INDEKLIMAET ER SYGT56 procent af de danske gymnasier og folkeskoler har for høj koncentration af CO2 i klasselokalerne, og ca. 50 procent af klasseværelserne har en meget høj forekomst af skimmelsvampesporer. Det viser resultaterne af Masseeksperiment 09.ARBEJDSMILJØ > artiklerne er skrevet af rie nielsen > foto: shutterstockI hele 56 procent af de danske klasselokaler står det ikke godt til med indeklimaet. Dér er der nemlig en koncentration af CO2, som ligger over grænsen for det acceptable niveau på 1.000 ppm (parts per million), som Arbejdstilsynet anbefaler.
Det er et af resultaterne af en stor landsdækkende undersøgelse, Masseeksperiment 09, arrangeret af Dansk Naturvidenskabsfestival og gennemført i samarbejde med forskere fra Danmarks Tekniske Universitet, DTU.
Eksperimentet gik ud på at lade skole- og gymnasieelever fra 1.000 skoler over hele landet måle CO2-indhold, temperatur og skimmelsvampeforekomster i deres klasselokaler i perioden 14. september til 2. oktober. Ca. 800 klasser indberettede deres måleresultater til forskerne, der har samlet dem i en rapport, som kan ses på www.masseeksperiment.dk, hvor man også kan se resultaterne for hver enkelt deltagende skoleklasse.
Forskerne understreger, at man skal tage visse forbehold for resultaterne af undersøgelsen.
»Der er ikke tale om præcis forskning, idet den ikke er udført af eksperter, og fordi det ikke er et repræsentativt udsnit af de danske skoler og gymnasier, der er med i undersøgelsen. Vi ved ikke, hvorfor skolerne har meldt sig — om den enkelte har et dårligt eller et godt indeklima,« pointerer lektor Geo Clausen fra DTU Byg.
»Men tanken om, at vi på to uger kunne få målinger fra 1.000 klasselokaler, var meget charmerende. Det ville tage forskere årevis at opnå så mange resultater. Og selv om det altså ikke er et repræsentativt udsnit, giver resultaterne alligevel et meget godt billede af, hvordan det ser ud med indeklimaet på danske skoler. Vi har efterfølgende iværksat ny forskning, der skal følge op på masseeksperimentets resultater,« fortæller Geo Clausen.
Dårligt indeklima kan give gener som f.eks. hovedpine, irritation i øjne, næse og hals og manglende evne til koncentration. I et klasselokale er der mange forskellige kilder til forurening, der kan påvirke luftkvaliteten. Det kan være personer, støv, elektronisk udstyr, møbler, bøger og andre materialer. Ventilation er vigtig for at holde forureningsniveauet nede.
For megen CO2 giver dårlig læring
Et af de parametre, der fortæller noget om den indendørs forurening, og altså om indeklimaet, er indholdet af CO2 i luften. Den kommer fra udåndingsluften fra de personer, der er i lokalet. Jo ringere ventilationen er, desto højere koncentration af CO2, fordi CO2’en får lov til at blive i lokalet og hobe sig op.
»I et klasselokale bør CO2-koncentrationen ikke overstige 1.000 ppm, hvis indeluften skal opleves som god af de fleste mennesker. Det er også den grænse, Arbejdstilsynet anbefaler. CO2 er i sig selv ikke skadeligt ved de koncentrationer, vi normalt oplever inden døre, men undersøgelser viser, at en stigende CO2-koncentration får indlæringsevnen hos mennesker til at falde,« siger Geo Clausen.
Derfor er det også bemærkelsesværdigt, at kun 44 procent af klasserne havde en ppm på under 1.000. 36 procent målte ppm-værdier på mellem 1.001 og 2.000 ppm, altså op til det dobbelte af grænseværdien. Og hele 20% af klasserne havde en koncentration af CO2 i klasseværelset på mellem 2.000 og 4.000 ppm, altså mellem det dobbelte og fire gange så meget som det maksimalt acceptable.
Gennemsnittene for de deltagende gymnasieklasser lå højt, nemlig ca. 1.700 ppm for 1.g’erne, ca. 1.600 ppm for 2.g’erne og ca. 1.200 ppm for 3.g’erne. De højest målte værdier i de deltagende gymnasieklasser var mellem 2.800 og 4.000 ppm.
Indholdet af CO2hænger naturligvis også sammen med, hvor meget plads der er til den enkelte person, altså rumvolumen. Jo mere plads, desto lavere koncentration af CO2. Men som sagt er ventilationen i klassen et nøglebegreb, hvis man ønsker CO2-koncentrationen bragt ned.
Vigtig ventilation og gamle dyder
Forskernes rapport viser, at CO2-koncentrationerne er størst, hvor der kun er såkaldt naturlig ventilation i klasserne.
»Og hvad er så naturlig ventilation,« spørger lektor Geo Clausen retorisk og giver selv svaret:
»Det er det samme som ingen ventilation. Altså dér, hvor luften kun bliver skiftet ud, når man åbner vinduerne, eller fordi der er utætheder og sprækker.«
Forskerne konkluderer i rapporten, at CO2-koncentrationen i klasselokaler, der har mekanisk ventilation, altså enten udsugning eller både udsugning og indblæsning, er lavere, end når der er naturlig ventilation. Gennemsnittet af CO2-målingerne for de forskellige typer af ventilation er 1.076 ppm for udsugning og indblæsning, 1.364 ppm for kun udsugning og 1.736 ppm for naturlig ventilation.
»CO2-koncentrationerne er altså højest i de naturligt ventilerede lokaler, som 52 procent af de deltagende klasser har,« sammenfatter Geo Clausen.
Han understreger, at man sagtens kan gøre noget ved problemet omgående:
»Man kan finde de gamle dyder frem igen. Eleverne skal ud i frikvartererne, og der skal luftes ud.«
En anden parameter, der betyder noget for indeklimaet, er temperaturen.
Masseeksperimentet viser, at ca. 94 procent af klasselokalerne havde en tålelig temperatur på det målte tidspunkt. Nemlig mellem 20 og 26 grader, hvor den typisk vil ligge efterår og forår. Men undersøgelsen viste også, at temperaturen i gennemsnit stiger ca. 1 grad i løbet af en time. Det er endnu en grund til at lufte ud, understreger Geo Clausen.
»1 grad her og der. Det giver meget sidst på dagen, hvis der ikke bliver luftet ud. Og vi ved jo alle, at vi ikke arbejder lige så godt i 28 graders varme som ved 21 grader,« pointerer han.
For mange skimmelsvampe
Den anden hoveddel af Masseeksperimentet bestod i at måle indholdet af skimmelsvampesporer i klasselokalerne. Det foregik ved, at eleverne dyrkede de svampesporer, der befandt sig i klassen på et givent tidspunkt, og på den måde fremavlede svampekolonier på petriskåle. Resultatet var, at det også står skidt til med forekomsten af skimmelsvamp i klasserne.
Der findes ikke grænseværdier for skimmelsvampe, men lektor Birgitte Andersen fra DTU Systembiologi har en tommelfingerregel.
»I et godt indeklima bør der ikke være meget mere end 30 svampekolonier på en petriskål med den anvendte analysemetode,« fortæller hun.
Men der var mange, der havde flere kolonier end 30. Hele 30 klasser talte 100 eller flere svampekolonier, og ca. halvdelen af alle klasser talte flere end 30 svampekolonier.
»Det er klart, at det kan smutte med optællingen eller indberetningen for nogle klasser, men så mange klasser kan ikke tælle så meget fejl. Det er meget høje tal,« understreger Birgitte Andersen.
De høje tal kan skyldes flere ting, konkluderer forskerne. F.eks. at ventilationen i lokalerne ikke er tilstrækkelig til at fjerne de svampesporer, som slæbes ind med elever og lærere, eller at der er en kilde til svampesporer i klasselokalet. Desuden er der flere svampesporer i luften om efteråret, hvilket også kan være en årsag til de høje svampesporetal.
Skimmelsvampene kan forværre indeklimaet i et rum og kan i værste fald være med til at fremkalde bronkitis, astma og vedvarende hoste, hvis man udvikler allergi over for dem.
Gør bedre rent
I rapporten skelnes der mellem udesvampe og indesvampe. Indesvampene udgøres i rapporten udelukkende af arten Penicillium. Udesvampene af Cladosporium og Alternaria.
»Vi har udviklet os sammen med de to udesvampearter i millioner af år, så meget få mennesker er allergiske over for dém,« pointerer Birgitte Andersen.
Derfor kan et højt antal svampesporer ikke nødvendigvis tolkes som en sundhedsfare, understreger hun. Men hvis man har et højt antal kolonier af indesvampene, kan det være tegn på problemer.
»Hvis man havde ti Penicillium-kolonier eller mere i en af sine petriskåle, kan det være tegn på et fugtproblem, som man bør gøre noget ved. Ligesom en gammel skive brød oven på et skab eller et muggent æble også kan sende mange svampesporer i omløb,« siger svampeeksperten.
Hun påpeger, at mekanisk indblæsning gennem et filter samt bedre rengøring som f.eks. støvsugning bør kunne mindske sporemængden.
»Det er en balancegang at udvise den nødvendige respekt for skimmelsvampe og undgå hysteri. For ja, hvis det eskalerer, kan skimmelsvampe virkelig gøre folk syge. Og når det sker, er det meget ubehageligt. Men man skal ikke hidse problemet op, for hvis der nogle steder er lidt skidt i krogene, og det giver svampevækst, så kan det i mange tilfælde klares ved at gøre lidt bedre rent,« vurderer Birgitte Andersen.
Hun råder skolernes ledelser til at søge hjælp hos professionelle fagfolk, hvis man har mistanke om et skimmelsvampeproblem.Blad-nr.:20/2009
