| |
| |
|
|
| Artikel |
Arbejdsgruppe vil ændre naturvidenskabeligt grundforløbTekniske og sundhedsvidenskabelige elementer skal fylde mere i det naturvidenskabelige grundforløb, og bioteknologi skal oprettes som nyt fag i det almene gymnasium, anbefaler arbejdsgruppen til forberedelse af en national strategi for natur, teknik og sundhed i ny rapport.NATURVIDENSKAB > artiklerne er skrevet af tina rasmussen > tina@gl.orgIndholdet i det naturvidenskabelige grundforløb i det almene gymnasium skal ændres. Forløbet skal stadig lære eleverne grundlæggende ting inden for naturvidenskab, men samtidig drejes i retning af tekniske og sundhedsvidenskabelige aspekter. Desuden skal der oprettes et nyt fag: bioteknologi på A-niveau.
Sådan lyder to af de væsentligste anbefalinger på gymnasieområdet fra arbejdsgruppen til forberedelse af en national strategi for natur, teknik og sundhed. Arbejdsgruppen har gennem et lille års tid arbejdet med rapporten »Et fælles løft«, som i midten af februar blev offentliggjort og afleveret til undervisningsminister Bertel Haarder og videnskabsminister Helge Sander.
Rapporten indeholder konkrete bud på initiativer, der kan styrke de naturvidenskabelige fag i hele det danske uddannelsessystem. Målet er at få flere elever til at interessere sig for natur, teknik og sundhed og vælge et uddannelsesforløb inden for de tre områder.
Ifølge medlem af arbejdsgruppen Hanne Hautop Lund, der underviser i fysik og matematik på Favrskov Gymnasium, er anbefalingen om at ændre indholdet i det naturvidenskabelige grundforløb et forsøg på at få kædet natur, teknik og sundhed sammen. Det, håber man, vil få flere elever til at vælge en videregående uddannelse inden for et af områderne.
»I dag går det naturvidenskabelige grundforløb ud på at lære eleverne grundlæggende ting inden for naturvidenskab. Vi ønsker, at der også skal sættes fokus på det tekniske og sundhedsvidenskabelige område,« siger Hanne Hautop Lund, der understreger, at forslaget ikke skal opfattes som en kritik af det, der foregår i det naturvidenskabelige grundforløb i dag.
»Vi siger ikke, at faget skal laves fuldstændig om, men vi mener, at faget skal have en drejning i retning af teknik og sundhed. Man kan sagtens forestille sig forløb, hvor naturvidenskabelig teknologi kan bruges til at løse sundhedsfaglige problemer,« siger Hanne Hautop Lund.
Arbejdsgruppen foreslår, at Undervisningsministeriet allerede i år nedsætter en arbejdsgruppe, der skal udarbejde forslag til en ny læreplan og sætte forsøg i gang på en række skoler, så ændringerne i det naturvidenskabelige grundforløb senest i 2010 kan træde i kraft på alle landets gymnasier.
Bioteknologi tiltrækker piger
Arbejdsgruppen til forberedelse af en national strategi for natur, teknik og sundhed anbefaler også, at bioteknologi på A-niveau hurtigst muligt oprettes som nyt fag i det almene gymnasium.
Faget skal bygge oven på kemi C og biologi C og vil i en studieretning med matematik A og fysik B give adgang til alle videregående uddannelser inden for natur-, teknik og sundhedsområdet.
Flere gymnasier har allerede kørt forsøg med bioteknologi, og erfaringerne viser, at faget især tiltrækker piger, der ellers ikke ville have valgt en naturvidenskabelig studieretning. Hanne Hautop Lund mener, at det biologiske fagområde er helt centralt, hvis der skal rekrutteres flere piger til de videregående uddannelser inden for naturvidenskab, teknik og sundhed.
Charlotte Rønhof, forskningspolitisk chef i Dansk Industri og medlem af arbejdsgruppen, er enig: »Vi har diskuteret, hvad vi kan gøre for at ændre det faktum, at der ikke er så mange piger, der interesserer sig for de mere hårde naturvidenskabelige fag, og vi mener, at bioteknologi, hvor man integrerer elementer fra biologi og kemi, er en vigtig del af løsningen.«
I dag interesserer mange piger i gymnasiet sig for biologi, men uden fysik og kemi er faget en blindgyde, fordi det ikke i sig selv kvalificerer til videre studier, understreger hun.
»I dag er der ingen videregående uddannelser, der har biologi som adgangskrav. Ikke engang biologifaget selv. Med bioteknologi får man et fag, der udnytter de unges lyst til at arbejde med biologi, og som i en studieretning med matematik og fysik samtidig vil være adgangsgivende til alle uddannelser inden for naturvidenskab, teknik og sundhed,« siger Charlotte Rønhof.
Hun påpeger, at det har været helt afgørende for arbejdsgruppen, at det nye fag kan bruges til noget.
»Der er ikke noget ved at opfinde et nyt fag, der bare er endnu en blindgyde. Derfor er det vigtigt for os, at bioteknologi bliver en del af en studieretning.«
Arbejdsgruppen er ikke alene om at anbefale bioteknologi som nyt fag i gymnasiet. Da forligspartierne bag gymnasiereformen i december foretog justeringer i reformen, blev det besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal undersøge mulighederne for at indføre bioteknologi på A-niveau.
Ifølge Undervisningsministeriet skal arbejdsgruppen blandt andet foreslå, hvilke stofområder og arbejdsmetoder fra biologi og kemi det er relevant at inddrage i faget, og hvordan bioteknologi på A-niveau bygger videre på biologi og kemi på lavere niveauer. Arbejdsgruppen forventes at fremlægge et resultat i løbet af foråret.
Særlige tilbud til talenter
I rapporten anbefaler arbejdsgruppen til forberedelse af en national strategi for natur, teknik og sundhed desuden, at det fra august 2008 skal være et krav, at alle ungdomsuddannelser tilbyder ekstra undervisning samt besøg og praktik på videregående uddannelser eller i virksomheder til de dygtigste elever inden for de naturvidenskabelige fag.
Et forslag, som Hanne Hautop Lund allerede har realiseret med succes på sit eget gymnasium. Her har de dygtigste elever i fysik og matematik fået særlig undervisning på tværs af klassetrin to timer om ugen siden november 2005. Initiativet, der har navnet Talenttimen, har til formål at give særlige talenter de udfordringer, de har brug for, så de ikke går i stå. I år deltager omkring 25 elever i de særlige timer, der giver mulighed for at gå i dybden med emner, der rækker ud over det normale pensum, og som er placeret uden for det almindelige skema. I dette skoleår er emnerne moderne robotteknologi, internettet og solens fysik. I de foregående år har der også deltaget omkring 25 elever i talenttimerne. De får et officielt diplom fra skolen som afslutning på forløbet, hvis de har deltaget aktivt hver gang.
»Det er utrolig vigtigt, at alle gymnasier giver nogle ekstra tilbud til de elever, der har en særlig interesse for fagene, ellers risikerer vi, at de mister den,« siger Hanne Hautop Lund.
På lidt længere sigt foreslår arbejdsgruppen, at man sammensætter studieretninger med naturvidenskabelige fag på en anden måde end i dag. Eksempelvis bliver en studieretning med A-niveau i matematik og B-niveau i fysik, kemi og biologi nævnt som en mulighed.
Endvidere mener arbejdsgruppen, at der er behov for at nytænke naturgeografi-faget og i højere grad se det i sammenhæng med de andre naturvidenskabelige fag. Med gymnasiereformen i 2005, hvor geografi skiftede navn til naturgeografi, blev de naturgeografiske og geologiske emner styrket, og den kulturgeografiske dimension gled lidt i baggrunden. Men ifølge arbejdsgruppen har faget ikke helt fundet sit ståsted.
»Vi er ikke gået ind i, præcist hvilke indholdsmæssige ændringer der skal til, men vi opfordrer til, at man prøver at nytænke faget i forhold til de nye opgaver, samfundet står over for, for eksempel klimaændringer, så det får en stærkere naturvidenskabelig profil,« forklarer Hanne Hautop Lund.
»Vi foreslår, at faget bliver drejet i en retning, så der indgår ting, de videregående uddannelser vil anerkende som naturvidenskabelige elementer, og nogle af uddannelserne dermed vil have naturgeografi som adgangskrav. I dag har ingen af de naturvidenskabelige videregående uddannelser naturgeografi som adgangskrav.«
Arbejdsgruppen foreslår desuden, at der oprettes et nationalt center for natur, teknik og sundhed, der blandt andet skal støtte lærernes arbejde med at forny og udvikle undervisningen i grundskolen og ungdomsuddannelserne, formidle erfaringer og forsøge at skabe en rød tråd for det enkelte naturfag igennem hele uddannelsessystemet.
Ifølge Bertel Haarder vil regeringen nu udmønte forslagene i en egentlig strategi, som ventes at være på plads senere på året.
Gymnasieskolen bragte en artikel om Talenttimen i nr. 5, 2006.
En national strategi skal sikre:
– større kvalitet og relevans i undervisningen inden for natur, teknik og sundhed i alle dele af uddannelsessystemet
– naturvidenskabelig almendannelse hos alle unge
– øget interesse for natur, teknik og sundhed
– øget forståelse for natur-, teknik- og sundhedsfagenes betydning for samfundsudviklingen
– øget rekruttering til uddannelser inden for natur, teknik og sundhed
Baggrunden for rapporten ...
– Det er en del af regeringens globaliseringsstrategi fra 2006, at flere unge skal gennemføre en videregående uddannelse inden for natur, teknik og sundhed. Skal det lykkes, skal de unges interesse og faglige forudsætninger for disse fag styrkes, især i folkeskolen og ungdomsuddannelserne. Der er igangsat mange initiativer i og uden for uddannelsessystemet for at nå dette mål. Men der er brug for en langt bedre samordning og koordinering af initiativerne, så de i meget højere grad end i dag understøtter de overordnede nationale målsætninger.
– Regeringen nedsatte derfor i maj 2007 en arbejdsgruppe, som fik til opgave at udarbejde forslag til en national strategi for styrkelse af natur, teknik og sundhed i hele uddannelsessystemet.
– Arbejdsgruppens medlemmer har blandt andet været: professor, dekan Nils O. Andersen, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet (formand), professor Claus Hviid Christensen, Kemisk Institut, DTU, direktør Asger Høeg, Experimentarium, rektor Carl P. Knudsen, Helsingør Gymnasium, lektor Hanne Hautop Lund, lektor i fysik og matematik, Favrskov Gymnasium, institutleder Keld Nielsen, Steno Instituttet, Aarhus Universitet og forskningspolitisk chef Charlotte Rønhof, Dansk Industri.
Biologilærerne:
Teknik og sundhed er allerede en del af naturviden-skabeligt grundforløbTekniske og sundhedsvidenskabelige emner fylder allerede en del i det naturvidenskabelige grundforløb.
Det siger Jesper Mebus, formand for Foreningen af Danske Biologer, der er biologilærernes faglige forening.
Han har derfor svært ved at se det nyskabende i anbefalingen fra arbejdsgruppen til forberedelse af en national strategi for natur, teknik og sundhed.
»Foreningen har deltaget i flere udviklingsforløb omkring det naturvidenskabelige grundforløb, og næsten alle de forløb, jeg kender til, inddrager i dag netop både teknik og sundhed,« siger Jesper Mebus.
Han finder forslaget om at oprette bioteknologi som nyt fag på A-niveau interessant, selvom bioteknologi allerede er med i biologifagets læreplaner fra C- til A-niveau. Faget kan være et alternativ til biologi, men bør ikke erstatte det, da mange elever er mere interesserede i den sundhedsfaglige indgang til naturvidenskab end den bioteknologiske, mener han.
»Et bioteknologifag, der giver kompetence til at kunne blive optaget på videregående uddannelser, er bestemt en mulighed,« siger Jesper Mebus, der dog tror, at det vil virke underligt på eleverne, at biologi på A-niveau i forbindelse med kemi på B-niveau i en studieretning ikke giver kompetence, selvom der er mere bioteknologi end i et A-fag alene.
»Det virker lidt underligt, at man ikke bare justerer adgangskravene til de videregående uddannelser, så de også tilgodeser elever med biologisk naturvidenskabelig interesse. At biologi og kemi tilsammen gør, at gymnasieelever bliver studieegnede, kommer ikke bag på os, der har undervist disse elever i mange år.«
Ifølge arbejdsgruppen er det biologiske område centralt, hvis man ønsker, at flere piger skal tage en videregående uddannelse inden for naturvidenskab, teknik og sundhed, og derfor vil bioteknologi kunne komme til at spille en vigtig rolle, lyder argumentet.
Biologilærernes formand er dog ikke sikker på, at bioteknologi som et nyt, selvstændigt fag ligefrem kan få flere piger til at vælge en naturvidenskabelig studieretning. Han nævner, at den såkaldte ROSE-undersøgelse, hvor man har spurgt til 15-åriges naturvidenskabelige interesser, viser, at piger vil lære om sundhed og drenge om teknik.
»Det er svært at vurdere, og det kommer selvfølgelig an på form og indhold. Men ud fra undersøgelsen må man konkludere, at det mere er den sundhedsvidenskabelige indgang og ikke den bioteknologiske, der gør, at piger vil vælge naturvidenskab. Siden bliver nogle af dem så bioteknologisk interesserede,« siger Jesper Mebus. Kemilærerne:
Nyt fag udvander studieretninger med biologi og kemiI Kemilærerforeningen undrer man sig især over anbefalingen om at oprette bioteknologi som et nyt selvstændigt fag i det almene gymnasium.
»Med reformen er der jo netop givet mulighed for, at man kan oprette studieretninger med biologi og kemi og undervise i bioteknologiske stofområder i de tværfaglige samarbejder,« lyder det fra formand Vibeke Axelsen.
Hun har svært ved at forstå, hvorfor arbejdsgruppen går ind for at oprette et helt nyt fag, når landets rektorer og andre klager over fagtrængsel i gymnasiet.
»Hvorfor skal man lave endnu et fag, hvis indhold fint kan tilgodeses i de allerede eksisterende studieretninger?,« spørger Vibeke Axelsen, der mener, at bioteknologi – hvis det skal være et A-niveau-fag og være adgangsgivende – som minimum skal bygge oven på biologi på B-niveau og kemi på B-niveau.
Desuden finder hun det problematisk, at det er den samme »kundegruppe«, man bejler til.
»De elever, der er interesserede i naturvidenskab, kan jo kun være ét sted. Med endnu et fag risikerer vi at udvande grundlaget for studieretninger med biologi og studieretninger med kemi,« siger Vibeke Axelsen.
Hun tror ikke, at bioteknologi som nyt, selvstændigt fag totalt set vil give flere elever, der vælger en naturvidenskabelig studieretning. De vil blot blive spredt på flere studieretninger med den risiko, at de skal vælge om, fordi der ikke kan oprettes så mange forskellige studieretninger.
»På nogle gymnasier vil tilbud om endnu en naturvidenskabelig studieretning bare gør det endnu sværere at få fyldt de nuværende studieretninger med matematik-fysik-kemi og biologi-matematik-fysik/kemi op.«
Kemilærernes formand kalder det desuden en »underlig idé«, hvis man vil oprette bioteknologi som fag for at tiltrække flere piger. I dag er der mange piger på studieretninger med kemi og endnu flere på studieretninger med biologi, og masser af piger læser allerede videre inden for visse naturvidenskabelige områder, især inden for de sundhedsvidenskabelige uddannelser, understreger hun.
»Det er rigtigt, at de tekniske uddannelser savner pigerne, men det problem ser jeg ikke bioteknologi som løsningen på,« siger Vibeke Axelsen. Geografilærerne:
Der er ikke brug for nytænkningNaturgeografi-faget skal ikke nytænkes. Det blev det i forbindelse med gymnasiereformen, og siden har aktuelle naturvidenskabelige emner som klimaændringer, ressourcer og naturkatastrofer været en vigtig del af undervisningen.
Det siger Birgit Sandermann Justesen, der er formand for Geografilærerforeningen, som reaktion på anbefalingerne fra arbejdsgruppen til forberedelse af en national strategi for natur, teknik og sundhed.
»Faget er i høj grad blevet nytænkt i forbindelse med reformen og er meget aktuelt i forhold til de problemer, der bliver diskuteret både nationalt og internationalt,« siger geografilærernes formand, der samtidig afviser, at faget har brug for en stærkere naturvidenskabelig profil.
»Det har det allerede,« siger Birgit Sandermann Justesen og uddyber:
»Alene i forbindelse med klimaforandringer underviser vi for eksempel i atmosfærens sammensætning, oceanernes rolle i forbindelse med optagelse af CO2 og havstrømmenes betydning for landområders klimaforhold. Vi tolker det danske landskabs dannelse og ser på havniveauændringer under og efter istiderne, bruger satellitbilleder til analyse af havtemperaturer og skydannelser og undersøger betydningen af afbrænding af fossile brændstoffer for den nuværende atmosfæres sammensætning og den menneskeskabte drivhuseffekt – og alt det giver eleverne gode naturvidenskabelige kompetencer.«
Hun er dog enig med arbejdsgruppen i, at faget bør hænge bedre sammen med de andre naturvidenskabelige fag i gymnasiet. Ikke mindst fordi mange af fagets emner med fordel kan gennemgås i samarbejde med fysik og kemi.
Men studieretninger med naturgeografi og andre naturvidenskabelige fag er nærmest ikke-eksisterende, og det undrer hende.
»Naturgeografi er ofte placeret i sproglige og samfundsfaglige studieretninger, hvor det ikke ligefrem er fysik eller kemi, der dominerer, og derfor får elever med naturgeografi på B-niveau ikke adgang til naturvidenskabelige uddannelser,« forklarer Birgit Sandermann Justesen.
Samtidig er de naturvidenskabelige studieretninger ofte så fastlåste, at de elever, der ønsker naturgeografi som valgfag, ikke kan få det.
Geografilærernes formand lægger ikke skjul på, at hun meget gerne ser en studieretning med fysik på A-niveau og naturgeografi på B-niveau på landets gymnasier.
»Ingen af de naturvidenskabelige videregående uddannelser har naturgeografi som adgangskrav i dag, og det, synes jeg, er helt urimeligt i forhold til de mange naturvidenskabelige kompetencer, vi giver vores elever,« siger Birgit Sandermann Justesen, der påpeger, at naturgeografi på B-niveau i øjeblikket oplever en stigning i antallet af elever. Blad-nr.:05/2008 |
|
|
| |
|
