| |
| |
|
|
| Anmeldelser |
18. maj 2010
HISTORIEFagligt vildsporVed det grønne bord – Historie stxPTV-film
780 kr., varighed 64 min.»Hvaaad?! Fik jeg kun 4? Hvorfor?« Den reaktion har de fleste vist oplevet som lærere. Det er ikke sjældent, at eleverne har svært ved helt at forstå den karakter, der bliver givet. Dvd-serien »Ved det grønne bord« er kendt af de fleste, og nu er en ny omgang blevet optaget med baggrund i læreplanerne efter reformen. Det kan for mange elever afmystificere eksamenssituationen at se det, inden de selv skal prøve. På den måde kan de få et ganske godt indblik i både, hvordan det foregår, og hvilke kriterier der ligger til grund for karakteren. På den måde undgår man måske scenariet ovenfor. Desværre skal man ikke regne med, at det vil blive afhjulpet af dvdÂ’en til historie, for selv efter at have genset den en del gange, forstår jeg stadig ikke baggrunden for de karakterer, som bliver givet. Hvorfor, vil jeg forsøge at uddybe nedenfor.
DvdÂ’en består af to eksaminationer. Den ene er en 24-timers prøve, hvor sættet består af kilder, som omhandler emnet demokrati. Sættet består af i alt 12 kilder, hvor de tre er billeder. Det kan siges at være i overkanten, men på den anden side giver det en elev mulighed for at vise, at vedkommende kan sortere og udvælge relevant materiale, hvilket netop er et af de faglige mål ifølge læreplanen på stx. Selve eksamen foregår som en 10 min. opremsning af kilderne uden dybde. Dvs. der ikke er foretaget nogen form for vurdering af kildernes relevans. Der bliver intet nævnt om kildernes tendens eller ophav bortset fra en tekst af Krarup, hvor der primært fokuseres på hans religiøse baggrund. Selve emnet lægger op til en diskussion eller vurdering, men det kommer eleven på intet tidspunkt ind på. Der vises meget lidt initiativ fra elevens side til at indgå i dialog, og svarene kommer i stedet ofte tøvende. Efter at have set eksaminationen sidder man derfor med en klar fornemmelse af, at præstationen var middel, måske lidt under Â... Men der tager man fejl. Censor og eksaminator lægger ud med at diskutere, om eleven ligger til 12 eller 10! Jeg er naturligvis helt klar over, at der for det første kan være afvigelser i bedømmelsen af en præstation. Men det er dog trods alt sjældent, at man skyder så meget forbi. For det andet er formålet med dvdÂ’en jo ikke alene at vise, hvad der skal til for at få en bestemt karakter, men også at vise, hvordan en eksamen foregår. Men det problematiske er, at eleverne får en fornemmelse af, at det ikke er de faglige mål i læreplanen, som ligger til grund for bedømmelsen. Det bør være langt tydeligere i en produktion som denne, som netop bør have dette pædagogiske formål.
Det samme problem er gældende ved den anden eksamination, som er en 3-timers-prøve. Sættet her er et »klassisk« sæt om udbruddet af den kolde krig. Eleven viser et enormt overblik over begivenhederne og er i stand til at bevæge sig på et fint abstraktionsniveau særligt til slut, hvor de enkelte kilder vurderes i forhold til deres relevans for udbruddet. Samtidig anvendes fagets metode i vurderingen af kildernes troværdighed og tendens. Det bliver der givet et 7-tal for, og der overvejes endda et 4-tal. I forhold til den anden præstation er man næsten tilbøjelig til at fremhæve denne som den bedste af de to. Det giver ikke mening.
Det er mildt sagt rystende, at et forlag udgiver materiale som dette, uden det har en eller anden form for status fx fra en faglig repræsentant. På »Det grønne bords« hjemmeside (dgb.dk), er der da heller ingen informationer om baggrunden for produktionen. Hvem har sagt god for det faglige niveau? For bedømmelserne? Er det udelukkende censor og eksaminator, der har vurderet præstationen? Der kan gives mange gode argumenter for at udgive en dvd som denne, hvis den kan vise eleverne, at en eksamenssituation ikke er så farlig, som den lyder. Og her er det naturligvis vigtigt, at den er så tæt på virkeligheden som muligt. Men hvis konsekvensen er, at de faglige vurderinger ikke er til at regne med, så er det langt bedre, at produktionsformen ændres, så flere øjne kan se med. Ellers risikerer det at forvirre mere, end det gavner.Sune Weile |
|
|
| |
|
