| |
| |
|
|
| Artikel |
Almendannelse og elementær videnskabsteori1  i fagene og i ATAlmendannelse forudsætter indsigt i elementær videnskabsteori — også i 2000’erne.VIDENSKABSTEORI > af karl-henrik jørgensenMange nyere definitioner af almendannelse tager udgangspunkt i kompetence til positionering og til at skifte perspektiv; til at forstå og respektere andre syn på verden, andre kulturer, andre forståelser, meninger, religiøse forestillinger etc.
Man kan hævde, at almendannelse også forudsætter evnen til at se verden fra forskellige faglige perspektiver, og vel endda til at se enhver enkeltfaglig problemstilling fra flere forskellige positioner. De færreste fag har kun ét perspektiv, én måde at forstå, forklare og definere »verden« på. Dette fremgår tydeligt af fagenes historie.
Fagene i det almene gymnasium er som udgangspunkt videnskabsfag, dvs. den faglige identitet er bestemt af den forskning og undervisning, som foregår på universiteterne.
Hvis dette er korrekt, er det klart, at almendannelse forudsætter videnskabsteoretisk kompetence, idet videnskabsteori — som udgangspunkt — kan defineres som indsigt i og evne til refleksion over forskellige perspektiver (enkeltfaglige, flerfaglige og fællesfaglige) på et emne, på en sag, på »verden« etc.
Derfor er elementær videnskabsteori ikke et tilfældigt valgt fagligt mål i gymnasiereformen, men en helt nødvendig del af en opdateret dannelsesforestilling.
Hvad er elementær videnskabsteori i gymnasiet?
Når jeg hævder, at videnskabsteori er en elementær og nødvendig indsigt i fagene, hænger det sammen på følgende måde:
1. Enhver videnskabelig og faglig beskæftigelse må have en klar forestilling om genstanden for faget og videnskaben.
Det kunne kaldes fagets og videnskabens empiri.
2. Enhver videnskabelig eller faglig beskæftigelse må have en klar forestilling om, hvilke fremgangsmåder der bruges i faget eller i den videnskabelige tilgang.
Det kunne kaldes fagets og videnskabens metode eller metoder.
3. Enhver videnskabelig eller faglig beskæftigelse må have en klar forestilling om, hvilke teorier der anvendes i videnskaben eller i den faglige tilgang til empirien og metoderne.
Det kunne kaldes fagets og videnskabens teori eller teorier.
Således defineres faget og videnskaben ved bestemmelse af den anvendte empiri, metode og teori.
Disse tre niveauer er ofte uudtalte og implicitte i den faglige formidling i gymnasiet, samtidig med at de udgør et solidt fagligt grundlag for undervisningen i videnskabsfagene.
Men ved blot at formidle »det faglige« bringes eleverne ikke ud over den gængse faglige forståelse. Faget og den faglige forståelse lukker sig let om sig selv i en indforståethed, som kun de dygtigste elever gennemskuer.
For at sikre alle elever mulighed for positionering, perspektivskift og fokus på andre mulige forståelser er det nødvendigt, at der i fagenes undervisning desuden lægges vægt på:
At enhver videnskabelig eller faglig beskæftigelse — for overhovedet at kunne kaldes videnskabelig! — nødvendigvis må have en klar forestilling om en sammenhæng mellem empiri, metode og teori. Ikke nødvendigvis i den nævnte rækkefølge, men der må være en klar sammenhæng mellem de tre områder, fx at metoden er brugbar på den valgte empiri (og omvendt), at teorien og den anvendte metode er hinandens forudsætninger etc.
Og endelig må enhver videnskabelig eller faglig beskæftigelse nødvendigvis have en forestilling om de forskelle, som ville opstå, hvis der var inddraget andre metoder, andre teorier eller en anden empiri i videnskabens eller fagets arbejde.
Således kunne en forståelse af »elementær videnskabsteori« være:
Hvordan kan der arbejdes med elementær videnskabsteori i det enkelte fag?
En sådan forståelse kan naturligvis diskuteres og hævdes at være fejlagtig, for overfladisk, simpel osv.
Men den kunne også være en måde at gribe arbejdet med elementær videnskabsteori an på, en måde, der er håndterlig i undervisningen i de gymnasiale fag. Og dermed være en måde, hvorpå kravene i fagene tydeliggøres for eleverne.
Definitionen kunne desuden — og vigtigst? — være en måde at tage en konkret diskussion på skolerne og i faggrupperne om fagets mulige empiri, om fagets anvendte metode/metoder, om fagets forskellige teorier. Samtidig — og gennem diskussion i faggrupperne — kunne der gennemføres en fælles afklaring af de mulige sammenhænge mellem de tre områder og de forskelle, der opstår, alt efter hvilken empiri, metode og teori der inddrages i den konkrete faglige og videnskabelige tilgang til et givent emne, en sag eller et problem2.
Illustrativt kunne det se således ud:
Hvordan to teorier i et fag iagttager »verden«
Pointen i figuren er, at det perspektiv, der lægges på teori, empiri og metode, får afgørende betydning for, hvad faget/videnskaben »ser«, dvs. hvilken/hvilke genstande der er i fagets område, dets »verden«. I ovenstående figur »ser« teorierne ikke det samme, selvom de tilsyneladende forholder sig til den samme empiri.
For eksempel kan den bruges, hvis en roman læses ud fra en teori, der lægger vægt på det biografiske, så vil der sikkert fokuseres på »personerne« i empirien. Men den kan også læses med vægt på en teori om strukturer, så vil der sikkert blive fokuseret på relationer mellem aktanter etc. på det empiriske niveau.
For eksempel kan den samme historiske »begivenhed«, fx Tyskland i 30’erne, forstås ud fra en historisk teori, der lægger vægt på enkeltpersoner, eller forstås ud fra en teori, som baserer sig på fx materielle/økonomiske forhold. Det giver to forskellige perspektiver og forståelser af »verdenshistorien«.
Eksempelvis kan en geografisk forståelse af sediment i Vadehavet betragtes ud fra forskellige metoder, såsom naturgeografisk metode, hypotetisk-deduktiv metode eller abduktion.
For eksempel kan det samme matematiske fænomen »tal« forstås ud fra fx en platonisk »idéverden«, tal repræsenterer en højere, sandere og »abstrakt« virkelighed, eller de kan forstås ud fra en nutidig, »naturalistisk« virkelighed, altså at tallene beskriver noget, der kan bruges til at forstå/forklare naturen.
For eksempel kan forskellige biologiske undersøgelsesmetoder, feltundersøgelser, laboratorieforsøg, epidemiologiske undersøgelser give anledning til forskellige teorier og beskrivelser af empirien.
Hvordan kan der arbejdes med videnskabsteori i AT-sammenhæng?
Hvis undervisningen på skolen i det enkeltfaglige arbejde tilrettelægges efter en fælles forståelse af, hvad videnskabsteori er, så vil vejledning og projekter i AT efter mit skøn forløbe langt mere tilfredsstillende både for faglæreren, som på forhånd har sikret en større elevindsigt i faget og dets forudsætninger, og hos AT-lærerne, som i vejledningen har en fælles platform at starte på.
Og en fælles platform for forståelse af videnskabsteori er væsentlig, fordi der i AT, per definition så at sige, ikke kun er sammenhænge i den enkeltfaglige tilgang, men også forskelle imellem de faglige tilgange, som repræsenterer flere, fx to, fakultære perspektiver på samme problem.
EN AT-MODEL
Hvordan to forskellige fags teorier kan iagttage »verden«
»Problemet«/«sagen« kan både opfattes som et område, som begge faglige tilgange kan iagttage ud fra forskellige teoretiske, metodiske og empiriske forudsætninger, men også perspektiveres til de områder, de ikke kan iagttage pga. de faglige forudsætninger i det enkeltfaglige perspektiv. Hermed bliver det tydeligere for eleverne, hvilke muligheder og begrænsninger der ligger i fagene, og hvad der er forskellen på undervisning i fagene og undervisning i AT.
Afsluttende kan man sige, at elementær videnskabsteori er afklaring af, hvilke konkrete forhold der er på spil i den faglige tilgang i empirien, metoden, teorien og en afklaring af de udfoldede sammenhænge og forskelle.
Det skal bemærkes, at der er en overbygning til de niveauer, jeg har beskrevet i modellen til elementær videnskabsteori på gymnasialt niveau. En overbygning, som desuden inddrager erkendelsesteoretiske og metateoretiske overvejelser, jf.
»Videnskabsteorien har videnskaberne som direkte genstandsområde, men er som metadisciplin ikke begrænset til disses interne forhold, deres logiske struktur, tidslig udvikling, begrundelsesformer osv. ... men også mange samfundsmæssige (og etiske, erkendelsesteoretiske etc. (khj)) aspekter.«
Helge Kragh, Stig Andur Pedersen, Naturvidenskabens teori, 1991.
Karl-Henrik Jørgensen er rektor på Greve Gymnasium Blad-nr.:20/2009 |
|
|
| |
|
