| |
| |
|
|
| Artikel |
Afskaf fag og lektier i gymnasietSådan lyder et kontroversielt bud på fremtidens gymnasium fra filosof og fremtidsforsker, der hellere ser, at eleverne beskæftiger sig med presserende samfundsmæssige problemstillinger end med traditionelle gymnasiefag.FREMTID > af lisbeth wissing > liw@vip.cybercity.dkMange gymnasielærere har revet sig i håret i fortvivlelse over gymnasiereformens tværfaglige forløb, som de mener går ud over fagligheden i de enkelte fag, med det resultat at eleverne lærer mindre. Men Søren Riis, ph.d. i filosofi, går skridtet videre: Drop alt, hvad der hedder fag og lektier i gymnasiet, lyder det her i 20-året for Berlinmurens fald. Vel vidende, at det hverken sker i dag eller i morgen, men snarere skal opfattes som en vision.
På et møde i Uddannelsespolitisk Netværk i Ingeniørforeningen torsdag i denne uge vil Søren Riis fortælle om, hvilke initiativer der skal til i uddannelsessektoren for at skabe den ideelle medarbejder til fremtidens arbejdsmarked. Inspirationen til det fagovergribende og lektieløse gymnasium henter han bl.a. fra den nye humanistisk-teknologiske basisuddannelse, som han har været med til at tilrettelægge på Roskilde Universitets Center. Ud over adjunktansættelsen på RUC er Søren Riis associeret medarbejder i Instituttet for Fremtidsforskning.
Ifølge Søren Riis bør den traditionelle fagrække i gymnasiet udskiftes med projektarbejde og transdisciplinære forløb i presserende samfundsmæssige problemstillinger.
De nye »fag« kunne f.eks. hedde bæredygtighed, globalisering, fattigdom, innovation, det gode liv og abstraktion.
»Eleverne lærer bedre og bliver mere motiverede, hvis de kan identificere sig med problemstillingerne og tænke ud over fagenes ofte kunstige barrierer. Fagene er oprindelig udsprunget af nogle bestemte problemstillinger, og det vil være at føre dem tilbage til deres udspring, hvis eleverne får mulighed for at anskue en problemstilling ud fra forskellige faglige synsvinkler. Det mest spændende foregår som regel i krydsfeltet mellem de traditionelle fag,« siger han.
Men hvordan kan eleverne arbejde med komplekse problemstillinger, hvis de ikke forinden har tilegnet sig en faglig ballast?
»Modsat kan man sige, at hvis man med det samme kan identificere sig med en problemstilling, bliver man mere motiveret til at bruge tid på det, og dermed lærer man mere. Man kan blive trukket igennem et helt curriculum i skolen – i matematik lærer du f.eks. statistik, geometri og differentialregning, og læreren har god samvittighed, fordi eleverne har haft det hele. Men hvor meget bliver siddende, og hvor meget reel forståelse er der kommet ud af det?«
Det er dokumenteret, at projektarbejde og selvstændige arbejdsformer er lettere at håndtere for elever fra boglige miljøer, mens de svagere elever har det svært med denne undervisningsform.<i>
»Hvis det gribes rigtigt an, burde det kunne motivere svagere elever til at lære mere. Som det er i dag, skal de selv finde ud af, hvorfor statistik er interessant, men ved at tage udgangspunkt i de her problemstillinger vil de unge opleve, at det, de lærer, er vedkommende. Og jeg tror, flere – også blandt de svagere – vil have lyst til at gå i skole i et system, som er motiverende frem for disciplinerende.«
<i>Hvordan skulle de nogensinde få lært tysk i din »fagrække«?
»Der ville være flere muligheder for sprogfagene i globaliseringsstudiet. På RUC har vi sprogmødestudiet. Tilsvarende kunne man i gymnasiets globalisering arbejde tæt sammen med tyske klasser. Ny sprogpædagogik går ikke så meget ud på, at man nødvendigvis skal forstå grammatikken i dybden, men har en mere pragmatisk tilgang til, at man skal kunne bruge sproget til at tale med tyskere. Vi har måske nok alle sammen haft tysk i skolen, men hvor mange kan tre år senere føre en samtale på tysk? Igen kan man sige, at systemet med god samvittighed kan sige, at eleverne har haft tysk i to år, men har det givet dem lyst til efterfølgende at beskæftige sig med Tyskland?« spørger Søren Riis retorisk. Mht. til engelsk mener han, at det helt bør afskaffes som selvstændigt fag. I stedet bør noget af undervisningen og rapporteringen foregå på engelsk.
»Jeg tror, de unge vil være betydeligt bedre klædt på til arbejdsmarkedet, hvis de i gymnasiet har lært at arbejde transdisciplinært. Så kan man selvfølgelig spørge, om uddannelserne skal tilrettelægges ud fra erhvervslivets behov, eller om man ikke snarere skal give de studerende et frirum, hvor de ikke skal tynges af problemer fra den virkelige verden. Men jeg tror, de vil føle, at undervisningen bliver mere vedkommende, hvis de ligesom erhvervslivet skal tænke problemstillingerne ind i en tredobbelt bundlinje, hvor såvel miljøet, det sociale/politiske samt det økonomiske skal vægtes,« siger Søren Riis, der i øvrigt henviser til, at debatten om fagene også har kørt i USA. Mark Taylor, der er professor i religion på Columbia University, foreslog i et debatindlæg »The end of the university as we know it« i New York Times at nedlægge alle fag. Et debatindlæg, der udløste en større polemik i USA, der ikke har et RUC eller tradition for eksperimenterende undervisning.
At lære uden lektier
Også lektier i traditionel forstand bør ifølge fremtidsforskeren afskaffes ud fra en filosofi om, at de unge er i stand til at lære og udvikle sig, selv om de hverken har lektier for eller får traditionel institutionaliseret undervisning.
»Undervisning og lektielæsning lægger alt for meget beslag på elevernes tid, og det medfører, at de enten ikke har tid til et socialt liv ved siden af, eller de har dårlig samvittighed over, at de ikke har nået at forberede sig. Over 30 timers undervisning om ugen svarer næsten til et fuldtidsjob, og hvis de oveni har en times forberedelse til hver time, bliver der ikke plads til andet,« siger Søren Riis, der forestiller sig fremtidens gymnasium som en hybrid i form af et læringssted, hvor der også er tilbud om workshopper, innovationsværksteder, teater og atelierer. Og hvor f.eks. forskere og virksomheder skal inddrages og dermed medvirke til, at gymnasierne bliver mindre verdensfjerne og mere vedkommende. Og hvor eleverne af sig selv har lyst til at deltage.
En sidegevinst ved den reducerede lektielæsning vil ifølge Søren Riis være en aflastning af lærerne, som dermed får frigjort tid til at gå i dybden med deres interessefelter. For, som han siger, en god ungdomsuddannelse er kun mulig, hvis lærerne også trives.Blad-nr.:20/2009 |
|
|
| |
|
