| |
| |
|
|
| Artikel |
Elever skal diskutere etiske dilemmaerDet Etiske Råd står bag nyt undervisningssite, der skal få landets gymnasieelever til at tage stilling til de etiske problemstillinger, der knytter sig til nye teknologier som genteknologi, kloning og stamcelleforskning. Det er oplagt til tværfaglige forløb i almen studieforberedelse, mener lærer i biologi og samfundsfag, der har afprøvet materialet. ETIK > af tina rasmussen > tina@gl.org > foto: mike kollöffelEr det i orden at udvikle nye behandlingsformer, hvis man er nødt til at bruge og efterfølgende destruere befrugtede æg i forbindelse med forskningen? Er det acceptabelt at få viden om menneskelige cellers udvikling ved at sætte hjerneceller fra mennesker ind i hjernen på et musefoster eller et abefoster? Er det overhovedet en god idé at udvikle bittesmå censorer, som vi kan sætte ind i vores kredsløb, så vi dagligt kan få at vide, om vi får den rigtige ernæring eller er ved at udvikle sygdomme?
Det er nogle af de mange etiske, filosofiske og samfundsfaglige dilemmaer, som brugen af genteknologi, kloning, stamcelleforskning og andre nye teknologier allerede nu rejser og i endnu højere grad vil gøre fremover.
Med et nyt undervisningssite, der er direkte møntet på gymnasiet og bærer navnet »Etik og livets byggeklodser«, forsøger Det Etiske Råd nu at gøre landets gymnasieelever i stand til at tage stilling til de mange etiske spørgsmål.
»Undervisningsmaterialet er et indspil i vores løbende forpligtelse til at skabe debat om de etiske aspekter af de nye teknologier og i det hele taget skabe en forståelse af, hvad det er, der foregår,« siger projektleder Henrik Kjeldgaard Jørgensen, specialkonsulent i Det Etiske Råds sekretariat og ph.d. i filosofi.
Forskernes viden om livets mindste byggesten — cellerne og generne — vokser eksplosivt i disse år. Den nye viden kommer til at ændre vores fremtidige tilværelse. Det bliver de unge, der kommer til at leve med teknikkernes gode og dårlige konsekvenser. Og det bliver de unge, der kommer til at træffe mange af de beslutninger, der i fremtiden skal tages i forhold til de nye teknologier.
»Derfor er der en klar pointe i at få dem til at forholde sig til emnet,« siger Henrik Kjeldgaard Jørgensen.
»Ikke for at pådutte dem en bestemt holdning, men for at skærpe deres fornemmelse for, at teknologien i radikal grad kan være med til at forme den virkelighed, de kommer til at stå med, og gøre dem bevidste om, at der er behov for at tænke over, hvor grænsen går.«
Ifølge projektlederen er undervisningsmaterialet udviklet med særlig tanke på tværfaglige forløb i almen studieforberedelse, men det kan også sagtens bruges særfagligt i biologi, filosofi, samfundsfag, religion og dansk. Materialet kan bruges samlet, eller man kan vælge enkelte emner ud efter behov.
»Man behøver ikke at læse om alle teknikkerne. Måske vælger man én ud, måske vil man koncentrere sig om det filosofiske aspekt,« siger han.
Først en folkeskoleversion
For to år siden færdiggjorde Det Etiske Råd et undervisningssite til folkeskolen, der med op til 4.000 besøgende om måneden har været en stor succes.
»Vi lavede siden, fordi vi altid har fået mange henvendelser fra lærere og elever i folkeskolen med spørgsmål om kloning og andre af de nye teknologier, og derfor kunne vi regne ud, at der var behov for noget decideret undervisningsmateriale,« forklarer Henrik Kjeldgaard Jørgensen.
Det nye undervisningssite til gymnasiet er en videreudvikling af folkeskoleversionen. Da Det Etiske Råd begyndte at overveje, om man skulle lave en sådan side, kontaktede man allerførst Undervisningsministeriet. Dels for at undersøge, om der overhovedet var et behov, dels for at få hjælp til, hvordan man i givet fald skulle gribe opgaven an.
»Ministeriet var meget begejstrede for idéen. Især på baggrund af de tværfaglige forløb i almen studieforberedelse, som mange gymnasier havde — og stadig har — problemer med at finde velegnet undervisningsmateriale til, og fordi de ud fra folkeskolematerialet kunne se, at der var muligheder for at lave nogle tværfaglige forløb,« siger Henrik Kjeldgaard Jørgensen.
Det er første gang, at Det Etiske Råd laver undervisningsmateriale, der direkte henvender sig til gymnasiet, og derfor har man undervejs i arbejdsprocessen rådført sig med Undervisningsministeriets fagkonsulenter i filosofi og samfundsfag.
»Det har været sjovt at gå et trin op fagligt og ramme en anden målgruppe i forhold til folkeskoleversionen. Det har været en udfordring at finde et niveau, der er svært uden at være for svært, men jeg tror, at det er lykkedes,« siger Henrik Kjeldgaard Jørgensen, der sammen med to af Det Etiske Råds sekretariats øvrige medarbejdere har skrevet de fleste af teksterne på sitet.
Elever er blevet hørt
Ud over ministeriets fagkonsulenter har to lærere fra Det frie Gymnasium på Nørrebro i København og Frederiksberg Tekniske Gymnasium fungeret som konsulenter og sparringspartnere.
Liselotte Unger, der underviser i samfundsfag og biologi på Det frie Gymnasium, læste i første omgang alt materialet igennem og kom med ændringsforslag. Hun syntes bl.a., at den videnskabelige del af biologimaterialet var på et for lavt niveau, og hun savnede flere tekster og opgaver på forskellige niveauer, så materialet både kan bruges på A-, B- og C-niveau.
Desuden prøvekørte hun den del af undervisningssitet, der handler om stamceller, i en 1.g-klasse i efteråret 2007. Efterfølgende kom Henrik Kjeldgaard Jørgensen og en kollega fra sekretariatet ud på gymnasiet for at høre elevernes mening.
»De syntes, at de etiske diskussioner var spændende, men de var lige begyndt i 1.g, så de ville gerne have haft noget mere biologi, inden de skulle til at diskutere. De syntes, at nogle af teksterne var lidt for lange, og at der var nogle fagudtryk, der ikke var forklaret godt nok. Desuden foreslog de, at sproget i nogle af interviewene blev rettet til. Jeg tror, de følte, at der blev talt lidt ned til dem,« fortæller Liselotte Unger.
Siden har Det Etiske Råd kigget undervisningsmaterialet grundigt igennem og foretaget en del ændringer.
Liselotte Unger har desuden lavet arbejdsopgaver og skrevet den lærervejledning, der ligger på sitet, og hun er begejstret for det endelige resultat.
»Jeg kunne godt tænke mig at bruge materialet i min undervisning,« siger hun.
I lærervejledningen foreslår hun, at materialet i det almene gymnasium kan indgå særfagligt i biologi enten i slutningen af et biologi C-forløb eller i et biologi A- eller B-niveau, hvor materialet kan kobles til mere uddybende lærebogsmateriale. Endvidere skriver hun, at undervisningsmaterialet kan anvendes i forbindelse med tværfaglige forløb i almen studieforberedelse, hvor fagene biologi og samfundsfag/religion kan indgå.
»Det passer rigtig godt til almen studieforberedelse, fordi belysning af emnerne kræver, at man kombinerer flere faglige hovedområder,« siger Liselotte Unger og påpeger, at materialet er bygget op omkring de faglige mål for biologi, samfundsfag og religion i det almene gymnasium.
Hun glæder sig over, at Det Etiske Råd løbende vil opdatere siden fremover.
»Når man kun har sine lærebøger, savner man at få det sidste nye med. Det kan man få nu,« siger Liselotte Unger.
Undervisningssitet »Etik og livets byggeklodser« er netop åbnet. Adressen er www.etikoglivetgym.dk
»Etik og livets byggeklodser«
• Materialet på undervisningssitet »Etik og livets byggeklodser«, som Det Etiske Råd står bag, omhandler fem nye bioteknikker, der beskrives og belyses ud fra forskellige faglige synsvinkler af både naturvidenskabelig, samfundsfaglig og humanistisk karakter. De fem teknikker er: genteknologi, kloning, stamceller, kimærer (blanding af dyr og mennesker) og nanoteknologi. Alle teknikkerne er kendetegnet ved, at de udvikles meget hurtigt. Derfor vil Det Etiske Råd løbende opdatere sitet fremover.
• Sitet indeholder bl.a. interview med nogle af Danmarks førende forskere inden for hvert af områderne. Forskerne forklarer, hvordan deres forskning foregår, hvor den bevæger sig hen, og hvilke problemer der skal løses, for at målene kan nås. Desuden er der til hver teknologi koblet konkrete diskussioner mellem to fagetikere: Peter Øhrstrøm, medlem af Det Etiske Råd, idehistoriker og professor ved Aalborg Universitet, og Klemens Kappel, tidligere medlem af Det Etiske Råd, filosof og lektor ved Københavns Universitet. De to repræsenterer to vidt forskellige grundholdninger til etiske spørgsmål.
• Til alle emner er der knyttet en opgavedel, som giver forslag til, hvordan eleverne kan arbejde med materialet.
• Der er også en lærervejledning, hvor det er beskrevet, hvordan materialet kan anvendes — særfagligt i f.eks. biologi, samfundsfag og religion eller i forbindelse med tværfaglige forløb i almen studieforberedelse.
Blad-nr.:14/2008 |
|
|
| |
|
