KOMMENTARWho Needs the IB?GL skal arbejde for et IB-taksameter, så vi fastholder den nye bredde i vores gymnasiale tilbud til internationalt orienterede elever, og vi skal ikke støtte indførelsen af brugerbetaling.IB > af karsten klejs engelbergMidt i en tid med masser af omvæltninger er der et meget lille område på de gymnasiale uddannelser, der venter på afgørende nyt om fremtiden. The International Baccalaureate forventes meget snart at få et nyt taksameter, og GLs hovedbestyrelse har nedsat et IB-udvalg. I udvalget venter vi med spidsede blyanter på det lovforslag, som meget snart må blive sendt i høring.
IB er et meget lille område. I dag er omkring 650 elever i gang med uddannelsen, altså et elevtal svarende til tallet for et mellemstort gymnasium. The International Bacca-laureate har været i Danmark, siden uddannelsen blev etableret i 1960erne. I de første årtier eksisterede den – stort set – kun på én skole, Copenhagen International School, men fra 1991 er den blevet udbredt til otte danske gymnasier, heraf de syv offentlige.
En del af amtskommunal egnsudvikling
Gymnasierne har indført IB for at imødekomme lokale behov. Uddannelsen var typisk en del af amtskommunal egnsudvikling, der f.eks. trækker erhvervsaktiviteter til lokalområdet. IB er en vigtig brik i globaliseringen og den stigende mobilitet i arbejdsstyrken. Hvis IB er til stede, er det nemmere at tiltrække nødvendig udenlandsk arbejdskraft, og danske medarbejdere vil nemmere kunne arbejde med udenlandske udstationeringer, hvis de ved, at deres børn kan spares for overgangsproblemer i deres skolegang, når familien vender tilbage til Danmark.
Finansieringen af uddannelsen på de offentlige skoler blev indtil amternes bortgang klaret i fællesskab af amterne og staten. Det er dyrere at uddanne en IB-elev end en stx-elev. Der skal ansættes en IB-koordinator, studievejledningen skal styrkes med særlig IB-relevant viden om videregående uddannelser, bøger skal indkøbes, og flere valgfagsklasser med lavt elevtal skal finansieres.
Hvorfor skal en skole påtage sig alle de ekstraudgifter, kunne man spørge. Vi lever i en stadig mere globaliseret verden, så mobiliteten kommer vel af sig selv, når vi bare sørger for, at vores egne gymnasiale uddannelser har et internationalt tilsnit. Jo, den proces fortsætter naturligvis, men det vil vel i overskuelig fremtid stadig være internationalisering med et nationalt fokus. IB er født uden dette udgangspunkt. Uddannelsen har bevist sin eksistensberettigelse netop ved at kunne uddanne elever overalt i verden uanset deres udgangspunkt og sikre, at de kan fortsætte efter endt eksamen i videregående uddannelser i stort set alle lande på kloden. Det kan – og skal – nationale uddannelsessystemer ikke hamle op med, i hvert fald ikke i en overskuelig fremtid.
Et mindretal er danske
Et mindretal af IB-eleverne på de danske gymnasier er rent danske, men vælger uddannelsen, fordi de har planer om en international karriere efter gymnasiet. Disse elever kunne udmærket have gennemført en almindelig dansk gymnasial uddannelse, så man kunne da begrænse de samlede udgifter ved i fremtiden at lukke IB for dem som en mulighed, men hvis elevtallet daler, vil konsekvensen blive, at IB-tilbuddet vil blive ustabilt især uden for de store byer, og derfor vil det miste sin berettigelse som led i den større mobilitet. Virksomheder, organisationer og medarbejdere vil simpelthen ikke kunne planlægge efter IBs fortsatte tilstedeværelse i lokalområdet. Et stabilt udbud skabes kun ved en rimelig finansiering. Før 1991 forsøgte enkelte gymnasier sig uden held med en tillempet undervisning til IB, men det var først, da den økonomiske basis blev sat på plads i 1991, at IB blev et stabilt offentligt tilbud. Kun Copenhagen International School opretholdt et kontinuerligt IB-undervisningstilbud før 1991, men da skolen ikke modtog noget offentligt tilskud i den periode, var tilbuddet kun åbent for elever, hvis forældre kunne betale alle skoleudgifter selv.
Der er dem, der er bange for, at IB skal udkonkurrere stx, men efter 15 år er IB stadig en meget lille flig af det gymnasiale tæppe i Danmark. Den opfylder nogle specielle behov og er næppe en konkurrent til stx m.v. Tværtimod kan IB være med til at skabe lokal faglig dialog og udvikling til fælles glæde for de to systemer.
Spørgsmålet er, om vi skal arbejde for at fastholde den geografiske spredning og den åbne tilgang for IB. Det fremtidige taksameter er helt afgørende for, om det kan lade sig gøre. Hvis man vil sikre lige adgang til IB for alle, uanset hvor i landet de bor, skal man have et særligt IB-taksameter, som er større end stx-taksameteret.
Desværre ser det i øjeblikket ud til, at den mest sandsynlige udgang på taxameterdiskussionen er, at IB bliver finansieret af et traditionelt privatskoletaksameter. Det er en attraktiv løsning for regeringen, for det indebærer en besparelse i forhold til de udgifter, man overtog fra amterne, men det vil betyde, at forældrebetalingen både skal dække de særlige IB-udgifter og de udgifter, som forældre selv afholder på private gymnasier. Udgifterne for den enkelte elev vil blive så store, at almindelige indkomster næppe vil kunne række. Der vil blive et fald i elevtallet, og udbuddet af IB vil – i bedste fald – trække sig tilbage til de store byer. Det betyder også, at vi på dette område vil adskille os fra de øvrige nordiske lande, hvor IB er en fuldt statsunderstøttet, ligeværdig konkurrent til de nationale gymnasiale uddannelser.
GL skal arbejde for et IB-taksameter, så vi fastholder den nye bredde i vores gymnasiale tilbud til internationalt orienterede elever, og vi skal ikke støtte indførelsen af brugerbetaling. Nogle er måske bekymrede for, at penge til IB betyder penge fra de andre gymnasiale uddannelser. Vi skal simpelthen nægte at acceptere den kobling. Vil vi IB som et åbent tilbud til alle, så må vi også arbejde for en relevant finansiering.
Karsten Klejs Engelberg er ansat på Copenhagen International School og formand for IB-udvalget.Blad-nr.:05/2008
