Stor spørgelyst om indeklimaGLs sikkerhedsrepræsentanter stillede spørgsmål om dræbersvampe, temperaturer og åbne vinduer til forskere fra DTU.Salen var stopfuld, og luften var efter få minutter så tung, at Arbejdstilsynets (AT) repræsentanter bad om at få åbnet vinduerne, da GLs sikkerhedsrepræsentanter deltog i det årlige seminar på First Hotel Grand i Odense 28. oktober.
På programmet var bl.a. en status på Arbejdstilsynets screening af gymnasieskolerne, som blev færdig før sommerferien, og som er resulteret i henholdsvis røde, gule og grønne smileyer til gymnasierne. Mange af de røde er givet på baggrund af dårligt indeklima. Og det var altså ATs to repræsentanter, der til lettere morskab for deltagerne fandt luften i lokalet en kende for tyk.
ATs repræsentanter gennemgik screeningsprocessen og gjorde det klart, at tilsynet ikke stopper her. AT kommer igen på besøg på gymnasierne for at følge op på den arbejdsmiljømæssige tilstand. Det sker inden for to år, og besøget er uanmeldt.
Hvad gør vi?
Indeklima var seminarets største tema, idet de to forskere fra Danmarks Tekniske Universitet, DTU, der har samarbejdet med Dansk Naturvidenskabsfestival om Masseeksperiment 09, fremlagde resultaterne af eksperimentet. Resultaterne lå klar i en rapport 27. oktober og blev altså præsenteret for GLs sikkerhedsrepræsentanter på en konference i Odense dagen efter.
Det var ikke opløftende resultater, som man kan læse om i artiklen »Indeklimaet er sygt« i dette nummer af Gymnasieskolen. De dystre resultater fremkaldte da også stor spørgelyst hos deltagerne:
En spørger ville vide, om Masseeksperimentet melder tilbage til de skoler, der tilsyneladende har problemer f.eks. med farlige skimmelsvampe.
Men det bliver der ifølge lektor Birgitte Andersen fra DTU Systembiologi ikke noget af:
»Jeg går ud fra, at skolen selv er opmærksom på problemet og reagerer, hvis de i forsøget har målt flere end 30 svampekolonier i deres klasseværelser. Man kan f.eks. reagere ved at kontakte Arbejdstilsynet, DTU eller andre professionelle fagfolk, der kan hjælpe med at afdække og eventuelt med at løse problemet,« forklarede hun.
Dræbersvampe og hysteri
En anden spørger ville vide, hvad de giftige toksiner, visse skimmelsvampe kan udløse, er farlige for.
»Det er afhængigt af svampen,« responderede Birgitte Andersen.
»Nogle giver udslæt på huden. Nogle irriterer næseslimhinden, og andre nedsætter immunsystemet.«
Birgitte Andersen forsøgte dog at nuancere angsten for skimmelsvampe, hvilket fik en spørger til at spørge hende direkte, hvorfor hun forsøgte at tale problemet ned, når man nu ved, at skimmelsvampe kan være meget farlige.
Hun svarede, at hun er enig i, at svampene virkelig kan gøre folk syge, hvis det eskalerer:
»Men noget af problemet kan fjernes ved at gøre lidt bedre rent, så svampene ikke får lov til at brede sig. Man skal have en sund respekt for svampene, men også nærme sig dem med logik og nøgternhed og spørge: Kan der være noget galt her? Jeg har hørt om forældre, der igen har hørt, at deres børn var udsat for dræbersvampe i skolen og derfor var parate til at rive den ned. Det er en form for hysteri, som vi skal til livs. Men hvor problemet er alvorligt, skal vi selvfølgelig tage det alvorligt,« svarede Birgitte Andersen.
En spørger ville vide, om man altid kan lugte, når der er angreb af skimmelsvamp. Altså om man kan bruge det som en indikator, hvis der lugter af gammel kælder i et rum.
»Nej, det kan man ikke. For det, der lugter, er ikke bare svampe. Det er en blanding af skimmelsvampe, bakterier og mider. Og især bakterierne lugter. Så der kan godt være et problem med skimmelsvamp, uden at man kan lugte det,« pointerede Birgitte Andersen.
En frisk temperatur
Problemer med for høj CO2-koncentration og høje temperaturer gav også anledning til spørgsmål. En spørger ville vide, hvad den optimale temperatur er i et klasseværelse, når det ses i forhold til indeklima og elevernes – og lærerens – mulighed for at præstere.
»Alt bliver værre, når temperaturen er for høj, og man kan redde meget ved at sørge for, at temperaturen er tilpas lav,« svarede lektor Geo Clausen fra DTU Byg og slog fast:
»Det optimale er en temperatur på den friske side af 22 grader. Så oplever de fleste luften som meget frisk. Det er klart, at nogle er frossenpinde, som vil synes, det føles koldt. Men så må de tage en sweater på.«
En anden spørger efterlyste løsninger på ventilationsproblemerne, især for de skoler, der kun har såkaldt naturlig ventilation. Det vil f.eks. sige, at luften kun bliver ventileret gennem åbne vinduer og sprækker.
»Man får meget ud af at åbne vinduerne i frikvarteret. Det nedbringer CO2-koncentrationen, og det er en fordel, også selv om man så starter forfra igen med at bygge CO2 op i løbet af den næste time. Men det er bedst med mekanisk ventilation. Og moderne ventilationssystemer har en CO2-måler, der automatisk skruer op for ventilationen, når koncentrationen overstiger de 1.000 ppm, som er grænsen for, hvornår CO2-koncentrationen er acceptabel,« forklarede Geo Clausen.
Rie Nielsen er freelancejournalistBlad-nr.:20/2009
