Forside
 
 
Øvrige nyheder
30. juni 2010 DGS: Forkert at oprette Det er helt forkert at oprette et privat gymnasium udelukkende for tosprogede elever. I st... Læs mere
15. juni 2010 Gymnasier straffes for at opfylde regeringens målsætning Undervisningsministeriet har den 14.6 - som en tyv om natten, vil nogle mene - offentliggj... Læs mere
1. juni 2010 Tina Nedergaard: Lokale Det er et problem, at prisen på bygningerne for de selvejende gymnasier er fastsat ud fra ... Læs mere
26. april 2010 Oppositionen advarer mod A- og B-gymnasier En samlet opposition – Socialdemokraterne, De Radikale, SF og Enhedslisten – frygter en ... Læs mere
 
Seneste nyt
4. juni 2010 Uddannelseskrav til vejledere bevaresAf Tina RasmussenBåde Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) og Studievejlederforeningen har flere gange skarpt kritiseret lovforslaget om ændringer af vejledningen på ungdomsuddannelserne. Nu ser det ud til, at en del af kritikken bliver hørt. Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og De Radikale holder fast i, at der skal spares 35 millioner kroner på ungdomsuddannelsernes bevilling til vejledning fra 2012, og at skolerne fremover skal fokusere på de elever, der har et særligt behov for vejledning.
Til gengæld lægger undervisningsminister Tina Nedergaard (V) nu op til, at uddannelseskravet til vejlederne bliver bevaret. Det så ellers ud til, at de personer, som fremover skal stå for arbejdet med at fastholde de unge i uddannelse, ikke skulle leve op til specifikke kvalifikationskrav - i modsætning til i dag, hvor der er fastsat uddannelseskrav til gennemførelsesvejlederne i bekendtgørelsen.
I et svar til Folketingets Uddannelsesudvalg skriver undervisningsministeren: ”Jeg kan bekræfte, at ministeriet på grundlag af de i lovforslaget indarbejdede hjemler, er indstillet på at udstede en bekendtgørelse, der vil indeholde en præcisering af, at i det omfang der indgår vejledere i fastholdelsesarbejdet, skal disse opgaver varetages af personale, der kan honorere det vejlederuddannelseskrav, der i dag stilles til gennemførelsesvejledere.”
Selvom GL har arbejdet for at få det samlede lovforslag fejet af bordet, glæder formand Gorm Leschly sig over, at uddannelseskravet til vejlederne i det mindste bevares.
”Der vil fortsat være et professionelt vejledningstilbud til eleverne, og det er helt centralt for GL. Det vil trods alt sikre, at eleverne møder velkvalificerede vejledere, som ved noget om uddannelsernes samlede indhold og kravene for at kunne gennemføre uddannelsen med det bedst mulige resultat,” siger Gorm Leschly, der ser frem til at læse den nye bekendtgørelse for fastholdelsesarbejdet.
”Jeg håber, at den vil leve op til de løfter, ministeren har afgivet i sit svar,” siger han.
 
NetNyheder
Jeg vil gerne modtage mail omkring 'NetNyheder' fra gymnasieskolen.dk
Tilmeld Frameld
Ønsker du at framelde servicen skal du indtaste din e-mailadresse og klikke på "Frameld"