| |
| |
|
|
| Artikel |
Gymnasielærere vil have reform af reformenAlt for mange ting er gået helt galt efter gymnasiereformen – og gymnasielærerne »på gulvet« føler intet medejerskab. Nu starter en reformgruppe en landsdækkende underskriftindsamling med et nødråb til politikerne om at ændre reformen.REFORMKRITIK > af lisbeth wissing > liw@vip.cybercity.dk > foto: peter olsenForringet faglighed, social skævvridning, manglende kontinuitet i undervisningen, overfladiske tværfaglige forløb, for mange studieretninger, overadministration, unødigt bureaukrati, stressede lærere og forvirrede elever.
Det er ifølge en gruppe gymnasielærere resultatet af en dårligt implementeret reform. Derfor starter gruppen, der kalder sig Reformforum, som omtalt i kronikken »Det ku’ vær’, så godt ...« (læs side 26), nu en underskriftindsamling, hvor de beder kollegerne på landets gymnasier om at skrive under på en opfordring til undervisningsministeren og Folketingets Uddannelsesudvalg om hurtigst muligt at reformere gymnasiereformen. Helst inden 2009.
Men når der nu sidder en følgegruppe, som alene er sat i verden for at komme med forslag til justeringer af reformen, og et monsterudvalg, som har til opgave at forenkle den administrative byrde, hvorfor så dette initiativ? Hvorfor ikke vente på evalueringerne af det første gennemløb?
Gymnasieskolen har spurgt to af initiativtagerne til Reformforum, Jørgen Winding, der har samfundsfag, historie og erhvervsøkonomi på Københavns åbne Gymnasium, og Christian Thune, der underviser i matematik og fysik på Gl. Hellerup Gymnasium og Danmarks Tekniske Universitet.
Jørgen Winding: »Fordi der er så mange ting, der allerede er gået galt. Der er sket alt for mange ændringer på alt for kort tid, som er for dårligt gennemarbejdede, og som er blevet væltet ned over skolerne: Gymnasie- og hf-reform, statsligt selveje, taxameterordning og ny karakterskala. Det er utrolig mange ting at lægge ned over en organisation på så kort tid, når man ikke engang snakker med medarbejderne om det. For de samme penge kunne vi lave et væsentligt bedre gymnasium.«
Men hvorfor venter I ikke og ser, hvad følgegruppen og monsterudvalget kommer med?
»Vores udspil skal ikke ses som udtryk for modarbejde. Tværtimod er det en støtte til de ændringer, der sker mhp. at gøre op med bureaukrati og overadministration. Vi vil som medarbejdere i gymnasiet gerne gå ud og mar-kere, at det er vigtigt med nogle forholdsvis vidtgående ændringer. Vi føler, at reformen er gennemført hen over hovedet på os, uden at vi har fået medejerskab. Der er en masse gode intentioner i reformen, som jeg gerne vil give et rent 10-tal, men implementeringen er gået helt galt. Den er til et spinkelt 0,« siger Jørgen Winding med henvisning til, at flere og flere lærere går ned med stress: »Det er et led i livsformen som privatpraktiserende lærer, at man selv bærer sine nederlag. Hvis der er noget galt i undervisningen, føles det som et nederlag for den enkelte – det er ikke en kollektiv bevidsthed, og det er ikke det, man snakker om på lærerværelset. Der-imod taler man om alle de møder og registreringer, som ikke bliver brugt til noget som helst. Det er meget demotiverende at skulle lave -noget, som ingen alligevel læser.«
Christian Thune: »Når vi taler med kolleger fra forskellige gymnasier, har vi en fornemmelse af ret stor utilfredshed med reformen, men der er aldrig blevet lavet en undersøgelse af, hvad gymnasielærerne mener. Underskriftindsamlingen kan forhåbentlig resultere i, at vi får justeret nogle af fejltagelserne. Hverken monsterudvalget eller følgegruppen har hænderne nede i det på samme måde, og derfor er det bedst, hvis man spørger gymnasielærerne, hvad de mener.«
Hvis Christian Thune ser sig omkring på sit eget læ-rerværelse, vil han skønne, at 60-70 pct. af kollegerne vil sige, at der skal store justeringer til. Og i den naturvidenskabelige faggruppe mener omkring 90 pct. af lærerne, at det er gået tilbage for naturvidenskab. Bl.a. kan elever nu gå gennem folkeskolen og gymnasiet uden overhovedet at stifte bekendtskab med kemi. H2O er for de elever blot et tøjmærke!
Gymnasiereformen er ellers tænkt som bl.a. en styrkelse af naturvidenskab?
Christian Thune: »Vi har meget svært ved at se, det skulle være en naturvidenskabelig reform – det er snarere en samfundsfaglig. Der er mange gode tiltag i reformen, men det er f.eks. svært for naturvidenskaben at lave fornuftigt samarbejde i almen studieforberedelse, fordi vi er blevet påtvunget et anstrengt tværfakultært samarbejde, der gør det vanskeligt at komme i dybden. Hvis vi i stedet kunne have et samarbejde mellem f.eks. fysik og naturgeografi eller kemi og biologi, kunne man nå en faglig dybde, men det er fuldkommen udelukket med kravet om tværfakultære forløb. Her er det om naturvidenskab i stedet for ind i naturvidenskaben. Der er lavet en helt forkert fordeling – for det første skulle almen studieforberedelse ligge langt senere i gymnasieforløbet, og for det andet skulle der ikke være de skrappe fakultetsbindinger.«
Jørgen Winding: »Vi vil gerne lave tværfagligt samarbejde, og almen studieforberedelse er en rigtig god ide. Men det starter alt for tidligt, og der er ingen progression. Elever i 1.g kan ikke arbejde tværfakultært – det kan de måske i 3.g. Og så skal man lægge noget af tiden til AT tilbage i fagene, og så kan man skrive ind i fagbeskrivelsen, at der i 1.g skal være et projektforløb mellem to nært beslægtede fag, i 2.g et projektarbejde med mindst et fag fra et andet fakultet, og i 3.g kan man så lave et ’rigtigt’ AT-forløb.«
Ikke kun de gamle hanelefanter
For få måneder siden forsøgte et par lærere fra Metropolitanskolen at samle underskrifter mod de nye flerfaglige eksamensregler. Under 1.000 gymnasielærere skrev under, på trods af at der har været massive protester mod, at censor og lærer skal repræsentere og eksaminere i hver sit fag ved de flerfaglige eksaminer.
Hvad får i lyset af det jer til at tro, at I kan samle flere underskrifter?
Jørgen Winding: »Det kan vi jo heller ikke vide, men vi håber selvfølgelig, at det vil slå igennem, fordi det er en bred, konstruktiv kritik, som går på at fastholde det gode ved reformen og så arbejde videre med de ting, der ikke fungerer. Vi føler et ansvar for at forbedre nogle ting i gymnasiet, som vi alle holder meget af.«
Men er I ikke, som det er blevet sagt i debatten, bare nogle gamle hanelefanter, der ikke er med på noget nyt?
Jørgen Winding: »Jeg har talt med mange unge kolleger, der har fuldstændig samme kritik; at der er masser af gode ideer i reformen, men at de aldrig når frem til dem, fordi de bruger så meget tid på møder og på registrering. Det er mit indtryk, at de unge lærere næsten er endnu mere pressede. Det kan da godt være, at vi er nogle ronkedorer, men hvis du skal lave store ændringer i en organisation, er det vigtigt at have så mange med som muligt. I en virksomhed ville man da prøve at få medarbejderne med. Og vi vil meget gerne. Det er derfor, vi gider lave alt det her ekstraarbejde – det var jo meget nemmere at droppe det, lukke døren og undervise.«
Christian Thune: »Jeg har været med til gode AT-forløb, men også nogle, der var helt meningsløse, og hvor eleverne havde svært ved at se sammenhængen. Og vi kan se i studieretningsprojekterne, at eleverne har haft svært ved at skrive i to fag. Der er en tendens til, at det bliver to parallelle opgaver.«
Social skævhed
Et af forslagene fra Reformforum er, at der luges kraftigt ud i studieretningerne til fordel for tre overordnede: En sprogfaglig, en naturvidenskabelig og en samfundsfaglig.
Er det ikke det gamle grengymnasium om igen?
Jørgen Winding: »Der er ting i vores forslag, der minder om grengymnasiet, men alligevel helt anderledes. Vi foreslår bl.a., at grundforløbet bliver ændret til et etårigt forløb, der klart målrettes studieretningen, så undervisningen kan bygges op fra dag et, frem for som nu, hvor der er så meget forvirring i starten. Desuden vil vi have mulighed for nogle samarbejdsforløb mellem fagene, som ikke var mulige i grengymnasiet. F.eks. havde jeg i sin tid en samfundsfaglig gren med engelsk, samfundsfag og geografi, men så kunne jeg ikke samarbejde med dansk og historie. Det gode ved studieretningsgymnasiet er, at der kan være nogle vidunderlige samarbejder mellem f.eks. religion, samfundsfag og historie. Så på en måde forsøger vi at tage det bedste fra studieretningsgymnasiet og grengymnasiet, og det kan godt være, at der skal være lidt flere end tre studieretninger. Det her er jo bare et udspil.«
Et af de helt store fejlslag i gymnasiereformen er ifølge de to reformkritikere, at den rammer socialt skævt.
Jørgen Winding: »Der er så meget forvirring og uklare krav, som især elever fra gymnasiefremmede miljøer har meget svært ved at gennemskue. Jeg er meget bekymret for den sociale skævvridning.«
Christian Thune: »F.eks. rammer studieretningsprojektet socialt skævt, hvor de med det rigtige bagland har en stor fordel, og så tæller karakteren oven i købet dobbelt! Desuden er der en skævvridning, i og med at elever på en studieretning med f.eks. samfundsfag A og engelsk A stort set kan arbejde med de to fag i AT i alle tre år. Hvorimod elever, som har valgt en naturvidenskabelig studieretning med matematik A og fysik A, ikke kan bruge begge deres studieretningsfag i AT-projektet, men er nødt til at sætte det sammen med et fag, de måske ikke har haft siden 1.g på C-niveau. Det er da uretfærdigt.«
Jørgen Winding: »Det, der generer mig mest ved almen studieforberedelse, er, at eleverne går rundt og kalder det almen tidsspilde. Det viser, at noget er gået helt galt: At det er blevet løftet så højt, at det ikke længere når jorden.«
Læs kronikken side 26. Blad-nr.:05/2008 |
|
|
| |
|
