Nye »amter« skal give ekstra besparelse på 312 mio. kr. Regeringen vil oprette 25 administrative fællesskaber på ungdomsuddannelsesområdet for at finansiere forliget med Dansk Folkeparti og Ny Alliance om kriminalforsorgen. Der skal årligt skæres yderligere 1.300 kr. pr. gymnasieelev. Vi får uddannelse i taberklasse, siger rektorformand.Aldrig så snart er amterne lukket og slukket, og gymnasierne overgået til statslige selvejende institutioner, før regeringen godt et år efter vil oprette 25 administrative fællesskaber for alle ungdomsuddannelserne. Målet er en årlig besparelse på 312 mio. kr. fra år 2011, når de 25 fællesskaber er fuldt »indfaset« – svarende til ca. to pct. af ungdomsuddannelsernes samlede tilskud.
Besparelsen skal være med til at finansiere regeringens netop indgåede forlig med Dansk Folkeparti og Ny Alliance om kriminalforsorgen, og de nye fællesskaber er en del af aftalen. Et forlig, der endvidere skal finansieres af de tidligere varslede besparelser på de selvejende institutioners indkøbsaftaler på 378 mio. kr.
Finansministeriet og Undervisningsministeriet har hyret konsulentfirmaet Deloitte Business Consulting til at udarbejde en analyse, der skal dokumentere, hvordan der kan opnås »stordriftsfordele« ved at oprette de 25 administrative fællesskaber, som skal dække gymnasierne, erhvervsskolerne, social- og sundhedsskolerne samt voksenuddannelsescentrene. Fællesskaberne skal ifølge Deloitte løse opgaver af »standardiseret karakter« og en »lille strategisk betydning«, f.eks. lønadministration, bogholderiopgaver, rengøring, it-drift m.v. De mere »strategiske økonomistyringsopgaver og personaleadministrative funktioner« skal ifølge et notat fra Finansministeriet og Undervisningsministeriet fortsat løses på institutionerne.
Det er helt frivilligt, om den enkelte institution vil indgå i et af de 25 fællesskaber – de kan også, som Deloitte påpeger – vælge at stå uden for fællesskabet eller fusionere for at effektivisere deres administrative opgaver. Men besparelsen kommer under alle omstændigheder.
Notatet fra de to ministerier, som er dateret 29. februar 2008, kommer oven i de aktuelle besparelser på Finansloven for 2008. Implementeringsomkostningerne til fællesskaberne skønnes at være på netto 205 mio. kr. i perioden 2008 til 2010, hvoraf de 47 mio. kr. i de to første år kan finansieres af »videreførte beløb på Undervisningsministeriets område«.
Formanden for Gymnasieskolernes Rektorforening, Peter Kuhlman, er rasende over tiltaget med 25 nye »amter«, som ifølge Deloitte angiveligt skal give en årlig besparelse på 1.298 kr. pr. gymnasieelev, og kalder det et »løftebrud« i forhold til Folketingets beslutning om, at strukturreformen skulle være udgiftsneutral.
»Først skulle vi finansiere et fødevareforlig, så et politiforlig og nu et fængselsforlig. Det er helt urealistisk, at skolerne oven i de aktuelle nedskæringer skal kunne effektivisere sig frem til en yderligere besparelse på to pct.,« siger han.
»I det ene øjeblik siger regeringen, at vi skal være selvejende, og hvis nogle gymnasier fra Roskilde eller Fyn vil lave fællesskaber omkring it og administration, får de at vide fra Undervisningsministeriet, at det må de ikke, for det er en genopfindelse af amterne. I næste øjeblik får vi så at vide, at nu skal vi opfinde det administrative fællesskab. Men jeg tvivler stærkt på, at vi kan finde de besparelser ved at oprette 25 nye ‘amter’.«
Ifølge Deloitte vil de administrative fællesskaber betyde, at 520 årsværk i administrationen bliver overflødige.
»De medarbejdere, som blev overført fra amterne og ansat til at administrere skolernes økonomi, skal altså fjernes igen. Det er simpelt hen at gøre grin med skolernes ledelse og at gøre grin med det statslige selveje. Man pisker skolernes ledelse rundt i manegen, som var vi kvæg, som man kan sende i den ene eller den anden retning. Efter vi har brugt masser af tid og energi på at stable det statslige selveje på benene og er lige ved at få det til at fungere, siger regeringen, at det kan vi godt droppe og starte helt forfra med en ny model. Det er den sikre vej til at smadre uddannelsessystemet. Det er en katastrofe,« siger Peter Kuhlman, der pointerer, at eftersom det meste af skolernes budget er bundet op på faste lønomkostninger, kan nye besparelser kun ramme et sted: Højere klassekvotienter – hvilket vil øge frafaldet og forringe uddannelseskvaliteten – og nedlæggelse af mindre valghold.
»Regeringens målsætning om, at 95 pct. af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, vil gå i den stik modsatte retning, vi bevæger os snarere ned mod 70 pct.,« siger Peter Kuhlman, der kalder det »politisk spin«, at regeringen overlader det til et privat konsulentfirma, der pakker det hele ind i effektiviseringer.
»Hvem vil ikke gerne effektivisere administrationen? Men meget af vores administration skyldes jo alle de retningslinjer, vi får fra bl.a. Undervisningsministeriets Gymnasieafdeling, der kræver en lang række rapporteringer. Uddannelse i verdensklasse er på vej til at blive uddannelse i taberklasse,« siger rektorformanden.
Også den politiske opposition er i harnisk over, at uddannelserne skal betale for fængselsforliget. Christine Antorini (S) kalder det et »hak i tuden« til gymnasierne, der for et år siden overgik til selvejende institutioner, at de nu oven i de 50 mio. kr., de netop er blevet beskåret i administration, skal spare yderligere på administrationsudgifterne. Uden at nogen reelt ved, om de 25 administrative fællesskaber reelt kan skabe mere effektivitet. Blad-nr.:05/2008
