| |
| |
|
|
| Artikel |
Med sport som isbryderPå Århus Statsgymnasium er en sportsklub på rekordtid blevet omdrejningspunkt for det sociale liv blandt lærerne. Der stiftes nye bekendtskaber – også fagligt – og nye lærere integreres godt gennem klubben. Også skolens ledelse, der har sundhed og trivsel som vigtige fokuspunkter, er begejstret. Et vigtigt initiativ, lyder det rosende fra rektor.ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADSER > af morten jest > jest@gl.org > foto: lars aarøe/fokusDer er umiddelbart langt fra en gymnastiksal på Fenrisvej i Åbyhøj til havnekvarteret La Boca i Buenos Aires. Og dog ... Lader man fantasien arbejde og sindet opfylde af tonerne fra Carlos Gardel og ligesindede, der strømmer ud af højtalerne, mindskes afstanden i hvert fald en smule.
På gulvet drejer 10-12 par nemlig rundt i tangoens forførende og inkvisitoriske trin. Og de har det sjovt, parrene. Højlydt latter blander sig med dyb koncentration. Men det er tydeligt, at de morer sig, og det får faktisk tango-udøvelsen til at se bedre ud, end den måske i virkeligheden er. For danserne er ikke professionelle – de er »blot« lærere fra Århus Statsgymnasium, der er til den ugentlige samling i lærernes sportsklub.
Sportsklubben startede helt i det små i oktober sidste år. To af de unge kvindelige lærere, Sofie Kærn Heding og Line Holst, var begyndt at løbe sammen og udvidede »butikken« med såkaldt cirkeltræning – varierede fysiske træningsøvelser på et lille område efter militært forbillede – for at få flere med på legen. Det virkede. I dag er sportsklubben således en etableret, integreret del af livet på Århus Statsgymnasium og en organiseret institution med en tre mand stor »bestyrelse« – der dog aldrig har været på valg, men bestyrelse lyder bedre end udvalg, mener Bjarke Andreasen, som er det tredje medlem ved siden af de to førnævnte.
Sportsklubben har træning hver torsdag eftermiddag. Derfor lægges der ingen møder på dette tidspunkt. Seancen består af ca. en time med et tema – i dette tilfælde tango – der kører over eksempelvis en måned, efterfulgt af en halv times fysisk træning. Tematræningen varetages af en eller flere af skolens lærere, der har kompetencer eller ekspertise inden for en sportsgren. De får løn for arbejdet – ligesom bestyrelsen, i øvrigt.
»Klubben passer perfekt ind i skolens bestræbelser på at have en sund profil. Det gælder dels om at få så mange som muligt med, men også om at lave træning med en fysiologisk effekt,« fortæller Line Holst.
»Vi prøver bevidst at være meget inkluderende i vores aktiviteter. Med hensyn til inklusionen er det vigtigt, at det ikke kun er idrætslærere, der står for det. Så tør folk komme. Det er vigtigt at signalere, at alle kan være med,« siger Bjarke Andreasen, der er den eneste idrætslærer blandt de tre bestyrelsesmedlemmer.
En anden form for tværfaglighed
Med hjælp fra rektors pengekasse og en lokal sportsforretning er der desuden blevet indført en tøjordning, således at lærere, der møder op i sportsklubben 12 ud af 16 torsdage, får et sæt lækkert sportstøj.
Antallet af deltagere er varierende, men bestyrelsen vurderer, at der vel i snit er omkring 20 ud af en lærerstab på cirka 70 – der er altid nogle, der er på kursus, ligesom der er nogle temaer, der ikke interesserer nogle så meget. Men så er der for eksempel mulighed for at gå i styrketræningslokalet, der er indrettet i kælderen med forholdsvist nye maskiner og instrumenter.
Der er imidlertid opstået en stor bevidsthed i lærerkollegiet om ikke at holde møder torsdag eftermiddag og dermed give så mange som muligt chance for at deltage i sportsklubbens aktiviteter, forklarer Sofie Kærn Heding.
»Det er først og fremmest en hyggesportsklub. Det skal være sjovt, socialt og hyggeligt. Og det er det i allerhøjeste grad. Vi synes selv, at vi har det supersjovt. Det er heller ikke et lukket forum, men et sted, hvor alle kan være med, uanset alder og niveau. Derudover er det også blevet en god måde at integrere nye kolleger på. Og det har virket på tværs af faggrupper. Og på tværs af aldersgrupper,« siger hun.
»Det er vigtigt at tale med mange mennesker i et job som vores. Jeg har helt klart en følelse af at være kommet i kontakt med vores kolleger inden for andre faggrupper og på tværs af aldersgrupper på en anden måde end tidligere. Man lærer folk at kende personligt på en anden måde. Man kan også se det på skolens arbejdspladsvurderinger. Det har virkelig været med til at løfte humøret og stemningen,« supplerer Line Holst, der kalder Århus Statsgymnasium »et fedt sted at være«.
»Vi føler selv, at vi er blevet taget godt imod; det er blandt andet nok en af grundende til, at vi gider gøre så meget ud af det her og bruge så meget tid på det. Men først og fremmest er det, fordi det er sjovt.«
Håb om betalt sport i arbejdstiden
Bjarke Andreasen oplever, at skolens ledelse er bevidst om klubben og meget samarbejdsvillig. Klubben er med til at give skolen goodwill, og det bakker rektor op – blandt andet ved selv at komme, når han har tid.
»Der er generelt en god bevidsthed om sundhed på skolen og en del tiltag i den retning, og der er klubben blevet en fast, integreret del,« forklarer Bjarke Andreasen.
Rektor Keld Larsen kalder ganske rigtigt sportsklubben for et fantastisk godt initiativ og peger på flere gode grunde.
»Sundhedsdagsordenen er jo også gået op for mig. Også personligt. Det øger livskvaliteten, og det er vigtigt, at medarbejderne på en arbejdsplads har det godt. Det er gået op for mig, at jeg som leder bliver nødt til at understøtte den udvikling,« bedyrer han og tilføjer, at der også er en social dimension i det – at lærerne har det godt er selvfølgelig et personalegode, men i sidste ende er det også et elevgode.
»Det smitter af på hele organisationen, og derfor ser jeg det som et meget vigtigt initiativ, som jeg har hørt mange rosende ord om.«
Lærerne lægger imidlertid ikke skjul på, at de godt kunne tænke sig, at sportsklubben kunne blive en regulær del af skemaet og dermed indgå i årsnormen. Altså betalt sportsudøvelse i arbejdstiden. Det ville for alvor gøre arbejdspladsen endnu mere attraktiv, end den ifølge lærerne allerede er.
»Det med at indlemme sportsklubben i arbejdstiden er den store hurdle. Vi har jo nogle grænser for, hvad vi kan lave. Jeg er positivt indstillet, men det er svært at sige ud fra fremtidens økonomiske situation, som er noget usikker. Men man kunne naturligvis sige, at klubben kunne gøres endnu bedre ved at lægge den i arbejdstiden – altså inden for lærernes skema – men rent skematisk har det ikke kunnet lade sig gøre.«
Rektor er sportsghost
Keld Larsen mener, at initiativer som sportsklubben på Århus Statsgymnasium afgjort er med til at gøre arbejdspladsen mere attraktiv. Selvfølgelig handler det i bund og grund om, at skolens faglige miljø skal have et godt renommé – det er ofte det, lærerne går efter. Alligevel mener rektoren, at det sociale er mere afgørende end nogensinde før for en attraktiv arbejdsplads. Her har sportsklubben den styrke, at det foregår regelmæssigt, det vil sige, det lægger op til permanent aktivitet. Keld Larsen kunne dog sagtens forestille sig, at andre aktiviteter end en sportsklub kunne have samme funktion på et lærerværelse.
»Men jeg er sikker på, at sportsklubbens humør og begejstring har haft indvirkning på lærerværelset. Aktiviteterne er noget, der bliver snakket om, og det smitter af i det daglige. Det genererer noget samarbejde og nogle tværgående aktiviteter. Jeg kan også godt lide spillet mellem det kreative og legende kombineret med egentlig fysisk træning.«
Sportsklubben er endvidere, lyder Keld Larsens vurdering, med til at tage noget af højtideligheden fra arbejdspresset og er med til at give energi og glæde. Og det er vigtigt i en tidsalder, hvor alle arbejdspladser i alle brancher er udsat for stress hele tiden.
»Bestyrelsen har meget fokus på trivsel og på, at Århus Statsgymnasium er en god arbejdsplads, så derfor er sportsklubben hurtigt blevet en fast institution, som vi gerne vil støtte. Desuden er det en billig måde at lave ‘fryns’ for personalet på og let at passe ind i en fleksibel hverdag med flyvende skema.«
Rektoren deltager selv i et vist omfang i sportsklubbens aktiviteter – eller det vil sige, han melder sig til, men har ofte ikke tid til at komme, fortæller de tre bestyrelsesmedlemmer. Derfor blev han ved skolens julefrokost sidste år nomineret til titlen »Årets sportsghost«, men blev dog overgået af en anden lærer i denne disciplin. Til gengæld fik han et certifikat, der dokumenterer, at han er intet mindre end verdensmester i disciplinen »Rektor«.
Se, det er en attraktiv arbejdsplads. Blad-nr.:20/2009 |
|
|
| |
|
