| |
| |
|
|
| Artikel |
Der skal investeres mere i uddannelseBerlinmurens fald har skabt nye krav til uddannelse af vores ungdom. Hvis Danmark og Europa skal klare sig i den globale konkurrence, skal der investeres massivt i flere ressourcer, og der skal gøres noget ved frafaldet og den sociale arv. Og derfor er betalingsuddannelser en død sild i mange år fremover, siger Københavns Universitets prorektor, EU-eksperten Lykke Friis, som netop har udgivet en bog om baggrunden for murens fald og udviklingen i tiden efter.HJERNEKAPLØB > af morten jest > jest@gl.org > foto: peter olsen
»De skulle nok ikke have fyret Klinsmann så hurtigt. Han fik aldrig rigtigt en chance. Jeg er spændt på at se, hvor længe den nye træner holder.«
Lykke Friis beskæftiger sig som prorektor på Københavns Universitet og som medlem af både regeringens vækstforum og af EUs refleksionsgruppe til daglig med store spørgsmål, der berører mange mennesker.
Denne fredag i november, da Gymnasieskolen møder prorektoren til en snak om Europas udvikling siden Berlinmurens fald, og hvilke krav det stiller til uddannelsen af vores unge, falder samtalen imidlertid først på fodbold og endnu et nederlag i Champions League til Bayern München et par dage forinden. Sådan set også et stort spørgsmål, der berører mange mennesker, vil nogle måske hævde – og Lykke Friis har da også åbent ofte erklæret sin passion over for det notoriske galehus på Säbener Strasse i den bayerske hovedstad.
Den direkte anledning til besøget på ledelsesgangen på Københavns Universitet er dog udgivelsen af prorektorens bog »Østers på Kempinski« (se også faktaboks), der beskriver baggrunden for Berlinmurens og dermed jerntæppets fald for 20 år siden og ikke mindst den udvikling, Europa og EU siden har gennemgået.
Men det kan være svært at forklare den »gamle« verden og de modsætninger mellem Øst og Vest, der til dels stadig præger verden i dag, for gymnasieelever. Muren, delingen mellem Øst og Vest, angsten for atomkrig etc. Selv om det på en måde var en simpel verden med »os og dem«. Sådan er det selvfølgelig også lidt i dag, siger Lykke Friis, men i dag er det ikke så let at definere, hvem ens fjender er.
Vi er gået fra en verden, hvor Europa var verdens navle inden for politik og økonomi, til, hvad der benævnes den posteuropæiske verden – det er alligevel ikke så sikkert, at det er vores system og værdier, der har sejret.
»Vi kan se på for eksempel Kina, at en markedsøkonomi ikke behøver at hænge sammen med demokrati. Udviklingen siden Den Kolde Krigs afslutning og den globalisering, verden har oplevet, har medført, at vi skal løbe hurtigere for at følge med nogle aktører uden for Europa. Vi bliver deltagere i et hjernekapløb. Det er naturligvis en af fremtidens store udfordringer, ligesom det er en udfordring at kæmpe for »sejren« i 1989 – det har jo vist sig, at det netop er en vigtig pointe, at man aldrig må tage frihed og demokrati for givet. Det er selvfølgelig også et andet formål med bogen,« fortæller Lykke Friis.
Mere investering i uddannelse
Hvad skal vi så gøre for at ruste os i dette hjernekapløb, kunne et passende og grundlæggende spørgsmål være?
Europa forsøgte i 2000 at ruste sig samlet for at investere mere i uddannelse og forskning, men dengang var hverken Kina eller Indien på radaren som konkurrenter. Det er derfor ikke en god idé at blive ved med at følge målsætningerne fra dengang, mener Lykke Friis, for der skal meget mere til.
»Det kræver væsentligt mere massiv investering i uddannelse og forskning. Og vi bør i Danmark ruste os voldsomt meget mere og bedre til internationale kompetencer. Man kan jo for eksempel bare se på tallene for, hvor mange der vælger flere sprog i gymnasiet – nogle sprogfag, som tysk og fransk, er nærmest dømt ude! Nogle synes, at det er nok med engelsk, når verden bliver mindre – men når verden bliver mindre, kommer man også tættere på hinanden. Og da mister man altså nogle ting, hvis man ikke har tilstrækkelige sproglige færdigheder. Nuancer og mange kulturelle koder går tabt.«
Det handler imidlertid også om at tiltrække kloge hoveder udefra, hvis Danmark med den beskedne størrelse skal være konkurrencedygtigt; i den forbindelse gælder det faktisk om at have nogle flotte faciliteter. Nutidens unge efterspørger en bredere vifte af tilbud – ikke fordi de er forkælede, men fordi de er vant til, at faciliteterne på de gode uddannelsesinstitutioner lever op til en høj standard. Kravene har ganske enkelt ændret sig; der er på den front nærmest sket et paradigmeskifte i forhold til for 20 år siden, hvor det udelukkende handlede om fagligheden, forklarer Lykke Friis. Elementer, der har betydning for det sociale, bliver således vigtige, selv om vi eksempelvis i Danmark og Europa har andre traditioner end i eksempelvis USA, hvor sport og fritid er tæt knyttet til uddannelsesinstitutionerne.
»Vi kommer nok aldrig til at købe et fodboldhold,« konstaterer det københavnske universitets prorektor med et smil.
»Men vi må erkende, at vi skal blive bedre til at krydse fag og funktioner. Udviklingen går så hurtigt, at man ikke, mens man studerer, kan være sikker på, hvilke kompetencer der bliver brug for. Gymnasiereformen er selvfølgelig et forsøg på at gøre noget ved det, men vi skal også arbejde mere med det i universitetsregi,« siger hun og nævner i samme ombæring universitetets lancering af »Det indre marked«, der skal gøre det muligt for de studerende at kombinere flere fag og forløb på tværs af fag og fakulteter.
Social arv bekymrer
Lykke Friis mener dog, at man kunne begynde med nogle ganske banale ting i bestræbelserne på at skabe et bedre system, der skal kunne leve op til fremtidens krav til ungdommen i den globale konkurrence.
»Bygningerne spiller en stor rolle. Det nytter ikke, at vores elever og studerende skal sidde i overfyldte, nedslidte lokaler med dårligt indeklima,« sige hun.
Hun mener samtidig, at vekselvirkningsprincippet er en god ting. I det hele taget orientering mod brugbarheden i uddannelserne.
»Og så mener jeg, at det er vigtigt at holde fast i de antiautoritære traditioner i det danske uddannelsessystem. Vi har tradition for en meget direkte facon, og det er vigtigt dels som underviser at blive udfordret, dels er det vigtigt for de studerendes refleksion og selvstændige tilgang til tingene – det er jo tydeligt i den virkelige verden, at det er en af de danske studerendes store fordele, når de kommer på arbejdsmarkedet.«
I det ofte nævnte hjernekapløb meldes der mange steder ud, at der skal laves elitestuderende, som kan redde landets økonomi og intellektuelle prestige. Elite er heller ikke i Danmark længere et fyord, når vi taler uddannelse. Men Lykke Friis peger på, at det på grund af den demografiske udvikling er nødvendigt at satse på bredden – ellers bliver der ingen til at forsørge de mange gamle. Og derfor ryster hun på hovedet allerede ved spørgsmålet om betalingsuddannelse, som det fra flere sider er blevet foreslået på det seneste.
»Betalingsuddannelser er en død sild og har ingen gang på jord i Danmark foreløbigt,« lyder det kontante svar.
»Spørgsmålet om den sociale arv bekymrer mig meget. Vi risikerer en betydelig social slagside, hvis vi ikke tager problemet alvorligt. I den forbindelse er det også vigtigt, at vi får flere danskere af anden etnisk herkomst til at tage en videregående uddannelse. Her gælder det om at skabe nogle rollemodeller – men også om at ændre nogle kulturer, så de også vælger andre uddannelser end læger, ingeniører eller jurister,« siger Lykke Friis og påpeger vigtigheden af at udvide for eksempel mentorordninger og lignende.
»Vi har ganske enkelt ikke råd til at tabe så mange unge.«
Værdier under pres
Imidlertid handler fremtiden og den situation, vores unge vil møde, også om internationalisering og identitetsspørgsmål. Her kommer begreber som Europa og EU ind i billedet.
»De unge i dag er bedre til at håndtere de identitetsspørgsmål, der opstår i forhold til omverdenen, bedre end mange af de tidligere generationer, blandt andet fordi verden er blevet meget mindre. De kan sagtens orientere sig mod Europa – men det er ikke ensbetydende med, at de elsker EU. Det skal man skelne meget imellem,« forklarer Lykke Friis, som med en tysk mor selv har haft identitetsspørgsmålet tæt inde på kroppen hele livet.
Som EU-ekspert forstår hun også, hvorfor det kan være svært nogle gange at forklare nutidens ungdom, hvad meningen med EU er. Engang blev det markedsført som fredens projekt. Det er der bare ingen af de unge, der forstår i dag, hvor der jo ikke er skyggen af krig mellem Frankrig og Tyskland.
»De er jo opvokset med alt det, der er i dag. Frihed, åbne grænser, ingen Berlinmur eller jerntæppe ned igennem Europa. Men svaret til dem er, at Europa er så lille i den store globale verden, at det er nødvendigt for os at slå pjalterne sammen. Ikke kun vores velfærd, men også værdierne er under pres.«
Hun ser gerne, at de danske unge også rent fysisk bliver mere globalt og internationalt orienteret. For få danskere tager ud og opholder sig i de fremmede fællesskaber, der både vil lære dem sprog og forståelse af kulturer.
»Du bliver nødt til at udsætte dig selv for andre kulturer for at forstå dem og for at forstå din egen. Det giver dig nogle kompetencer på arbejdsmarkedet og som menneske. Alle burde tage minimum et semester til et andet land og læse,« siger Lykke Friis.
Lykke Friis
Lykke Friis er født i 1969 og har siden 2006 været prorektor på Københavns Universitet. Hun er dog i den brede danske offentlighed nok mest kendt for sin rolle som ekspert-kommentator og analytiker af EU og EU-relaterede problemstillinger, som hun i efterhånden en del år har indviet den almindelige dansker i på tv.
Hun er Master of Economics fra London School of Economics samt cand.scient.pol. og ph.d. fra Københavns Universitet.
Lykke Friis var 1996-2002 ansat på Dansk Udenrigspolitisk Institut og 2003-2006 europapolitisk chef hos Dansk Industri.
Hun blev i 2008 af stats- og regeringscheferne udpeget som medlem af EUs refleksionsgruppe, ligesom hun også er medlem af den danske regerings nye vækstforum.
Lykke Friis modtog tidligere i år Danmarks Radios Rosenkjærpris for enestående formidling af aktuelle politiske og historiske spørgsmål om primært EU og Europa. Med prisen fulgte en formidlingsforpligtelse på P1, og foredragsrækken blev til bogen »Østers på Kempinski – og andre europæiske fortællinger«, som netop er udkommet.
Blad-nr.:20/2009 |
|
|
| |
|
