| |
| |
|
|
| Anmeldelser |
4. maj 2010
ENGELSKEr bogen nødvendig?A Short History of Literature in English – A HandbookAf Gitte Vest Barkholt og Jørgen Døssing JepsenSystime
102 s., 88 kr.Hvordan skal man bruge ovennævnte bog? Forordet kommer ikke med forslag til det. Er det meningen, at den skal følge eleven igennem gymnasiet (som Litteraturens Veje eller Litteraturhåndbogen i dansk), og at man derfor giver lektie for i den, når man beskæftiger sig med den pågældende periode, eller er det mere elevens håndbog, som han/hun selv kan søge oplysninger i og bruge i forbindelse med eksamensforberedelse?
Uanset hvad så tror jeg, eleven, som elever er flest, vil have svært ved på egen hånd at få ret meget ud af bogen. Udgangspunktet er jo ellers godt nok, da bogen er kort. Det er dog for en gangs skyld en del af problemet. Flere steder bliver sætningerne så komprimerede, at meningen bliver uklar, f.eks. på side 60: »The British Empire had already begun to crumble when India got her independence in 1948 [sic] and came to a final downfall in 1956 with the Anglo-French fight over the Suez Canal, which was lost.« Der menes jo nok ikke, at Det Britiske Imperium faldt endegyldigt sammen i 1956? Suez kan dog nok betegnes som begyndelsen til enden. Og ser det ikke ud som om, englænderne kæmper mod franskmændene om kontrollen med Suezkanalen? Hvem tabte? Eller var det Suezkanalen, der blev tabt?
Man har søgt at strukturere kapitlerne ud fra enslydende delafsnit som f.eks. »Man and Nature«, »Ideologies«, »Society«, »Religion« etc., ifølge forordet for at gøre sammenligninger på tværs af perioderne nemmere. Når man så kommer hen i »Romanticism«, introduceres en ny kategori: »family«. Man finder det også i kapitlet om Viktoria-tiden, men ellers ikke, og »family« er heller ikke nævnt i forordet.
Et af de gennemgående afsnit hedder »an example of a text«, og det lyder lovende, for her må der være mulighed for at eksemplificere en specifik tekst i den litterære historiske kontekst. Lad os tage Sonnet 18 – »Shall I compare thee to a summerÂ’s day?« af Shakespeare som eksempel. Der lægges ud med at eksplikere digtet linje for linje, men så synes jeg, man forsømmer at relatere digtet til litteraturhistorien, for hvorfor spørger taleren »Shall I compare thee to a summerÂ’s day.«? Den sammenligning har digtere brugt før, og derfor gør Shakespeare op med den måde at skrive kærlighedssonetter på. Når vi nu er ved sonetten, så nævnes både Shakespeare-sonetten og Petrarca-sonetten, men kun i det første tilfælde nævnes rimskemaet, og det er jo ellers på den måde, man skelner mellem formerne.
I afsnittet om Viktoria-tiden analyseres »Dover Beach« af M. Arnold, og her er der en god kobling mellem tekst og litteraturhistorie.
Det er jo nok ikke usædvanligt, at man vægter fakta i en håndbog og normalt måske ikke har et stort noteapparat, men nu er det altså en håndbog til gymnasieelever, og man burde foregå med et godt eksempel, når det handler om præcise kildehenvisninger i forbindelse med citater. Nogle gange henvises, men ikke med sidetal, andre gange er der ingen henvisning. Endvidere burde der have været et »glossary«, så man (eleven) kunne få at vide, hvad f.eks. »ideology«, »macrocosmos«, »microcosmos«, »blank verse«, »heroic epic« osv. betyder. Enkelte gange er der en forklaring i en fodnote, men den er ikke altid lige logisk. Ud over nævnte eksempel med Petrarca-sonetten så forklares »ode« på side 39 sådan i en fodnote: »poems celebrating a person or a special event.« De nævnte eksempler i brødteksten er »Ode to a Grecian Urn« og »Ode to a Nightingale« – hverken »person« eller »special event«.
Jeg savner indimellem en mere analytisk-diskuterende tilgang, der bandt de enkelte oplysninger lidt bedre sammen.
Spørgsmålet er, om ikke megen af den information, man får, nås nemmere med et par klik med musen. Troels Grøn |
|
|
| |
|
