| |
| |
|
|
| Artikel |
Klimadebatten rykker ind i klasseværelserneElever på flere af landets gymnasier skal diskutere aktuelle klima- og energiproblemer med universitetsstuderende, der spiller rollen som miljødebattøren Bjørn Lomborg og andre klimaeksperter, når projekt »Climate Minds« i disse dage går i luften. KLIMADEBAT > af tina rasmussen > tina@gl.org > foto: kent kroghElever på 21 af landets gymnasier får debatten om energi og klima direkte ind i deres klasselokale, når de i løbet af årets tre første måneder deltager i projekt »Climate Minds«.
Projektet sætter fokus på såvel de etiske som naturvidenskabelige og samfundsfaglige aspekter af den aktuelle klima- og energidebat og skal få eleverne til at diskutere aktuelle klimaproblemer med universitetsstuderende, der spiller rollen som miljødebattøren Bjørn Lomborg og andre klima- og miljøeksperter.
Formålet er at øge de unges interesse for det naturfaglige område ved at lade dem tage personlig stilling i energi- og klimadebatten.
»Vi vil gerne have de unge til at finde ud af, at klima- og energiområdet er interessant, og at man faktisk har nogle handlemuligheder. Desuden vil vi gerne vise dem, at naturvidenskab er tværfaglig. At den har grene ud i mange forskellige dele af samfundet og har betydning for de beslutninger, der bliver taget,« siger projektleder, cand.scient. Maya Høffding Nissen fra Experimentarium, der har udviklet undervisningstilbuddet i samarbejde med Dansk Energi, Energy Minds og DI Energibranchen.
Hun kalder det en »enestående chance« for på en spændende og realistisk måde at få indsigt i et af tidens helt store dilemmaer.
»Vi håber, at eleverne får en fornemmelse af, at der er flere vinkler på tingene og dermed flere med i spillet, når store beslutninger på klimaområdet skal tages. Konkret er de selv nødt til at blive enige for at kunne skrive den endelige anbefaling til sidst i forløbet,« forklarer Maya Høffding Nissen.
Som forberedelse til projektet har ni eksperter fra den danske klimadebat stillet deres tid, viden og holdninger til rådighed for projektet, og 19 universitetsstuderende er blevet udvalgt til at spille eksperternes alter ego.
Gymnasieeleverne skal optræde som borgere i klimadebatten og skal – ved at lytte til »eksperternes« meninger og debattere med dem – tage kritisk stilling til forskellige dilemmaer i forbindelse med den overordnede problemstilling: Hvordan gør vi fremtidens energisystem bæredygtigt?
Som afslutning på undervisningsforløbet skal eleverne skrive en anbefaling til landets politikere. De indsendte anbefalinger bliver vurderet, og der bliver udtaget et par stykker, som bliver diskuteret af de »rigtige« klimaeksperter på projektets afsluttende konference i april.
»Eleverne skal argumentere for den handling, de har valgt at anbefale, og forholde sig til eventuelle modargumenter,« siger Maya Høffding Nissen.
Gode erfaringer
»Climate Minds« er en fortsættelse af projekt »Science con Sensus«, der kørte på fem gymnasier i 2005/2006 og var et samarbejde mellem gymnasierne, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Her skulle eleverne forholde sig til problematikken omkring global opvarmning og gensplejsede fødevarer – ligesom nu ved at diskutere med universitetsstuderende, der spillede rollen som forskellige eksperter.
Dengang var lærernes erfaringer yderst positive: Eleverne var engagerede, der kom gang i nogle gode diskussioner, og flere af de involverede lærere pegede på, at netop brugen af rollespil kan øge interessen for emner, der kan være svære at gøre nærværende.
»Erfaringerne med brugen af rollespil er gode. Når eleverne spiller rollen som ‘kritiske borgere’, synes de, at det bliver nemmere at få stillet de spørgsmål, de gerne vil, end hvis de bare er sig selv,« siger Maya Høffding Nissen.
Som forberedelse til »Climate Minds« har de deltagende lærere i løbet af efteråret deltaget i to workshopper. På den første arbejdede de med de metoder, der anbefales til undervisningsforløbet, på den anden blev de introduceret for den diskussion, der skal foregå mellem eleverne og »eksperterne« ude på skolerne, og oplevede konceptet live med de »rigtige« klima- og energieksperter.
Inspiration til undervisningen kan lærerne finde på det såkaldte »ressourcerum«, der er et opslagsværk på nettet, som de deltagende lærere har haft adgang til siden efteråret, og som netop er åbnet for alle andre. Her ligger fakta, artikler, case-opgaver og eksperimenter om energi og klima, som eleverne kan arbejde med som forberedelse til mødet med de universitetsstuderende. De overordnede emner er bl.a. klimapolitik, energiformer, CO2-kvoter, energieffektivitet og klimaetik.
Ifølge Maya Nissen egner materialet sig til almen studieforberedelse (AT) og naturvidenskabeligt grundforløb, men en del af det kan også sagtens bruges enkeltfagligt i fysik, biologi, kemi, naturgeografi og matematik.
»Emnet egner sig i høj grad til tværfagligt samarbejde, og fra den følgegruppe af lærere, vi har nedsat, og som har fulgt projektet fra begyndelsen, ved vi, at lærerne efterlyser godt undervisningsmateriale til netop AT,« forklarer Maya Høffding Nissen, der håber, at projektet vil køre videre næste år.
Et spadestik dybere
På Christianshavns Gymnasium, hvor man før har brugt »klima« som emne i AT, har man valgt at lade »Climate Minds« være en del af AT i alle 1.g-klasser.
»Det er et meget velegnet tema, når fag som engelsk, fysik, biologi og naturgeografi skal spille sammen,« siger Henrik Bang, der underviser i fysik.
Han håber, at undervisningsformen i »Climate Minds« vil engagere eleverne.
»Jeg tror, at projektet vil give noget ekstra til undervisningen. Normalt når vi arbejder med klima, laver eleverne f.eks. en pjece eller en avisartikel. Nu kommer de direkte i dialog med eksperter på området, inden de skal skrive deres anbefaling, og får et indblik i den politiske proces. Det giver nogle nye vinkler,« siger Henrik Bang.
I hans klasse skal eleverne beskæftige sig med Danmark som foregangsland på klimaområdet og bl.a. sætte fokus på, hvad det vil kræve, hvis 40 procent af energiproduktionen skal komme fra vindenergi. Muligheden for at arbejde med så konkrete problemstillinger er én af projektets forcer, mener han.
»For at kunne arbejde så konkret er det ikke nok at kunne læse noget i en pjece eller på en hjemmeside. Man skal have nogen at være i dialog med, og det har man her. Det gør, at man kan komme et spadestik dybere end normalt,« forklarer Henrik Bang.
På Herlufsholm Skole har man også valgt at bruge »Climate Minds« i et AT-forløb. Her skal fysik, samfundsfag, dansk og matematik arbejde sammen, og forløbet skal køre i tre 1.g-klasser.
Jørgen Nielsen, der underviser i fysik, glæder sig til forløbet:
»Jeg håber, at eleverne vil lære at se klimaproblematikken fra flere forskellige vinkler.«
Men han håber også, at de involverede lærere får noget ud af at være med.
»AT-forløb kan godt være noget, en vis herre har fundet på. Men her er et emne, som virkelig er relevant at angribe fra forskellige faglige sider, og derfor er det oplagt at bruge i AT. Desuden får man som lærer en masse god information foræret ved at være med i projektet,« siger Jørgen Nielsen.
På landsplan deltager i alt 52 gymnasieklasser i »Climate Minds«.
Læs artiklen om »Science con Sensus« i Gymnasieskolen nr. 22, 2005.
Eksperterne i »Climate Minds«
• Lars Aagaard, vicedirektør, Dansk Energi.
• Henrik Bindslev, direktør, Risø, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi, Danmarks Tekniske Universitet.
• Bjørn Lomborg, direktør, Copenhagen Consensus Center, Copenhagen Business School.
• Peder Agger, professor, Roskilde Universitet og formand for Det Etiske Råd.
• Kirsten Halsnæs, forskningsspecialist, UNEP-centret på Risø, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi, Danmarks Tekniske Universitet.
• Martin Stendel, senior scientist, Danmarks Klimacenter ved Danmarks Meteorologiske Institut.
• Anders Stouge, branchedirektør, DI Energibranchen.
• Carsten Rahbek, professor, Biologisk Institut, Københavns Universitet.
• John Nordbo, leder af WWF Verdensnaturfondens klimaprogram.
Blad-nr.:01/2009 |
|
|
| |
|
