Direktør for det heleOmsorgsfuld ledelse er nøglebegrebet i ny bog om gymnasieledelse. Det handler bl.a. om uddelegering af opgaver, gensidig tillid og samarbejde.LEDELSE > af lisbeth wissing > liw@vip.cybercity.dk > foto: peter olsenSkibskaptajnen, der i sin pletfri, nypressede uniform spankulerer rundt med hænderne på ryggen og ser til, at alt går, som det skal, er billedet på den ideelle gymnasierektor. Og hvis gymnasiets kaptajner skal kunne navigere i det nye, ukendte farvand mellem hårde og bløde parametre som f.eks. økonomi, personalepolitik og pædagogik, er forudsætningen for, at de kan gå rundt på gangene med hænderne på ryggen, at alt i organisationen fungerer optimalt.
Jan Magnussen, der indtil amternes nedlæggelse var amtsskoledirektør i Frederiksborg amt, bruger kaptajnsbilledet i en ny bog »Inspiration til ledelse«, hvor han kommer med ideer til »omsorgsfuld ledelse i en tid med selveje, kontraktregulering, rationaliseringer og stigende politisk detailstyring«.
Sammenfattende lyder Magnussens råd til rektorerne, at de skal bevare overblikket, have fokus på kerneydelsen og værne om deres integritet.
Jan Magnussen, der er bestyrelsesformand på Birkerød Gymnasium og HF, er meget optaget af begrebet omsorgsfuld ledelse – eller relationel ledelse, og succesen og overlevelsen i rektorjobbet står og falder med evnen til at uddelegere opgaver og overlade ansvar til andre, siger han. Omsorgsfuld ledelse handler først og fremmest om samarbejde mellem mennesker, og det at lede en vidensvirksomhed med medarbejdere, der har en høj uddannelse og måske oven i købet er klogere end en selv, er en både spændende og vanskelig udfordring, hvor samarbejde og gensidig tillid er helt afgørende faktorer.
Selv om Magnussen bruger betegnelsen »direktør for det hele« om gymnasierektorerne, advarer han mod, at rektorerne går rundt og leger administrerende direktør.
»Efter overgangen til statsligt selveje er rektorernes jobbeskrivelse blevet væsentligt ændret. Hvor de tidligere var ansat som pædagogiske ledere, skal de nu være direktører for det hele, men der er ingen, der har spurgt, om de ville have det, og heller ingen, der har afprøvet, om de har kompetencerne til at løse alle de nye opgaver. Dvs. at rektorer, der ikke har en egentlig lederuddannelse, lynhurtigt skal sætte sig ind i ledelsesbegrebet for derefter at afkode det igen. For selv om ministeriet og gymnasiets bestyrelse måske nok har en forventning om en formel og synlig ledelse, nytter det ikke, at du internt på skolen går rundt og leger administrerende direktør, for sådan kan man ikke lede et gymnasium eller for så vidt andre kreative arbejdspladser,« siger Jan Magnussen, der påpeger, at en stor del af ledelsesopgaven er at uddelegere arbejdet.
»Jeg ved godt, at det er nemt for mig at sidde og sige, at man bare skal uddelegere, men så nemt er det jo heller ikke, og det forudsætter en ny form for sprog og samarbejde. Delegation handler ikke bare om at sige til en medarbejder ‘det tager du dig af’; den gode leder bliver ved at have snor i opgaven og interesserer sig for den, men uden at omklamre eller tage ansvaret fra medarbejderen.«
Ubrugte ressourcer
Jan Magnussen har ingen patentløsning på, hvad det er for opgaver, den enkelte rektor kan uddelegere, men mange gymnasier har f.eks. ansat en økonomichef.
»Det optimale vil være, at man på hvert gymnasium sætter sig ned og analyserer de opgaver, som skal løses ledelsesmæssigt, og derefter ser på, hvilke ressourcer der er på skolen, så ledelsesorganisationen kan tilpasses dette. I et typisk ledelsesteam på gymnasierne er der langt større energier og ressourcer, end der bliver frigjort i det daglige arbejde. Derfor skal ledelsesteamet lære at bruge den kompleksitet og komplementaritet, der er i gruppen, og lære at samarbejde og have tillid til hinanden.«
Hvor målet så er, at rektor skal gå rundt med hænderne på ryggen?
»Det synes jeg er en rigtig god ide, så rektor, der har overskuddet og overblikket, har tid til at tale med lærerne og til at tage telefonen. Man kan godt frygte den situation, at desto flere opgaver, der bliver lagt over på de selvejende gymnasier, desto mere vil den enkelte rektor selv påtage sig.«
Et af Magnussens forslag til uddelegering er ansættelse af en personalechef, som bl.a. kan stå for MUS-samtaler, rekruttering af nye medarbejdere, efteruddannelse, projektledelse og personalepolitik.
Som omtalt i sidste udgave af Gymnasieskolen forsøger flere rektorer at kapre nye lærere ved at lokke med bl.a. rekrutteringstillæg på flere tusinde kroner om måneden. Det synes Jan Magnussen ikke er en god ide.
Hvad skal der til for at skabe attraktive arbejdspladser på gymnasierne?
»Selvfølgelig vil de fleste gerne have flere penge, men man kan også spørge, hvorfor folk forlader en arbejdsplads. Det gør man bl.a., hvis man skal bruge en masse tid på noget, der ikke er centralt for ens eget arbejde, eller hvis man føler, man ikke bliver hørt og påskønnet. Så hvis gymnasierne skal være attraktive arbejdspladser, handler det om efteruddannelse, ledelsens opmærksomhed samt at indrette skolens administration på at lette byrderne mest muligt for lærerne – en god lærer skal ikke bruge al sin tid på at løse administrative opgaver. Desuden vil vi alle gerne have en rar mavefornemmelse, når vi er på arbejde, så det handler også om at skabe nogle rammer, hvor ledelsen har et ansvar for, at der er en god atmosfære og et socialt godt klima på skolen. Det er naturligvis rart at få 3.000 kr. ekstra i løn, men jeg tror, det andet er mere bæredygtigt i det lange løb.«
Med hjerte og hjerne
Sideløbende med at Jan Magnussen har skrevet bogen »Inspiration til ledelse«, har han sammen med fem gymnasier sat et ledelsesudviklingsprogram i gang. De fem deltagende gymnasier er: Esbjerg Gymnasium og HF, Gribskov Gymnasium, Allerød Gymnasium, Stenhus Gymnasium og HF samt Ørestad Gymnasium.
Projektet »Gymnasieledelse med hjerne og hjerte« skal bl.a. afdække, hvad det er for opgaver, gymnasieledelserne står over for efter gymnasiereformen og selvejet. Hvert af de deltagende gymnasier skal definere et projekt, som de under alle omstændigheder ville arbejde med – det kan f.eks. være udarbejdelse af en strategiplan eller arbejdet med at få en bedre kommunikation – og får så konsulentbistand til selve processen med at løse opgaven.
»Man kan sige, at gymnasieledelserne her har fået deres eget AT-projekt, hvor de skal finde ud af, hvordan man kan udvikle metoder til at lede, samtidig med at man nedbryder nogle af de formelle ledelsesopgaver.«
Kan rektorerne overhovedet matche de mange nye krav?
»I den bedste af alle verdener skulle overgangen til selvejet have været forberedt på en hel anden måde, hvor kompetenceprofilen blev beskrevet, så rektor kunne søge stillingen. Det er en af de omkostninger, man skulle have taget fra starten. Sådan er det ikke gået. Men endnu mere problematisk er det, at der generelt er så få ansøgere til rektorstillingerne – vi har stærkt brug for at få genskabt en situation, hvor det er et fedt job at være gymnasierektor,« siger Jan Magnussen.
»Inspiration til ledelse«, som er udkommet på forlaget OPUS B, www.opus.b.dk vil senere blive anmeldt i Gymnasieskolen.Blad-nr.:14/2008
