KOMMENTARAt uddanne studenterne til en virkelighed, der findesAT fører frem til større bevidsthed om projektarbejde, som baserer sig på problematisering, samfundsrelevans og kontekst. Gerne i grupper.AT > af ilja wechselmannDer er udbredt frustration over AT. Mange kan ikke forstå, hvad meningen er, og spørger: Hvorfor hedder det almen studieforberedelse? Hvorfor ligger faget i gymnasiet? Hvorfor skal eleverne lære at angribe et problem med flere fags metoder? Mange kolleger fortsætter blot med at løse problemet vejledning af eleverne, med vante tilgange til stof i deres eget fag, som de kender. Nogle foreslår mere litteratur, og næsten ingen bruger tid på at dele holdninger og tilgange med kollegaen fra det andet fag. Eleven kan jo lige så godt være brobygger mellem dem. Meget få lærere kender til projektarbejde. Endnu færre har erhvervslivserfaringer, som kan bringes i spil i denne sammenhæng. Eller de, som har sådanne erfaringer, kan ikke se sammenhængen med AT.
En læserbrevsskribent giver eksempler fra sin karriere i erhvervslivet for at vise ATs manglende overensstemmelse med det virkelige livs krav til kvalifikationer. Han kan ikke se, at der er behov for flere fags metoder i kombination. Og hvis der er behov for noget, er det kommunikation, så man ved, hvad man taler om under løsningen af en opgave.
Først de korte svar: 1) Det hedder studieforberedelse, fordi gymnasiet uddanner sine elever til at studere. For at kunne studere skal man være i besiddelse af evne til at tænke abstrakt. Denne evne er gymnasiet egnet til at optræne. 2) Grunden til, at AT ligger i gymnasiet, er ikke, at det er et fag. Det er ikke noget fag. Grunden til AT er, at det er en færdighed, som forbereder eleverne til projektarbejde og på at sætte deres fag i mere end tværfagligt perspektiv og at kommunikere med vejledere og lærere. Og 3) Grunden til at eleverne skal lære at angribe et problem med flere fags metoder, er, at projektarbejde på universitetet går på tværs af fagene. Og i øvrigt slet ikke tager udgangspunkt i fagene.
Et projektarbejde tager udgangspunkt i den kendsgerning, at virkeligheden ikke er opdelt i fag. Men at virkeligheden hele tiden præsenterer os for nye problemer og fordrer, at vi finder nye løsninger.
Et byggeri, to løsninger
Lad os antage, at trafikken over Øresund eksploderer i de kommende 10 år, og at man, for at aflaste den allerede eksisterende bro, beslutter sig for yderligere en forbindelse mellem Danmark og Sverige. Det kan være en bro eller en tunnel, der kan være tale om tog eller bil eller begge dele. Et sådant projekt vil trods allerede indvundne erfaringer afføde politiske beslutninger for Danmark og Sverige. Og disse beslutninger vil forudsætte sonderinger og forundersøgelser. Disse forundersøgelser sætter vi nogle firmaer til at foretage, så der kan skaffes optimalt beslutningsgrundlag for politisk stillingtagen. Helt normalt.
I disse forundersøgelser vil der være en del naturfag-ligt uddannede specialister; arkitekter, byplanlæggere, ingeniører, biologer, ja sågar ornitologer og havbiologer og der vil måske være energieksperter, der både kan simu-lere trafikomkostninger finansielt og i økologisk henseende og besparelse af energi ved anbringelse af solvarme- eller strømpaneler på pyloner og broflader. Og der vil sikkert indgå kulstofbaseret fiberteknologi til at kunne klare spændinger. Udregninger af vindmodstande afhængig af vindretning, af tonnagebelastning afhængig af vindstyrke og kombinationer af begge dele osv. Masser af naturfag, som ikke snakker sammen til daglig. Så vil der være økonomer, sociologer og designere fra de mere bløde fag, og endelig vil der være nogle andre, som vi knap kan fantasere os til. Jeg har anbragt byplanlæggere og arkitekter lidt forkert blot for at vise, at deres kompetencer er svære at indplacere på faglige hovedområder.
Så går firmaerne i gang: Opgaven til de samlede for-undersøgelser lyder, forenklet: Hvad er fordele og ulemper ved etablering af en fast forbindelse mellem Danmark og Sverige. I et flerfagligt samarbejde vil de forskellige firmaer simulere forskellige cases, der er resultat af tidligere erfaringer, af undersøgelser af lokalbefolkningens forventelige reaktioner. Intet nyt under solen? Jo, for hvis det er måden at tænke samfundsplanlægning på, så vil der næppe komme alternative tanker ind i forarbejdet, som måske kun kan udtænkes, når eksperter, faglige specialister osv. får mulighed for at overskride deres fag. Hvis vi nu sætter dem sammen og siger til dem: Diskuter nytten af en bro eller en anden fast forbindelse, og foreslå siden den optimale løs-ning. Altså samme opgave, men andre forudsætninger: Det er ikke samme hold, for nu kræves der andre fag-lige kva-lifikationer! Firmaerne skal snakke sammen, inden de formulerer deres egne bidrag til de samlede forundersøgel-sesresultater. Der skal ikke kun én rapport fra ingeniørerne, én fra økonomerne osv. Der skal komme nogle overordnede svar ud over alle specialsvarene.
Så vil der udvikle sig kontroverser om nytten af overhovedet at bygge flere broer i stedet for løsninger i retning af rationalisering af trafikeringen. I den første version af forundersøgelses-arbejdet er en model, som beviser ATs manglende relevans for elevers og studerendes kvalificering efter endt uddannelse. Hver specialist(gruppe) giver sin del af svaret, og man forsøger at kommunikere undervejs. Den anden version har mere samfundsgavnligt, visionært og kritisk i sig. Noget, der begyndte med AT i gymnasiet.
Ny virkelighed, nye krav, nye løsninger?
Herimod kan indvendes, at græsrødder og nogle af politikerne selv vil fremføre de miljøbevidste indvendinger mod broen. Men erkendelse og politisk stillingtagen er bedre forbundet af et veludført ekspertarbejde end af et blindt. Det, den første version bygger på, adskiller sig fra den, jeg foretrækker, ved at den første er flerfaglig, mens den anden, hvor kritikken sandsynligvis bedre indgår, er projektbaseret problemorientering. Og tilogmed behøver den flerfaglige model udvikling af kommunikation forskere og eksperter imellem. I den projektorienterede er kommunikationen med fra problematiseringsfasen. Det er derfor mere sandsynligt, at forundersøgelserne indeholder alternative tanker ift. opdraget. Måske hører det med til den rette løsning ikke at bygge en bro eller lave en tunnel. Den slags »løsninger« er de færreste af os vant til. Uanset om vi har været i gymnasiet eller ude i erhvervslivet. Til gengæld kan vi have været med til projekter, som slet ikke burde være udført, fordi de var politisk, økologisk eller etisk betændte? I så fald kunne vi anklages for frygtelige ting, og enhver af os vil legitimere sit arbejde med, at den pålagte opgave – ikke alle mulige andre ting – blev udført, og at rekvirent stod med ansvar over for loven. Dette er ofte rygmarvsrefleks hos mainstream forskning. Uanset om den medvirker til innovation i fremstilling af giftgas eller bygas.
AT er kun flerfaglig – den bygger på to fag. Men den danner overgang fra det gamle gymnasium til det projekt-organiserede, eventuelt gruppeopdelte og problemorienterede arbejde med samfundsrelevante problemer på tværs af de fag, som medvirker til det bedste resultat. I fremtidigt erhvervsliv vil et projekt ikke blive til genstand for nicheopdelt uddelegering først. Det vil først blive diskuteret i sin samfundsmæssige sammenhæng, når det er et anliggende af blot nogenlunde vidtrækkende betydning. Hvis projektet styres af (snævre) interesser i at få bygget en fast forbindelse, er det svært at overskride denne ramme. Hvis idéerne får lov at udfolde sig, udfolder den kritiske bevidsthed sig. Den er for kostbar at overlade til de politiske købmænd.
Jeg er sikker på, at de resultater, som produceres ved den nye »faglighed«, vil erhvervslivet i stadig højere grad efterspørge. Både fordi resultaterne bliver bedre, og fordi erhvervslivet er organiseret i eksistentiel konkurrence på et marked, hvor de bedste resultater tendentielt vil blive realiseret og solgt.
En bro over et gab
Den flerfaglighed, som præger den vante version, kan nemt blindes, begrænses af rekvirentens krav. Projektorientering, som er målet for AT i det lange løb, kan ikke godt begrænses, fordi den politiserer. Den iagttager a priori det omgivende samfund og fokuserer på en måde, som ikke stammer fra de forskellige aktørers udgangspunkt i deres respektive fag, men i gruppens fælles forestillinger om problemets løsning under inddragelse af samfundsmæssige helheder. Det er smartere at være politisk orienteret end ikke at være orienteret.
Sådan er vidensøkonomiens betingelser i globalise-ringen. Hvis man ikke kan kende forskel på en model, som synes at have været den gængse i erhvervslivet, og så den, som blev introduceret i Danmark første gang 1972, så vil man have det ligesom Honecker, til hvem Gorbatjov sagde, at den, der kommer for sent, bliver straffet af historien.
Min rektor mener, at det tager mindst tre år at få en person til at skifte den gamle bevidsthed ud med denne nye orientering. Stenalderen sluttede ikke, fordi der ikke var flere sten. Vi har noget af den endnu, men det kalder vi ikke vores epoke. Der produceres af og med sten, men den drivende kapitalisme bygger på information, vidensdeling, problematisering osv. At indføre projektarbejdet i en ramme af problematisering er ikke det samme, som at fagene er døde. AT, som fører det halve af vejen fra den kendte faglighed til den nye, er således en bro over et gab i vores bevidsthed. Den nye landfaste forbindelse mellem faglig bevidsthed og projektarbejde viser vore studenter vejen AT gå.
<b>Ilja Wechselmann er ansat på Duborg-Skolen./b>Blad-nr.:05/2008
