Pres på klassekvotienterneEn undersøgelse viser, at klassekvotienterne er steget. I mange nye klasser sidder der over 30 elever. Samtidig er antallet af unge, der får en ungdomsuddannelse, faldet gennem en årrække, trods regeringens retoriske bestræbelser på det modsatte. Både elever og lærere er utilfredse og advarer mod udviklingen.Klassekvotienter > af morten jest > jest@gl.org > foto: peter olsen32. 35. 37.
Nej, det er ikke tirsdag aften i bankohallen, men derimod en helt almindelig hverdag i mange af de nye 1.g-klasser i Danmark.
Kæmpeklasser er således virkeligheden for knap halvdelen af landets nye 1.g-elever, viser en undersøgelse fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS).
Ifølge undersøgelsen, som er lavet ved hjælp af det internetbaserede program Lectio, som størstedelen af landets gymnasier benytter, sidder der 30 eller flere elever i klasserne i to ud af fem nye klasser, mens der i hver tiende klasse sidder 32 eller flere elever.
Landsgennemsnittet er på 28,4 elever, men det holdes kunstigt nede af enkelte klasser med meget få elever. Ifølge Bertel Haarder var gennemsnittet sidste år på 26. Der er altså sket en klar vækst i klassestørrelserne.
»Vi har klassestørrelser, som aldrig har været højere. Nu går Bertel Haarders sniksnak ikke længere. Det kan ikke passe, at uddannelse i verdensklasse foregår i lokaler med op til 40 elever,« siger formanden for DGS, Mina Bernardini, som foreslår, at man fra politisk side sikrer, at klassekvotienterne på landsplan ikke overskrider 26 elever.
Hun opfordrer endvidere til en økonomisk prioritering af uddannelsessektoren.
»Rammerne for undervisningen er elendige – der sidder alt for mange elever i klasserne, der er for mange lærerfri timer, og hvert år bliver der skåret ned på uddannelsessektoren. Kære politikere, nu skal der ske noget. Lad os sammen lægge en strategi for at rette op på den uheldige udvikling. DGS’ første forslag er et nedskæringsstop i uddannelsessektoren.«
Samtidig med DGS-undersøgelsen viser en analyse fra Ugebrevet A4, at andelen af unge, der tager en ungdomsuddannelse, er faldet fra 83 procent i 2000 til 80 procent i 2006. Og det er ikke noget, der falder i god jord hos Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).
»De nye tal er en katastrofe. I denne regerings tid er tallet samlet set kun gået tilbage. Det er på tide at fokusere på kvalitet frem for på bundlinjen,« siger Gorm Leschly, der er formand for GL.
Han opfordrer undervisningsminister Bertel Haarder til at tage skeen i den anden hånd og lytte til videnskaben og være mere proaktiv over for forslag som at indføre et maksimum for antal elever i klasserne.
»Vi ved fra helt ny forskning om social arv fra DPU en hel masse om klassestørrelsens betydning for frafaldet. Der er kun én vej, hvis den nuværende trend skal vendes. De store klasser må nedbringes, så der bliver plads til mere nærhed mellem elever og lærere, og de unge skal have hjælp til lektierne på deres egne præmisser,« siger GL-formanden.
Fra 3 til 41
Både De Radikale, Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten vil have Bertel Haarder til at gøre noget ved de store klassekvotienter og indføre et loft. Ministeren har imidlertid afvist og i offentligheden prøvet at bagatellisere DGS-undersøgelsen og dens betydning og blandt andet kaldt det »fantasital«. Men tallene er skam rigtige nok, forsikrer Mina Bernardini.
Mange af skolerne budgetterer bevidst med 30 eller flere elever i de nystartede klasser i forventningen om, at der kommer et frafald – og det gør der, når der er så mange i klasserne, lyder det fra kritikerne.
»Hvis man vidste, hvor mange af de tilmeldte elever der rent faktisk kommer, ville det være dejligt,« sukker rektor Kirsten Cornelius på Falkonergårdens Gymnasium & HF til spørgsmålet om, hvorfor skolen propper så mange elever i klasserne ved skoleårets start.
Skolen er på »den sorte liste«, blandt andet på grund af et hf-hold med knap 40 elever. Klassen har dog dobbelt lærerbesætning, og det vil den fortsætte med – medmindre det besluttes at oprette endnu et hold, forklarer rektoren.
Hun tilføjer, at skolen som Team Danmark-skole har nogle specielle forpligtelser omkring optag i visse tilfælde. Men desuden handler problematikken ikke alene om økonomi, mener hun. Falkonergården er for eksempel en yderst eftertragtet skole, og forældrene presser ekstremt på og bruger alle mulige kneb for at få deres ellers afviste fremtidshåb optaget, og det kan give et par ekstra, der ikke ser så godt ud i statistikken.
»Og så er det altså et problem, at unge i dag er meget flygtige. Ungdomskulturen spiller også en rolle. Vi kan ikke vide, hvor mange der kommer,« siger Kirsten Cornelius, som tror, at et politisk besluttet loft på eksempelvis 26 ville gøre det af med en række mindre gymnasier, fordi frafaldet den første måned ville underminere elevgrundlaget – og dermed økonomien.
Også Struer Statsgymnasium ser ved første øjekast farlig ud, hvad de nye 1.g-klasser angår. 41 elever er rekorden. Men rektor Jens Elsig tager situationen med fuldkommen ro.
»Vi er jo et nyfusioneret gymnasium (med Struer Erhvervsskole, red.), så vi besluttede, at vi i år ikke ville afvise nogen ansøgere, men optage alle og se, hvor mange der kom. Men den pågældende klasse er altså delt i to i undervisningen, og vi er i det hele taget meget tilfredse med den måde, vi har tilrettelagt på.«
Rektoren tilføjer, at skolens samlede klassekvotient ligger langt under 28. Det hjælper selvfølgelig, at der er nogle meget små valghold – blandt andet et enkelt med kun 3 elever.Blad-nr.:14/2008
