| |
| |
|
|
| Artikel |
Den brogede flok er både hf’s styrke og svaghedHf-reformen mangler stadig et godt stykke, inden den er reelt implementeret, viser 3. evaluering.HF-REFORM > af lisbeth wissing > liw@vip.cybercity.dk > foto: anders nielsenFormelt er hf-reformen implementeret, men reelt er den kun langsomt på vej.
Det fastslog lektor Peter Henrik Raae fra Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet på en velbesøgt konference i Odense i forrige uge, hvor rekruttering og fastholdelse på hf-uddannelsen var på dagsordenen.
Ifølge Peter Henrik Raae viser den 3. evaluering af hf-uddannelsen, at der er store forskelle på de didaktiske, pædagogiske og ledelsesmæssige ressourcer på de forskellige uddannelsesinstitutioner, der udbyder hf. Desuden dokumenterer den, at der er problemer med de små kurser, og at læreplanerne ikke nødvendigvis understøtter den særlige hf-faglighed. Og så er der et problem med den tosporede faglighed på hf – på den ene side det, der foregår i fagene, og på den anden side den såkaldte studiekompetenceunderstøttende undervisning, dvs. værksted, tutor og intro.
»Faglærerne ved ikke, hvad der foregår i værkstederne og omkring intro og tutorordningerne. Det kræver en helt ny praksis for kommunikation og koordination,« sagde Peter Henrik Raae, der udtrykte nervøsitet for det faglige niveau. På den anden side, pointerede han, tager implementeringen af reformer sin tid, og først efter fem til ti år kan man drage sikre konklusioner. »Men det er ofte en fordel at starte med dem, der er involveret i processen, frem for at beskæftige sig med dem, der beskæftiger sig med policy beslutningerne,« lød den tørre konstatering fra IFPR-forskeren.
Med en gennemførelsesprocent på 72 er hf-uddannelsen den af de fire gymnasiale ungdomsuddannelser, der har største frafald. Mere end hver fjerde dropper ud. Så hvordan kan hf-uddannelsen blive bedre til at fastholde kursisterne, og hvilke initiativer skal der til for at mindske fraværet, der for mange ender med frafald, var nogle af de tilbagevendende temaer på konferencen, der var arrangeret af hf2net, der er et samarbejde mellem 10 hf-kurser, som har hf-uddannelsen som det primære uddannelsesudbud.
De fleste hf-elever kommer fra hjem, hvor den højeste uddannelsesbaggrund er en erhvervsuddannelse, men ifølge forfatteren og journalisten Lars Olsen spiller kulturen i familien en ikke uvæsentlig rolle. Er familien aktiv, hvad enten det er i samfundsdebatten, kulturlivet, sportsaktiviteter eller andet, klarer børnene sig bedre i skolen end børn fra passive familier, sagde han med henvisning til PISA-undersøgelserne, hvor man ikke alene har testet de 15-åriges læse- og matematikkundskaber, men også målt de blødere parametre, som f.eks. om man spiser regelmæssigt sammen i familien og diskuterer samfundsmæssige spørgsmål m.v.
Det er i høj grad også de aktive familiers børn, der går videre i en gymnasial ungdomsuddannelse, men for mange fra ikke-boglige miljøer er overgangen fra folkeskole til den mere abstrakte gymnasiale uddannelse noget af en hurdle.
»I uddannelsesdiskussionen har vi haft meget fokus på de allersvageste, men den vigtigste udfordring lige nu er de strukturelle forhold i uddannelserne, og hvordan vi kan bakke op om de mange elever, der er børn af faglærte familier, for at få dem videre i uddannelsessystemet. Og her er det vigtigt at finde frem til en uddannelseskultur, der ikke rejser unødige sociale og kulturelle barrierer, men som samtidig fastholder det faglige niveau,« sagde Lars Olsen. I den forbindelse understregede han, at tæt kontakt til engagerede lærere kan gøre en stor forskel, og at lærerne skal være meget opmærksomme på deres sprog i forhold til elevernes forforståelse.
De nye krav til de gymnasiale uddannelser, der er gået fra at være eliteuddannelser til masseuddannelse, er ifølge Lars Olsen, at de ikke skal være akademiske, men studieforberedende. Men mange af de store opgaver og nye eksamensformer, f.eks. 24-timers forberedelse, retter sig i langt højere grad mod elever, der kan få hjælp fra baglandet.
»Det er, som om forskellig forældrebaggrund er ikke-eksisterende,« sagde Lars Olsen, der f.eks. har undret sig over det utal af synopser, hans datter skulle skrive, da hun gik på hf, og over den akademisering, der er sket på de gymnasiale uddannelser. »Men et højt fagligt niveau er ikke nødvendigvis ensbetydende med et højt akademisk niveau,« fastslog han.
Fravær og frafald
Lektor på Center for Ungdomsforskning, Noemi Katznelson tog udgangspunkt i hf’ernes meget forskellige baggrunde og opridsede fire typiske hf-profiler: Pragmatikerne, second chance-kursister, first choice-kursister og de fagligt usikre:
Pragmatikerne vælger hf, fordi de kan blive hurtigere færdig med en toårig studentereksamen. Second chance-kursisterne, som typisk udgør omkring en tredjedel af kursisterne, har tidligere været i gang med en eller flere uddannelser uden at fuldføre. De kan være særligt motiverede eller det modsatte, og hf er det eneste brugbare gymnasiale tilbud til denne gruppe. First choice-kursisterne er dem, der siger, at hf lige er noget for dem – ofte har de valgt denne uddannelse, fordi der lægges op til større selvstændighed, og den er mere »voksen« end de treårige gymnasiale uddannelser. Endelig er der de fagligt usikre – typisk de »stille piger«, som kæmper hårdt for at få en uddannelse. Og som ifølge Katznelson har et mindre frafald end de tre øvrige profiler.
Noemi Katznelson kom efterfølgende ind på det store fravær, som sammen med frafaldet er et af hf-uddannelsens største problemer. Med udgangspunkt i et pilotprojekt på Frederiksberg og Randers HF, hvor Center for Ungdomsforskning har opsøgt de kursister, som er droppet ud, fastslog Noemi Katznelson, at der oftere er tale om problemer i de unges personlige liv end problemer, der har med uddannelsen at gøre: Psykiske nedture, depressioner, dårlig økonomi, misbrug samt problemer med familien eller parforholdet er de grunde, de unge ofte nævner som årsag til, at de først havde stort fravær, senere droppede helt ud af uddannelsen. Nogle kursister angiver dog også fraværet med, at »undervisningen er kedelig og dårligt planlagt«, og at man ikke behøver at komme.
»Fravær og frafald betragtes for meget som et individuelt problem frem for at se det som resultat af en kollektiv proces mellem lærere, kursister og uddannelsesstruktur – hvilken dynamik der er i en klasse. En større gennemførelsesprocent sikres ikke alene gennem specielle særordninger for de frafaldstruede. Det er ikke nok med en individuel ‘mandsopdækning’ i form af sms’er m.v., derimod skal undervisningen styrkes og tilrettelægges, så den personlige kontakt og dialog mellem lærere og kursister bliver det bærende; mange af kursisterne er ikke verdensmestre i selvstændig tilrettelæggelse af deres studie,« sagde Noemi Katznelson.
Hf’erne udgør 10 pct. af studenterne på en årgang og er med sin særlige opgave en uundværlig del af det samlede ungdomsuddannelsesbillede, fordi den retter sig mod grupper, der ellers ikke ville tage en gymnasial uddannelse. Og, som Noemi Katznelson formulerede det: Den brogede flok er på en gang hf’s styrke og dens svaghed.Blad-nr.:20/2009 |
|
|
| |
|
