| |
| |
|
|
| Artikel |
Elever må google til eksamenForsøg med at give elever adgang til internettet under skriftlige eksamener er gået så godt, at det fra 2011 bliver et tilbud til alle gymnasier. EKSAMEN > af tina rasmussen > tina@gl.orgElever fra 14 af landets gymnasier har deltaget i et forsøg, hvor de har fået adgang til internettet i forbindelse med skriftlige prøver. Forsøget har omfattet dansk, matematik, samfundsfag, økonomi, markedsføring og afsætning. Erfaringerne er så gode, at Undervisningsministeriet fra 2011 giver alle gymnasier mulighed for at lade eleverne klikke sig ind på Google og Wikipedia, når de er til eksamen i de seks fag.
På Greve Gymnasium, som har tre klasser med i forsøget, er eksamensinspektor Sanne Yde Schmidt meget begejstret.
»Det er det eneste rigtige. Det er den måde, eleverne kommer til at arbejde på i deres videre studier, og når de engang får et arbejde, og eksamen skal afspejle virkeligheden,« siger Sanne Yde Schmidt, der påpeger, at eleverne jo også bruger forskellige opslagsværker på nettet, når de til daglig laver deres lektier derhjemme.
Fordelen ved den nye eksamensform er også, at den har forandret undervisningen, fastslår hun.
»Elevernes evner til at søge på nettet og bruge informationerne rigtigt har vist sig at være meget forskellige. I næsten alle fag står det i læreplanerne, at eleverne skal undervises i at søge informationer på nettet, forholde sig kritisk til dem og bruge dem rigtigt. Det har vi også gjort, men slet ikke så systematisk som nu, hvor eleverne har brug for at kunne det til eksamen,« siger Sanne Yde Schmidt.
Helt naturligt
På Svendborg Gymnasium & HF, hvor seks klasser har fået mulighed for at gå på internettet i eksamenslokalet, er rektor Jesper Vildbrad – trods lidt tekniske startvanskeligheder – også glad for den nye eksamensform, som han mener er en helt naturlig udvikling.
»Vi har fokuseret meget på it i undervisningen i de sidste tre-fire år, og 90 procent af eleverne bruger i dag deres bærbare computere i timerne, så derfor er det helt naturligt for os at være med i forsøget, og vores erfaringer er gode,« siger Jesper Vildbrad.
Han er enig med Sanne Yde Schmidt i, at den nye eksamensform betyder, at skolerne i endnu højere grad end tidligere er nødt til at lære eleverne at agere i den verden af informationer, som internettet er.
»Når eleverne begynder i 1.g, synes jeg, at de generelt bruger nettet for ukritisk. Vi bruger meget energi på at lære dem at være kildekritiske, og det vil vi blive ved med,« siger Jesper Vildbrad, der vurderer, at brugen af internettet under skriftlige eksamener vil være med til at udvikle eksamensformerne yderligere.
»Jeg tror, at der fremover bliver færre af de traditionelle skriftlige eksamener og flere 24-timers-eksamener, der er mere projektorienterede og tidssvarende.«
Ikke lettere
I Undervisningsministeriets gymnasieafdeling siger studielektor Steen Lassen, der er leder af forsøget, at intentionen er at skabe større overensstemmelse mellem den daglige undervisning og eksamen.
»Vi vil gerne have, at arbejdsmetoderne, som eleverne anvender i det daglige, er de samme, som de skal bruge til eksamen. Studiekompetence handler bl.a. om at kunne søge, vurdere, bearbejde og præsentere information, så det skal også være en del af eksamen,« siger Steen Lassen, der afviser, at det nu bliver lettere at gå til eksamen.
»Hvis spørgsmålene handler om hvor og hvornår eller kan besvares med ja/nej, så vil man i stor udstrækning kunne finde oplysningerne på nettet. Men i Danmark har vi en lang tradition for at lave eksamensopgaver, der mere tester anvendelse og forståelse af viden end udenadslære. Her kan man ikke finde svarene på nettet, men kun oplysninger, der kan uddybe og nuancere,« siger Steen Lassen og påpeger, at det i mange af fagene allerede er tilladt at bruge hjælpemidler.
»Eleverne må slæbe en kuffert fyldt med leksika og andre bøger med. Hvorfor må de ikke være digitale?«
Risikoen for snyd er til stede, når eleverne har direkte adgang til alverdens digitale opslagsværker. Undervisningsministeriet er netop ved at undersøge, hvilke it-programmer der findes, så snyderi hurtigt vil blive opdaget af censorerne. En af mulighederne er et såkaldt tekstgenkendelsesprogram, der reagerer, hvis det kender elevernes tekst fra internettet. Steen Lassen understreger, at alt, hvad der tages fra internettet, skal have kildeangivelse, og bliver det opdaget, at eleverne har kommunikeret via mail, bortvises de.
Danmark er det første land i verden, der vil give gymnasieelever adgang til internettet, når de går til skriftlig eksamen, og planerne følges med stor interesse i omverdenen. Det danske forsøg har bl.a. været nyhed på BBC World, og ministeriet besvarer mange henvendelser fra udlandet.Blad-nr.:20/2009 |
|
|
| |
|
