|
|
|
| |
| |
|
|
| Artikel |
Færre nye studenter går straks i gang med videre uddannelseFald på 34 procent blandt stx’erne. Værst ser det ud for hf’erne, hvor de nye adgangskrav til universiteterne næsten har halveret optaget. REFORMSTUDENTER > af lisbeth wissing > liw@vip.cybercity.dkAndelen af en studenterårgang, der går direkte i gang med en videregående uddannelse efter gymnasiet, er faldet drastisk.
Det viser nye tal fra Den Koordinerede Tilmelding. Kun 2.702 reformstudenter fra det almene gymnasium har i år søgt ind på en videregående uddannelse. Sidste år var det 4.114, og der er tale om et fald i antallet af optagne på i alt 34 procent Tilbagegangen følger den generelle tendens, hvor der i år er optaget næsten en femtedel – 16,6 procent – færre studerende på de lange videregående uddannelser.
Også på de tre øvrige gymnasiale uddannelser er der et fald i antallet, der straks efter eksamen søger videre uddannelse. For hf’erne er der et fald på 21 procent, for hhx’erne er det på syv procent, og for htx’erne er faldet en procent
»Bestræbelserne på at få de helt unge hurtigere i gang har lidt et alvorligt tilbageslag. Der burde være startet i alt 4.414 studenter fra det almene gymnasium, fordi der er flere studenter i år end sidste år, men reelt er der kun optaget 2.702, så den glædelige udvikling, vi har haft de seneste år, hvor studenterne er gået i gang hurtigere, er vendt,« siger kontorchef Jakob Lange, Københavns Universitet.
Det faldende antal ansøgere kan ifølge Jakob Lange dels skyldes kravet om supplering i forbindelse med universiteternes nye adgangskrav, dels at de unge efter at have følt sig som »forsøgskaniner« i gymnasiet nu har brug for en sabbat.
HF’erne særlig ramt af adgangskrav
Hvor der er en tilbagegang på 21 procent af nybagte hf’ere, der straks går i gang med videre uddannelse, er den generelle tendens endnu værre. Andelen af hf’ere, der i år er blevet optaget på universiteterne er næsten halveret (40,5 procent) i forhold til sidste år.
»Hf’erne er i den grad blevet ramt af de nye adgangsregler, fordi de ikke kan leve op til de nye A-B-B-krav. Hvis hf’erne skal studere på universiteterne, er de nødt til at tage en hf+, dvs. minimum et halvt år mere, men der er åbenbart ingen, der kender hf+. En hf-eksamen giver udmærket adgang til de korte og de mellemlange videregående uddannelser, men i sandhedens interesse må vi sige, at hvis man vil på universitetet, skal man enten vælge gymnasiet eller være indstillet på at tage et halvt år oveni, for selvfølgelig kan man ikke nå så langt på to år, som andre bruger tre år på,« siger Jakob Lange.
At færre hf’ere søger ind på universiteterne, betyder ikke, at der dermed er flere hf-ansøgere til de mellemlange videregående uddannelser. Tværtimod er der i år også færre hf’ere, der har søgt ind på folkeskolelærer-, sygeplejerske- samt pædagoguddannelserne.Blad-nr.:14/2008 |
|
|
| |
|
