| |
| |
|
|
| Artikel |
Elever bruger de kreative fagPå gymnasier, der har en kreativ profil, vælger dobbelt så mange elever end gennemsnitligt efterfølgende en kreativ uddannelse og karriere. Og de kreative hjerner er eftertragtede på arbejdsmarkedet, viser ny undersøgelse fra AKF. Men DPU-professor er kritisk over for konklusionerne. KREATIV PROFIL > af tina rasmussen > tina@gl.org > foto: mike kollöffelElever, der har billedkunst, drama, mediefag eller musik på et gymnasium med en stærk kunstnerisk profil, får en række værdifulde kompetencer med fra netop disse fag, som de i høj grad bruger i deres videre uddannelse og karriere.
Det viser en ny undersøgelse fra Anvendt KommunalForskning (AKF), som bygger på data fra Danmarks Statistik og interview med nuværende og tidligere elever på Aurehøj Gymnasium, Ingrid Jespersens Gymnasieskole, Nørre Gymnasium og Sankt Annæ Gymnasium. De fire københavnske gymnasier profilerer sig alle på de kreative fag og har i to et halvt år arbejdet sammen i det såkaldte KULT-netværk (se faktaboks).
På de fire gymnasier er der næsten dobbelt så mange elever end gennemsnitligt, som vælger en kreativ uddannelse – lige fra skuespiller til ingeniør – efter gymnasiet. Samtidig er det en tilsvarende stor andel af eleverne i de kreativt profilerede gymnasier, som siden hen får kreative jobfunktioner, viser analysen, der er baseret på registre over alle landets studenter i gymnasieårgangene 1997-2000 og 2003-2005.
»Undersøgelsen viser, at kreativt profilerede gymnasier er vigtige producenter af folk med kreative kompetencer, og at eleverne aktivt bruger de kompetencer, de har fået i de kreative fag i gymnasiet,« siger Ulf Hjelmar, seniorforsker hos AKF.
Undersøgelsen viser, at eleverne generelt er meget glade for og optagede af de kreative fag. De oplever, at de får mulighed for at bruge deres fantasi og sætte deres personlige præg på de opgaver, der bliver stillet, og de kan godt lide, at de kreative fag i mindre grad end andre fag fokuserer på at nå frem til et bestemt facit. Desuden fremhæver eleverne det som noget positivt, at der i de kreative fag bliver stillet store krav til deres samarbejdsevne og deres evne til at give plads og lytte til hinanden.
Kompetencerne, som eleverne får gennem de kreative fag, kan ifølge AKF sammenfattes i fire kernekompetencer: samarbejdsevne, disciplin, evnen til at performe og evnen til at se nye muligheder.
Kreativitet og innovation
Det er de fire KULT-gymnasier, der har ønsket at få lavet undersøgelsen. Formålet har været at finde ud af, hvad eleverne på kreativt orienterede gymnasier lærer i de kreative fag, og hvorvidt de senere bruger disse kompetencer i deres videre uddannelse og arbejdsliv.
Baggrunden er, at der med gymnasiereformen er sket en betydelig nedgang i antallet af elever, der har kreative fag. Før reformen var musik og billedkunst obligatoriske fag i det almene gymnasium i henholdsvis 1.g og 3.g. Efter reformen har eleverne i stedet skullet vælge ét fag i 1.g (billedkunst, drama, mediefag eller musik). På studieretningsforløbet har eleverne derudover mulighed for at vælge et kreativt fag som studieretningsfag eller valgfag.
»Man skar ned på de kreative fag, samtidig med at man sagde, at man ville modernisere gymnasiet til noget mere tidssvarende, og det har undret os. Det bliver fremhævet igen og igen, at Danmark skal satse på kreativitet og innovation, og det er netop nogle af de kompetencer, som de kreative fag giver eleverne. Med undersøgelsen kan vi nu dokumentere, at de kreative fag er væsentlige, og at de faktisk uddanner til det, Danmark skal klare sig på,« siger Maja Bødtcher-Hansen, der er lærer på Sankt Annæ Gymnasium og KULT-projektleder.
Men undersøgelsen skal også bruges til, at lærerne reflekterer over, hvordan man bliver endnu bedre til at udvikle disse kompetencer i undervisningen.
»Vi uddanner jo ikke akvarelmalere. Vi uddanner unge, der skal bruge kreativiteten på mange forskellige måder.«
Maja Bødtcher-Hansen erkender, at det bliver svært at få flere timer på skemaet i de kreative fag, men mindre kan også gøre det.
»Vi vil gerne med i endnu flere tværfaglige projekter og deltage i fagdidaktiske diskussioner om, hvordan man kan arbejde kreativt i alle fag,« siger hun.
Kan fastholde elever
Undersøgelsen peger desuden på, at der er en vis overførselseffekt fra de kreative fag til de øvrige fag i gymnasiet. At nogle af de kompetencer, som eleverne opnår i de kreative fag, kan bruges i de øvrige fag. Eksempelvis kan evnen til at performe – som især bliver styrket i musik og drama – smitte af på f.eks. danskfaget, hvor den mundtlige udtryksform er et væsentligt element. Eleverne bliver mere bevidste om, hvordan de udtrykker sig, og hvad de signalerer.
»Eleverne i undersøgelsen siger, at der er en overførselseffekt. At der er nogle brede kompetencer, de kan tage med til de andre fag. Men der er behov for yderligere forskning, hvis man skal kunne sige noget mere præcist om, hvordan overførselseffekten finder sted og kan udnyttes i undervisningen,« forklarer Ulf Hjelmar.
Det fremgår også af undersøgelsen, at de kreative fag giver eleverne mulighed for at tilegne sig nogle typer af kompetencer og pleje nogle personlige interesser, der gør skolegangen mere afvekslende og dermed fremmer lysten til at gennemføre gymnasiet. Flere elever understreger netop, at de kreative fag er et godt afbræk fra de mere boglige fag, som præger skemaet i gymnasiet, og at de kan give bogligt svage elever nogle succesoplevelser, som kan motivere dem til at kæmpe lidt mere i de fag, hvor de fagligt ikke er så stærke.
»De kreative fag kan være med til at fastholde nogle elever i gymnasiet. Ligeledes spiller teaterstykker, koncerter og andre ‘udenomsaktiviteterÂ’ i tilknytning til gymnasiet en vigtig rolle. De gør det sjovere at gå i gymnasiet og smitter af på deres øvrige skolegang,« siger Ulf Hjelmar.
Maja Bødtcher-Hansen er ikke overrasket.
»De ting får nogle andre sider frem hos eleverne og har en social dimension. De arbejder tæt sammen, bliver afhængige af hinanden og knytter sig dermed til hinanden og til stedet,« siger hun.
At de unge er i stand til at bruge kompetencerne fra de kreative fag i gymnasiet i deres karriere, hænger sammen med, at kreative hjerner er eftertragtede på arbejdsmarkedet. Som en del af undersøgelsen har AKF interviewet tre arbejdsgivere: Det Kongelige Teater, Carlsberg og Wonderful Copenhagen. De peger alle på, at der på deres del af arbejdsmarkedet i høj grad bliver sat pris på ansøgere, der er gode til at samarbejde og arbejde projektorienteret og samtidig er kreative, innovative og udadvendte.
»De siger nogenlunde det samme, selvom de er strategisk udvalgt for at repræsentere forskellige dele af arbejdsmarkedet,« forklarer Ulf Hjelmar.
Men fordi der er tale om forholdsvis få interview og i særlige typer af virksomheder, vil han nødigt komme med en endegyldig konklusion på baggrund af den del af undersøgelsen.
»Vi kan sige, at der tilsyneladende er et vist match mellem de ting, virksomhederne efterspørger, og de kompetencer, man erhverver sig i de kreative fag.«
Ingen afsmittende effekt
Frede V. Nielsen, professor, dr.pæd. på Institut for Didaktik ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU), udtrykker imidlertid kritik af undersøgelsens konklusioner.
»Det er overordentligt sympatisk, at man gerne vil påpege vigtigheden af de kunstneriske fag, men det er et stort problem, at det resulterer i en rapport, som jeg vil kalde tendentiøs, og som jeg derfor ikke mener, man kan bruge til særligt meget,« siger han.
For det første afviser Frede V. Nielsen påstanden om, at de kreative fag har en afsmittende effekt på præstationer i de boglige fag, hvilket de adspurgte elever i undersøgelsen hævder. At det ikke er tilfældet, har to store udenlandske forskningsprojekter klart påvist, påpeger han.
På Harvard University har en forskergruppe læst sig gennem al engelsksproget forskning fra 1950 til 2000 om såkaldt transfer-effekt fra de kreative til de boglige fag. Resultatet blev publiceret i 2000. En tilsvarende undersøgelse inden for den tysksprogede litteratur blev lavet af en tysk forskergruppe i 2006.
»Resultatet var det samme. Der er ganske enkelt ikke videnskabeligt belæg for påstanden,« siger Frede V. Nielsen.
For det andet kritiserer han den del af undersøgelsen, der konkluderer, at arbejdsmarkedet efterspørger de kompetencer, som de kreative fag giver eleverne.
»Det er et af de punkter, hvor undersøgelsen er tendentiøs. Den underbetoner betydningen af faglige kompetencer og overbetoner betydningen af generelle kompetencer. Alle ved, at hovedkriteriet for at få et arbejde i langt de fleste tilfælde er faglig uddannelse. Vil du ind i Det Kongelige Kapel, er der tårnhøje krav til dine evner på dit instrument. Det hjælper ikke noget at være god til at samarbejde og have evnen til at se nye muligheder, som undersøgelsen hævder,« siger Frede V. Nielsen.
Desuden er han uenig i fremstillingen af, at der på de fire kreativt profilerede gymnasier i KULT-netværket er dobbelt så mange elever end gennemsnitligt, der efterfølgende får kreative uddannelser og job.
»Det bliver fremstillet, som om det skyldes de tre år i gymnasiet, men det er misvisende. De unge, der søger ind på de fire gymnasier, gør det jo i høj grad, fordi de allerede har kreative interesser. For eksempel gælder det jo ikke mindst for musik på Sankt Annæ.«
DPU-professoren roser de fire KULT-gymnasier for at gøre et »imponerende arbejde« i forhold til at eksponere de kreative fag, men opfordrer dem samtidig til i højere grad at stå fast på, at de kreative fag er centrale og vigtige på lige fod med matematik og dansk. At de har en værdi i sig selv. Fordi de er nøglen til vores kultur og en vigtig dimension i den menneskelige tilværelse.
»Når man hele tiden forsøger at legitimere dem ved hjælp af noget andet, er det, som om man ikke vil stå ved deres betydning, og det er et svaghedstegn,« siger Frede V. Nielsen.
AKF har afleveret et forslag til et større forskningsprojekt, der skal gå mere i dybden med nogle af de resultater, der er kommet frem i den aktuelle undersøgelse. KULT-gymnasierne søger i øjeblikket penge til projektet.
Fakta om KULT
• KULT står for KUnst og KuLTur og er et samarbejde mellem Aurehøj Gymnasium, Ingrid Jespersens Gymnasieskole, Nørre Gymnasium og Sankt Annæ Gymnasium, som hver for sig har en stærk kunstnerisk profil. Initiativet, der har været støttet af Region Hovedstaden, begyndte i efteråret 2007. Første del er nu afsluttet.
• Formålet har været at udvikle undervisningen i billedkunst, dansk, drama, mediefag og musik. Det er bl.a. sket ved at arbejde tæt sammen med kunstnere, videregående uddannelsesinstitutioner og kulturinstitutioner (Statens Museum for kunst, Thorvaldsens Museum, Operaen, Dansk Arkitektur Center, Rytmisk musikkonservatorium, Sjællands Symfoniorkester, Camp X, Kaleidoskop, Det Danske Filminstitut m.fl.).
• Samarbejdet har omfattet mange forskellige projekter, blandt andet elevprojekter på tværs af skolerne, foredrag, nye efteruddannelsesforløb for lærerne og udvikling af undervisningsmateriale.
• De fire gymnasier fortsætter samarbejdet i en udvidet form i næste skoleår. Det er planen, at flere skoler skal indgå i netværket, at de nye projekter også skal rette sig mod andre fag, og at man vil samarbejde med erhvervslivet.
Læs mere på www.kultgym.dk
Blad-nr.:09/2010 |
|
|
| |
|
