. Jeg vil gerne trives og have gode kolleger. Lønnen er vigtig, men ikke det vigtigste,” siger hun.

Sofia Ottesen blev født i Skåne og er opvokset i Svedala lidt udenfor Malmø. Da hun blev student ville hun læse i Danmark, “det er jo København, der er vores hovedstad, ikke Stockholm,” som hun siger.

Hun kom ind på idræt i Aarhus, og da hun i 2005 blev færdig som cand.scient. i spansk og idræt fik hun job i Herning. Her var hun en af de sidste, der fik et to-årig pædagogikum. I Danmark fandt hun ikke bare ud af, hvad hun skulle arbejde med, hun fandt også kærligheden. Efter pædagogikum arbejdede hun otte år på Mariagerfjord Gymnasium.

Timetallet er det samme, men der er mindre hjemmearbejde.

Sofia Ottesen, lærer
Polhem Gymnasium, Sverige

Dansk på grundlæggende niveau
Efter et årti i den danske gymnasiesektor valgte hun og familien i 2015 at flytte – for hendes vedkommende hjem – til Skåne.

“Det var en aftale i vores forhold, at Sverige skulle være en mulighed i fremtiden. Da vi flyttede, passede det godt med både børnenes alder og vores arbejdsliv at rykke. Det var et livsvalg, vi tog i fællesskab,” fortæller Sofia Ottesen.

Hun fik i første omgang en deltidsstilling i Malmö, hvor hun underviste i spansk og dansk.

“Jeg havde sprogforståelsen efter at have læst spansk, og så kunne jeg dansk efter at have boet i Danmark i 17 år. Men jeg havde ikke troet, at jeg ville ende med at undervise i dansk. Det har mine gamle kollegaer i Mariagerfjord grinet meget af,” fortæller hun og tilføjer:

“Der er mangel på dansk-lærere i Skåne, Göteborg og Stockholm, men man skal vide, at det er dansk på et meget grundlæggende niveau. Man læser ikke romaner. Det er helt fra bunden.”

Markante forskelle
Selvom Sofia Ottesen selv tog sin studentereksamen i Sverige, var det et stort skifte at rykke fra Mariagerfjord til Malmö.

“Man har længere dage på skolen. Jeg har lektioner til 16.40 nogle dage og ofte møder til klokken fem. Til gengæld har vi cirka tre ugers juleferie og længere sommerferie. Timetallet er det samme, men der er mindre hjemmearbejde. Forskellen på fritid og arbejde er meget større,” siger hun.

Hun peger også på det svenske karaktersystem som en stor forskel.

“Det er helt anderledes. Det er ikke bare en anden skala, det er et andet koncept. Men man får hjælp af kollegerne, så man skal nok lære det.”

Lønnedgang
Den største omvæltning var dog lønnen.

“Lønnen er lavere. Jeg lavede virkelig mange beregninger i starten for at være sikker på, at det var sådan det forholdt sig. Det er også vigtigt at vide, at man skal have styr på sine papirer og dokumentation på pædagogikum fra dag et,” fortæller hun og forklarer:

“Jeg søgte om svensk lærerlegitimitation, et år før jeg startede, og det var for sent, fordi der var lang ventetid. På det tidspunkt var der mange, der stod i kø til at få lærerlegitimation. Det er der ikke i dag, nu er køen måske fire måneder. Da jeg endelig fik min lærerlegitimation, steg min løn med 5000 svenske kroner om måneden.”

Man skal sælge sig selv godt. Start med at kigge på lønstatistikken for dit geografiske område og brug det som udgangspunkt.

Sofia Ottesen, lærer
Polhem Gymnasium, Sverige

Sofia Ottesen fandt også ud af, at hun selv skulle forhandle sin løn:

“Det skal man være opmærksom på, for det var jeg ikke. Man skal spille på sine kvalifikationer og erfaring og gerne alle de ekstraopgaver, man har løst, som man ikke tænker over. Man skal sælge sig selv godt. Start med at kigge på lønstatistikken for dit geografiske område og brug det som udgangspunkt.”

Hun understreger dog, at den lavere løn i høj grad opvejes af, at leveomkostningerne er lavere.

“Det er billigere at købe mad, tøj, sko og bil. Vi havde to børn i børnehave og SFO i Århus, det kostede 4.000 kroner om måneden. Da vi kom til Malmö kostede det 800 svenske kroner. Du lever et billigere liv her.”

Vigtige ligheder
Efter et år i Malmö rykkede Sofia Ottesen til Lund, hvor hun i dag underviser på Sveriges største gymnasium, Polhem, med 2700 elever.

Selvom der er store forskelle mellem de to lande, så er der også vigtige ligheder, siger hun.

“Man har frihed til at styre sin tid. Man har sine lektioner og tid imellem. Du må gerne arbejde hjemmefra, når du ikke har undervisning, ihvertfald på de fleste skoler,” siger hun og fortsætter:

“Der er gode kolleger, som man har faglig sparring med. Man hjælper hinanden med materiale, så jeg behøver ikke opfinde den dybe tallerken hver gang. Det minder om Danmark,” siger hun.

Sofia Ottesens gode råd

Hvis du vil fortsætte karrieren i Sverige, har Sofia Ottesen en del gode råd til dig.

  • Spring ud i det, hvis du har lyst. Du kan godt. Man ser en masse nye sider af sig selv, fordi man møder et nyt system og ser det hele på en ny måde.
  • Man bør forberede sig på det sproglige skifte ved at tage onlinekurser, bruge app’en DuoLingo eller læse svenske bøger.
  • Man skal ikke være bange. Kollegerne og samfundet synes, at danskere er hyggelige og søde og skaber god stemning. Man får en masse plusser fra start ved at have et dansk efternavn.
  • Sæt dig godt ind i lønstatistikker og skriv op, hvad du er god til og mindre god til, så du er klar til at forhandle løn, når du søger job.
  • Som kemilærer er det vigtigt at vide, at syre (ilt) og syra (syre) er to meget forskellige ting.

Gymnasielærerløn i Sverige

  • En svensk gymnasielærer tjener i gennemsnit 38.573 svenske kroner om måneden, grundskolelæreren 38.098 og læreren i den kommunale voksenuddannelse 37.238 svenske kroner.   
  • Da det svenske gymnasium er en enhedsskolen, der både indeholder den klassiske almene gymnasieuddannelse, som vi kender i Danmark, og en form for erhvervsuddannelse, kan der være en forskel på helt op til 4.000 svenske kroner på månedslønnen til gymnasielærere, der underviser i de såkaldte allmänna ämnen, og dem, der underviser på det såkaldte yrkesämnen gymnasium.
  • Der er også forskel på gymnasielærerlønnen, alt efter hvilken del af Sverige man bor i på grund af forskelle i leveomkostninger og beskatning. Den højeste løn finder man eksempelvis i Stockholm.

Kilde: Skolvärlden

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater