| |
| |
|
|
| Artikel |
Enhedsfortællingen om dannelse er dødDa Det frie Gymnasium satte dannelse på dagsordenen, var det indbudte debatpanel ikke i tvivl: Det almene gymnasiums traditionelle fælles dannelsesbegreb eksisterer ikke længere. Alligevel er der stadig nogle fortællinger, der skal fortælles. ALMENDANNELSE > af tina rasmussen > tina@gl.org > foto: mike kollöffelHvad er dannelse anno 2010? Er det almene gymnasiums traditionelle fælles dannelsesbegreb dødt? Eller findes der stadig en fælles kerne af viden og erfaring, der binder landets gymnasieelever og borgere sammen?
Spørgsmålene dannede i midten af november udgangspunkt for en dag på Det frie Gymnasium på Nørrebro i København med dannelse på dagsordenen. Og svarene forsøgte elever og lærere at diskutere sig frem til med hjælp fra et debatpanel indbudt til lejligheden bestående af to gymnasierektorer, en folketingspolitiker og en dagbladsjournalist.
Der har altid været forskel på landets gymnasier, bl.a. i deres tilgang til dannelsesbegrebet, men overgangen til selveje, der har været hverdag for de almene gymnasier siden januar 2008, har skærpet konkurrencen om elever og taxameterkroner. Det har øget skolernes behov for at kunne tilbyde eleverne noget særligt og have en klar identitet – og har dermed påvirket skolernes dannelsessyn.
Det faktum påpegede sociolog Jon Fuglsang i sit speciale på Københavns Universitet om gymnasiers dannelsessyn, som han forsvarede tidligere på året. Som beskrevet i Gymnasieskolen (nr. 12, 2009) konkluderede han, at der er sket en polarisering af dannelsesbegrebet, og at gymnasiet derfor ikke længere har en enhedsfortælling, når det gælder almendannelse.
Og samme konklusion nåede debatpanelet på Det frie Gymnasium frem til. Klarest formuleret af de to rektorer.
Som Claus Jensen, der er rektor på Faaborg Gymnasium, udtrykte det:
»Enhedsfortællingen om dannelse er død. Det traditionelle, borgerlige dannelsesbegreb er blevet suppleret med mange andre ting.«
Han lagde imidlertid ikke skjul på, at han egentlig ville ønske, det var anderledes.
»Jeg så helst, at der er noget fælles. Jeg vil da være ked af det, hvis en skole siger: Vi har alligevel kun elever, der er født efter Berlinmurens fald, så vi behøver ikke at lære dem om Den Kolde Krig.«
Selvom gymnasierne har sagt farvel til et fælles dannelsesbegreb, mener den fynske rektor alligevel, at der er nogle fortællinger, der skal fortælles.
»At verden ikke begyndte med dig, og at der findes andre end dig. Det er de to vigtigste fortællinger, og det hører med til almendannelse at få dem fortalt på så mange måder som muligt,« fastslog Claus Jensen, der i øvrigt roste Det frie Gymnasium for at have taget initiativ til en debat om dannelse.
»At gymnasiet både skal være almendannende og studieforberedende, har stået længe i vores bestemmelser, men det er alt for sjældent, vi diskuterer dannelsesvinklen,« sagde han.
At være ét med sin tid
Mens nogle gymnasier bevidst har valgt at fastholde en traditionsbunden tilgang til almendannelse, hvor faglighed, fagkundskab og traditionel klasseundervisning står centralt, og lærere er autoriteter og formidlere af viden, har andre gymnasier moderniseret deres tilgang.
Til sidste kategori hører Ørestad Gymnasium. Rektor Allan Kjær tror derfor heller ikke på almendannelse som et entydigt defineret begreb. Han mener, at hans skole har et »tidssvarende dannelsesbegreb«, der er forankret i kreative arbejdsformer, nye teknologier, kompetenceudvikling og fagenes anvendelighed. Her handler dannelse om evnen til at tilpasse sig de nye videns- og arbejdsformer. Om at kunne anvende fagene her og nu og være ét med sin tid.
»De udfordringer, I kommer til at stå over for i fremtiden, er af en sådan karakter, at de gammeldags løsninger ikke holder,« lød hans budskab til eleverne på Det frie Gymnasium.
»Uddannelsessystemet og dermed dannelsesbegrebet er nødt til at forny sig, så vi kan uddanne nogle, der er smarte nok til at kunne håndtere fremtidens udfordringer.«
Selv ser han globaliseringen, teknologiudviklingen og klimaproblematikken som de tre største udfordringer.
»Gymnasiet skal stimulere jer til at gå i clinch med de her problemstillinger selv. Det er det, vi skal give jer kompetencerne til. Det er det, der er gymnasiets helt centrale rolle,« sagde Allan Kjær, der mener, at gymnasiet har brug for mere undervisning, hvor eleverne producerer og ikke bare reproducerer viden.
Ligesom Claus Jensen peger han alligevel på, at der på en eller anden måde stadig er en »fælles horisont«. En viden, man bør have.
»Hvis ikke man har en holdning til det, der har været, f.eks. Anden Verdenskrig, hvordan skal man så forholde sig til det, der sker nu?«
Men han erkender, at det bliver sværere og sværere at definere mængden af fælles vidensgods.
»Den moderne verden er anderledes. Skoler skal være i stand til at træffe kvalificerede værdidomme.«
Claus Jensen er enig.
»Det er klart, at vi ikke kan det hele. Vi må vælge og skelne,« sagde han og opfordrede de lyttende elever til at stille alle deres lærere et helt enkelt spørgsmål: Hvad er det vigtigste, vi skal have lært i dit fag i løbet af de tre år?
Elever og lærere på Det frie Gymnasium fortsatte diskussionen, da debatpanelet tog hjem. Et udvalg er nu blevet nedsat for at arbejde videre med, hvordan gymnasiet får defineret sit eget syn på dannelse.Blad-nr.:21/2009 |
|
|
| |
|
