| |
| |
|
|
| Artikel |
Attraktive arbejdspladser skal sikre fremtidenHvis gymnasial uddannelse fortsat skal have høj kvalitet, er det nødvendigt at skabe attraktive arbejdsforhold, der kan konkurrere med andre brancher og arbejdssteder – gymnasielærergerningen er ikke længere et kald. GL har derfor igangsat et projekt, der skal kortlægge, hvordan den attraktive arbejdsplads egentlig ser ud i lærernes øjne.ARBEJDSMILJØ > af morten jest > jest@gl.org > foto: peter olsenI »gamle dage« var det ofte sådan, at det at være gymnasielærer var et kald, hvortil der ikke fandtes mange alternativer. Ofte var det også sådan, at når man blev ansat på en skole, blev man der resten af sin karriere.
De tider er forbi. Gymnasielærergerningen er måske stadig nok et kald for nogle – men ikke for enhver pris. Konkurrencen om de veluddannede unge er blevet stor, og synes disse ikke, at arbejdsforholdene er gode nok i én branche, søger de mod en anden.
Det kan få stor betydning i den gymnasiale sektor, hvor der er en stor udskiftning af lærerstaben på vej. I dag er det at være gymnasielærer nemlig et valg mellem mange muligheder, som næstformanden for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), Annette Nordstrøm Hansen, siger.
»Uddannelse af høj kvalitet kræver, at vi kan tiltrække dygtige lærere. Og det kræver, at vi kan fastholde nogle af de lærere, der allerede er i gymnasieskolen, så de har lyst til at arbejde et par år længere. Vi ved jo, at vi står over for et generationsskifte; mange unge finder ikke, at gymnasieskolen er den mest attraktive arbejdsplads – det store spørgsmål er derfor: Hvad skal vi gøre for at gøre det mere attraktivt at arbejde som gymnasielærer?«
GL har således iværksat projekt »Attraktive Arbejdspladser« (se faktaboks), der bygger på input fra gymnasiernes lærere, for at finde ud af, hvad der egentlig er godt og mindre godt ved at arbejde i gymnasieskolen. Og som projektets navn antyder, handler det om, at gymnasiet i sidste ende skal blive mere attraktivt – ikke kun for eftertragtede og veluddannede unge, men også for de lærere, der allerede befinder sig i sektoren.
I henhold til hidtidige undersøgelser er det eneste entydige, hvad arbejdsglæden angår, forholdet til eleverne. Gymnasielærerne kan ganske enkelt godt lide at undervise og stå over for eleverne. Ikke uvæsentligt, mener Annette Nordstrøm Hansen, da kernen i gerningen er mødet med eleven. Det gælder altså om at finde ud af, hvordan der skabes optimale rammer for dette møde.
»Et problem er, at vi ikke ved, hvad lærerne synes, en attraktiv arbejdsplads er, og hvad der skal til for at få dem til at blive længere i sektoren. Vi har selvfølgelig nogle ideer om det, men der er endnu aldrig lavet et ordentligt materiale at debattere på. Hidtil har vi manglet et solidt grundlag at gå i dialog med lederne på. Og vi er tvunget til dialog i den her situation. Det nytter ikke bare at stille sig op og promovere fagforeningens synspunkter,« siger Annette Nordstrøm Hansen og tilføjer, at der også er tale om en åben proces, hvor ingen resultater er givne på forhånd – derfor er det vigtigt, at så mange som muligt kommer til orde og bakker op omkring initiativerne.
»På den anden side skal vi jo ikke undersøge, hvad lederne synes er en attraktiv arbejdsplads. Men den her undersøgelse må have stor interesse for lederne, det er den simpelthen nødt til.«
Attraktiv arbejdsplads koster penge
GL kommer med denne undersøgelse med et oplæg, et redskab, til hvordan man skabe en attraktiv arbejdsplads. Et slags inspirationsmateriale, som skolerne kan slå op i, og hvor de kan benytte sig af de ting, de synes passer til dem.
»Jeg tror ikke, at der kun findes én attraktiv arbejdsplads. Der vil givet være forskellige ønsker og synspunkter blandt lærerne; derfor skal skolerne kunne møde disse forskellige typer af lærere. Jeg ville helt klart opfatte det som en hjælp, hvis jeg var leder.«
Annette Nordstrøm Hansen peger blandt andet på, at yngre mennesker på arbejdsmarkedet i dag bevæger sig langt mere end tidligere. Det stiller nogle krav, som mange arbejdspladser ikke har været vant til og måske endnu ikke helt har indstillet sig på. For skolernes vedkommende er situationen også nok, mener Annette Nordstrøm Hansen, at ledelserne har haft travlt med at skulle implementere alt muligt i de seneste års omskiftelige reformtider.
»Vi skal vænne os til, at folk skifter job og stiller krav. Men samtidig skal vi ikke se det som et problem alene, men også som noget positivt, at der sker udskiftning, og at folk kommer rundt og prøver noget forskelligt. Måske skal man gøre det mere attraktivt end nu at skifte job,« siger GLs næstformand.
Ud over at være et konkret redskab for skolerne ligger der et overenskomstperspektiv i undersøgelsen. Annette Nordstrøm Hansen ser overhovedet ikke noget odiøst i, at den vil indgå i overenskomstdrøftelser. Hun oplever det ikke som nogen modsætning, at undersøgelsen kan indgå som partsindlæg, da den jo må være i alles interesse, lyder argumentet.
»Samtidig må man se i øjnene, at god personalepolitik koster penge. Vi har i den offentlige sektor ikke været vant til at tænke personalepolitik så struktureret – men det er helt nødvendigt med et nyt fokus. Det vil være naivt at forestille sig, at en attraktiv arbejdsplads ikke kommer til at koste penge, men jeg mener ikke, at skolerne på langt sigt har noget valg,« siger Annette Nordstrøm Hansen og hentyder til markedets evne til at regulere – hvis man siger, at der ikke er råd, vil det afspejles i kvaliteten og dermed efterspørgslen.
»Langt hen ad vejen handler det om prioriteringer. Omvendt er det dog ikke alt, der koster penge, når det drejer sig om at skabe en attraktiv arbejdsplads og et godt psykisk arbejdsmiljø. Anerkendelse af arbejdet er for eksempel ikke et økonomisk krav, men et krav, hvor man som leder måske nogle gange skal have et andet fokus i sin ledelse.«
Annette Nordstrøm Hansen har store forventninger til undersøgelsen og projektet som helhed. Den vil give et mere nuanceret billede af gymnasiet som arbejdsplads, mener hun. Blandt andet også, fordi man til de nye data kan inddrage allerede eksisterende undersøgelser som for eksempel GLs arbejdsmiljøundersøgelse fra de tre seneste år, ligesom Arbejdstilsynet er i gang med at lave arbejdspladsvurderinger.
Undersøgelsens resultater skal munde ud i regulær GL-politik, som skal vedtages på foreningens repræsentantskabsmøde og derefter præsenteres på en konference i 2009, hvor skolerne skal inspireres til at bruge materialet i bestræbelserne på at skabe attraktive arbejdspladser.
»Konferencer er på sin vis bare snak. Det her skulle meget gerne munde ud i handling. Det er der, succesen ligger, det er det, projektet skal måles på,« siger næstformanden.
I det kommende år vil projektet bl.a. have følgende aktiviteter:
I efteråret 2008 gennemføres <b>3 workshopper, hvor medlemmer indbydes til at debattere, hvad en attraktiv arbejdsplads er: Htx/hhx 22. oktober, stx/2hf 28. oktober og hf enkeltfag 11. november. Alle afholdes i GL, København. Interesserede kan maile til gl@gl.org.
Der gennemføres i efteråret 2008 en mindre survey via GLs hjemmeside for at afdække, hvad GLs medlemmer anser for en attraktiv arbejdsplads.
Samtidig undersøges, hvad studerende på universiteterne mener en attraktiv gymnasial arbejdsplads er, ligesom gode eksempler fra skolerne og udlandet indsamles.
På repræsentantskabsmødet i november vil GLs tillidsrepræsentanter have en temadrøftelse om attraktive arbejdspladser.
I januar 2009 udsendes et debatoplæg, som Cowi A/S udarbejder for GL mhp. en bred medlemsdebat.
I foråret 2009 gennemføres en stor medlemsundersøgelse for alle GLs erhvervsaktive medlemmer. Undersøgelsen gennemføres også af Cowi A/S.
I september 2009 gennemføres konference, hvor resultaterne af medlemsundersøgelsen mv. offentliggøres.
I november 2009 vil repræsentantskabet fastlægge GLs politik for attraktive arbejdspladser.
Der nedsættes en <b>følgegruppe,/b> hvortil lederforeninger, bestyrelsesforeninger og elevorganisationer er indbudt.
Projektet vil løbende kunne følges på www.gl.org, hvor der også vil være inspiration til, hvad man kan gøre på den enkelte skole. Der vil også i løbet af processen komme flere artikler i Gymnasieskolen.
Blad-nr.:14/2008 |
|
|
| |
|
