| |
| |
|
|
| Artikel |
Hovedbestyrelsen anbefaler enstemmigt ja til overenskomstenDer er fra GLs side overvejende tilfredshed med resultatet af OK 08-forhandlingerne. Men det er ikke uden en smule malurt i bægret, at hovedbestyrelsen anbefaler et ja; det lykkedes som bekendt ikke at forbedre arbejdstiden for lærerne på erhvervsskolerne. Og det er netop på den baggrund, at områdebestyrelsen for erhvervsskoler og -akademier anbefaler et nej.OK 08 >af morten jest og torben lynge hansen > jest@gl.org og lynge@gl.orgAnbefalingen fra GLs hovedbestyrelse til overenskomstresultatet 2008 er enstemmig. Det skal være et ja (se faktaboks). Hovedbestyrelsen lægger i sin anbefaling vægt på, at aftalen samlet set er til gavn for alle foreningens medlemmer. GL-formand Gorm Leschly betegner resultatet som et af de bedste i mange år. Dels blev der fornuftige lønstigninger over hele linjen, dels lykkedes det at afværge alle Finansministeriets tilløb til forringelser. Til gengæld er han selvfølgelig som formand ikke tilfreds med, at hovedkravet om en bedre arbejdstidsaftale for erhvervsskolelærerne ikke blev gennemført.
Netop den manglende succes på dette område har skabt meget stor skuffelse og vrede i den del af sektoren, fortæller Knud Skovgaard Larsen, som er formand for områdebestyrelsen for erhvervsgymnasier og -akademier. Derfor anbefales et nej, lyder det fra områdebestyrelsen. (Se faktaboks).
»Vi anbefaler et nej, fordi vores arbejdstidsaftale ikke yder den nødvendige beskyttelse og reelt medfører, at vi yder noget gratis arbejde. Vi anerkender overenskomstresultatets økonomiske forbedringer, men hvis vi siger ja, accepterer vi jo den nuværende arbejdstidsaftale, og det kan vi ikke leve med,« siger Knud Skovgaard Larsen.
Områdebestyrelsen har sådan set forståelse for hovedbestyrelsens tilfredshed med at få afværget Finansministeriets angreb på arbejdstidsaftalen og aftaleretten. Og man gør sig ingen illusioner om at få situationen vendt gennem centrale forhandlinger, erkender Knud Skovgaard Larsen.
»Man kan måske sige, at vores anbefaling også er udtryk for en frustration. Men vi tillader os altså at kigge snævert på vores interesseområde i den her situation, for det er der virkelig et behov for. Og det var jo også GLs hovedkrav. Men på trods af skuffelsen indeholder vores anbefaling også nogle fremadrettede perspektiver, idet vi lægger op til, at der nu må skabes resultater lokalt. Vi håber i den forbindelse på hele GLs bedst mulige støtte og service,« siger områdeformanden.
Gorm Leschly forstår skuffelsen hos medlemmerne på erhvervsgymnasierne, men han vælger at fokusere på den fremadrettede del af områdebestyrelsens udtalelse.
»Nu skal GL sætte ind med en stor indsats for at få bedre aftaler lokalt og skabt bedre planlægning og arbejdsmiljø på skolerne. Selv om vi ikke fik kravet om en forbedret arbejdstidsaftale på erhvervsskolerne igennem, kan vi ikke anbefale et nej. For vi har gjort alt og prøvet alt i forhandlingerne. Der har været et optimalt samarbejde med AC og mellem GL, DJØF og IDA lige til det sidste. Alt blev prøvet for at få den forbedring, men det kunne ikke lade sig gøre, primært fordi Finansministeriet jo havde lagt sig ned på stort set alle andre områder,« siger GL-formanden, der understreger, at hvis AC skulle gå i konflikt pga. erhvervsskoleresultatet, ville det have krævet, at der var andre alvorlige uløste problemer ud over arbejdstiden på erhvervsskoleområdet.
»Der var ikke andre problemer efter de sidste døgns forhandlinger på ACs bord, og derfor ville ACs forhandlere ikke afbryde forhandlingerne.«
GLs hovedbestyrelse anbefaler således et ja til overenskomstresultatet ud fra en helhedsbetragtning. Ud over det udmærkede økonomiske resultat (se faktabokse) var det vigtigt at få afværget arbejdsgivers dagsorden, der jo indeholdt en del angreb. Også fordi dagsordenen ved næste forhandling om tre år formentlig igen vil være et forsøg på at udrydde aftaleret og ressourcegaranti, spår Gorm Leschly.Hovedbestyrelsen anbefaler et JASamlet set er AC/GL-aftalen et resultat, som alle GLs medlemmer får gavn af. Men det lykkedes ikke at forbedre arbejdstidsaftalen på erhvervsgymnasier og -akademier, hvilket hovedbestyrelsen finder særdeles utilfredsstillende.
GL har under forhandlingerne arbejdet intensivt for at få forbedret arbejdstidsaftalen på det erhvervsgymnasiale område, og lige til det sidste er forskellige modeller afprøvet mhp. at få forbedrede forberedelses- og planlægningsforhold. Det lykkedes ikke. Derfor vil GL centralt nu intensivere indsatsen i forbindelse med lokale aftaler og sætte yderligere skub i den centrale dialog med lederne om, hvordan vi skaber et bedre arbejdsmiljø på erhvervsgymnasier og -akademier.
Set i lyset af at regeringen havde sat alt ind på, at alle gymnasielærere både på det almen- og det erhvervsgymnasiale område skulle undervise mere, have mindre forberedelse, og at ledelsen skulle have total råderet over lærernes arbejdstid inkl. lærernes egen forberedelsestid, er det trods alt meget tilfredsstillende, at regeringen overgav sig og opgav sine i offentligheden højtprofilerede arbejdstidskrav, så ingen af arbejdstidsaftalerne er forringet.
Der er pæne lønstigninger til alle, og der er ikke sket forringelser af arbejdstiden for nogen.
AC-resultatet giver endvidere længere barsel med fuld løn, ret til at holde fri på barns 2. sygedag, seniorbonus og mere i ATP. Der er lagt vægt på kompetenceudvikling, bedre udmøntning af den lokale løndannelse samt bedre muligheder for via SU/MIO at gøre arbejdspladserne mere attraktive. Et resultat, som tilgodeser alle medlemmer.
I den kommende tid vil hovedbestyrelsen arbejde for at intensivere opbakningen til alle netværk og tillidsrepræsentanter for at sikre fornuftige vilkår på den enkelte skole ved hjælp af lokale aftaler om løn og arbejdstid.
Der er behov for at få analyseret, hvad der kan forbedre arbejdsmiljøet, da det ikke har været muligt centralt at aftale forbedringer af arbejdstiden. Hovedbestyrelsen arbejder i den forbindelse på et projekt, der skal sætte fokus på, hvordan man gør det attraktivt at være gymnasielærer.
Finansministeriet havde krævet alle ledelsesbestemmelser ud af GLs overenskomst.
De er der stadig og er nu suppleret med en mulighed for at oprette stillinger for pædagogiske ledere, således at den enkelte skole kan vælge mellem to ordninger. Den nye mulighed tilgodeser inspektorernes krav såvel som GLs ønske om, at lederstillinger skal besættes med lærere.
Hovedbestyrelsen anser på denne baggrund samlet set OK 08-aftaleresultatet som tilfredsstillende. Med en fælles central og lokal opfølgning vil GL intensivere arbejdet for bedre arbejdsvilkår og en sikring af udmøntningen af lokale tillæg overalt i de gymnasiale uddannelser. Det skal på de enkelte institutioner ikke længere være muligt at afvise udmøntning af lokale tillæg med den begrundelse, at der ikke er plads på budgettet.
Hovedbestyrelsen kan derfor anbefale repræsentantskabet at stemme JA.Områdebestyrelsen for -erhvervsgymnasier og -akademier anbefaler et NEJSelvom der kan konstateres flere plusser i det samlede resultat, må områdebestyrelsen med stor skuffelse konstatere et meget stort minus, idet det ikke lykkedes GL/AC at få den nødvendige forbedring af arbejdstidsaftalen for lærerne på erhvervsgymnasierne og -akademierne.
Pæne lønforbedringer med mangler
Lønmæssigt rummer aftalen en tilfredsstillende lønudvikling i form af pæne forhøjelser i basislønnen for hovedparten af lærerne. For en mindre gruppe lærere på gammel løn, som ikke er på sluttrin, gælder beklageligvis, at der ikke er sikret en rimelig overgangsordning til Ny Løn. Og de tjenestemandslignende lærere i lønramme 16-31 tilbydes ikke samme mulighed for en lønstigning som deres overenskomstansatte kolleger på gammel løn.
For disse to grupper gælder, at der skal laves lokale aftaler, så en uretfærdig forskelsbehandling undgås. I den forbindelse er vi naturligvis tilfredse med, at Finansministeriet og AC vil sende et brev til skolerne, hvori det indskærpes, at den lokale løndannelse skal fungere, så lærerne får tillæg på Ny Løn. Det må være slut med at afvise udmøntning af lokale tillæg med den begrundelse, at der ikke er penge på budgettet, eller fordi ledelsen mener, egenkapitalen ikke er stor nok.
Undervisningsministerens provokation
Selvom GL ved disse forhandlinger var særdeles godt forberedt, lykkedes det ikke at sikre en aftale om bedre vilkår for lærernes forberedelse af undervisningen. Vi vidste, det ville blive svært, og det blev endnu sværere, da Undervisningsministeriet gennemførte sit mediestunt med en flere måneder gammel Rambøl-rapport, der fremstillede gymnasielærerne som nogle, der sagtens kunne arbejde mere.
Undervisningsministerens provokation i form af Rambøl-rapporten er utrolig skuffende. Ikke mindst på erhvervsgymnasieområdet, som siden 1999 har været meget utilfreds med arbejdsvilkårerne. Blandt andet fordi ledelsen kan diktere forberedelsestiden nedsat og gennemføre andre forringelser, selvom lærerne stadig skal gennemføre den samme eller ofte en mere forberedelseskrævende undervisning.
Hvorfor lytter ministeren ikke til lærerne? Og hvorfor blev der ikke taget udgangspunkt i rapporten om det planlægningsrelaterede arbejdsmiljø på erhvervsskolerne, som ministeriet og organisationerne lavede i fællesskab på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse hos lærerne? En rapport, der afslørede store problemer med arbejdstilrettelæggelsen ude på skolerne.
Midt i vreden over ikke at få bedre arbejdsvilkår på erhvervsgymnasierne og -akademierne er vi dog yderst tilfredse med, at det lykkedes GL at afværge regeringens angreb på arbejdstidsaftalen for det almene gymnasium. For mange erhvervsgymnasier fungerer denne aftale som en markør, der sikrer rimelige og rolige undervisningsvilkår.
Områdebestyrelsen nærer ikke illusioner om, at et nej kan ændre den uacceptable del af overenskomstresultatet, men vi ønsker at sende et klart og utvetydigt signal til de ansvarlige ministre og skoleledere om, at arbejdsvilkårene på erhvervsgymnasierne skal forbedres. Vi vil endvidere opfordre GL til at give TR bedst mulig støtte i de lokale forhandlinger.Overenskomstresultatet på de almengymnasiale uddannelserLønstigninger 1. april 2008
- Lønnen stiger 3,3% plus 0,5% fra reguleringsordningen.
Ny lønskala 1. oktober 2008
- Skiftet til ny lønskala betyder et plus på 300-500 kr. om måneden.
Lønstigninger 1. april 2009
- Generel lønstigning på 1,82%. Afhængigt af lønudviklingen på det private arbejdsmarked kan reguleringen blive lidt større eller lidt mindre.
- Da offentligt ansatte ikke får de samme personalegoder som privatansatte, øges lønnen med 0,2% som kompensation for personalegoder.
Undervisningstillæg til alle
- Fra 1. april 2009 vil alle – uanset pædagogikum – få et undervisningstillæg. Det nye undervisningstillæg afløser det hidtidige pædagogikumtillæg.
- Fra ansættelsestidspunktet vil tillægget være på ca. 1.600 kr. om måneden. Tillægget er pensionsgivende.
- Efter 2 år stiger tillægget og er af samme størrelse som det nuværende pædagogikumtillæg. Dog er en større andel pensionsgivende, så alle lærere vil få mere i pension ved tillægsomlægningen.
Bedre vilkår for ansatte i uddannelsesstilling
- Fra 1. april 2009 vil pædagogikumkandidater få 100% løn og undervisningstillæg.
- For en pædagogikumkandidat på 1. år betyder det en forbedring på mere end 6.000 kr. inkl. pension om måneden ift. i dag.
- Optjening af anciennitet under hele pædagogikumforløbet.
Summa summarum
- En ny lærer uden pædagogikum vil om et år opleve at få ca. 3.000 kr. inkl. pension mere om måneden end i dag.
- En lærer uden pædagogikum med mindst 2 års gymnasielæreranciennitet vil om et år opleve at få over 5.000 kr. inkl. pension mere om måneden end i dag.
- Pædagogikumkandidater på 1. år vil om et år få ca. 6.000 kr. inkl. pension mere om måneden end i dag.
- En lærer med mere end 5 års anciennitet og pædagogikum vil i løbet af godt et år opleve en lønstigning på 2.700-3.000 kr. inkl. pension om måneden lidt afhængig af størrelsen af de lokalt aftalte tillæg.
Pædagogisk ledelse
- Skolen kan vælge ny ledelsesstruktur med pædagogiske ledere.
- Pædagogiske ledere skal have undervisningskompetence, og jobbene skal slås op.
- Stillingsgruppe 1: Brutto ca. 546.000, hvoraf pension udgør 78.000 kr.
- Stillingsgruppe 2: Brutto ca. 485.000, hvoraf pension udgør 70.000 kr.
- Lærere kan fortsat få funktionstillæg for ledelsesfunktioner.
Kørsel VUC/hf
- Fra 1. april 2009: Godtgørelse for transport mellem transportsteder for tidsforbruget: 8-30 km: ca. 130 kr. pr. kørselsdag og over 30 km: ca. 200 kr. pr. kørselsdag.
Bedre lokal løndannelse
- Alle skoler vil få tilsendt et fælles brev fra Finansministeriet og GL, hvoraf det vil fremgå, at skolerne skal have den lokale løndannelse til at fungere, og at der skal udmøntes penge til lokale tillæg.
Længere barselsorlov
- Barselsorloven med fuld løn forlænges med op til 6 uger: De første 14 uger er øremærket moderen, derefter har moderen og faderen hver ret til 6 uger. Derudover er der 6 uger, som forældrene kan dele mellem sig. Det betyder, at hvis begge forældre er ansat under den statslige barselsaftale, kan de samlet holde op til 32 ugers barselsorlov med fuld løn. Hvis det kun er moderen, der er ansat på den statslige barselsaftale, kan hun holde i alt 26 ugers lønnet barselsorlov efter fødslen, dvs. 2 uger mere end tidligere. Såfremt kun faderen er omfattet af den statslige barselsaftale, sker der ingen ændringer. (Gælder fra 1. april 2008).
Ret til at holde barns 2. sygedag
- Barns 2. sygedag kan holdes på samme måde som 1. sygedag. (Gælder fra 1. oktober 2008).
Seniorbonus
- Fra 2009 til 2011 vil alle lærere, der er fyldt 64 år, hvert år have ret til bonus på 3% af den faste årsløn. Bonussen kan veksles til fridage eller ekstraordinært pensionsbidrag.
Mere i ATP
- Fra 1. januar 2010 hæves indbetalingen til ATP (Arbejdsmarkedets TillægsPension) fra 1.760 kr. til 2.464 kr.
Læs mere
Der er en grundigere gennemgang af resultatet på GLs hjemmeside: www.gl.org. Her kan selve aftaleteksten også ses.Overenskomstresultatet på erhvervsgymnasier
og -akademierLønstigninger 1. april 2008
- Lønnen stiger 3,3% plus ca. 0,5% fra reguleringsordningen.
Ny lønskala 1. oktober 2008
- Der kommer en ny lønskala, der betyder et plus på 300-500 kr. om måneden for lærere på ny løn.
- Hvis du er på det gamle lønsystem, kan du 1. august 2008 vælge at skifte over til det nye lønsystem.
- Hvis du er på løntrin 16 i det gamle lønsystem, vil du ved en overgang 1. august 2008 få et overgangstillæg, så du ikke går ned i løn, og pr. 1. oktober 2008 vil den nye lønskala øge din årsløn med 6.000 kr.
- Hvis du er på et lavere trin på det gamle lønsystem, skal du lave en samlet overvejelse inden overgangen til nyt lønsystem, hvor du både vurderer skalaudviklingen og din mulighed for at få et lokalt tillæg.
Lønstigninger 1. april 2009
- Generel lønstigning på 1,82%. Afhængigt af lønudviklingen på det private arbejdsmarked kan reguleringen blive lidt større elle lidt mindre.
- Da offentligt ansatte ikke får de samme personalegoder som privatansatte, øges lønnen med 0,2% som kompensation for personalegoder.
Større undervisningstillæg
pr. 1. april 2009
- Hhx/htx-tillæg ved ansættelsen:
Nyt grundbeløb: 27.400 kr.
For den nyansatte betyder tillægsstigningen (anslået) 2.500 kr. mere om året.
- Hhx/htx-tillæg efter 3 års ansættelse:
Nyt grundbeløb: 35.100 kr.
Efter 3 års ansættelse betyder tillægsstigningen (anslået) 3.800 kr. mere om året.
- Begge beløb er fuldt pensionsgivende.
Akademitillæg
- Det særlige akademitillæg stiger 1. april 2009 med 2.000 kr. i grundbeløb, hvilket i nutidskroner er en stigning på ca. 2.500 kr. pr. år.
Summa summarum
- En ny lærer på starttrin vil pr. 1. april 2009 få ca. 5.900 kr. inkl. pension mere om måneden, end den nye lærer i dag får.
- En lærer med ca. 10 års erfaring vil pr. 1. april 2009 tjene ca. 3.100 kr. inkl. pension mere om måneden end i dag.
- En lærer med mindst 20 års anciennitet vil pr. 1. april 2009 tjene ca. 3.300 kr. inkl. pension mere om måneden end i dag. Dog kun 2.700 kr. mere, hvis læreren er på gammelt lønsystem og ikke skifter pr. 1. august 2008.
Bedre lokal løndannelse for lærere på nyt lønsystem
- Alle skoler vil få tilsendt et fælles brev fra Finansministeriet og GL/DJØ/IDA, hvoraf det vil fremgå, at skolerne skal have den lokale løndannelse til at fungere, og at der skal udmøntes penge til lokale tillæg.
- Der vil blive nedsat en central følgegruppe, som skal undersøge niveauet for Ny Løn, indsamle og analysere skolernes lønpolitik mhp. at lave aktiviteter, der skal medvirke til, at lønsystemet kommer til at fungere bedre.
Længere barselsorlov
- Barselsorloven med fuld løn forlænges med op til 6 uger: De første 14 uger er øremærket moderen, derefter har moderen og faderen hver ret til 6 uger. Derudover er der 6 uger, som forældrene kan dele mellem sig. Det betyder, at hvis begge forældre er ansat under den statslige barselsaftale, kan de samlet holde op til 32 ugers barselsorlov med fuld løn. Hvis det kun er moderen, der er ansat på den statslige barselsaftale, kan hun holde i alt 26 ugers lønnet barselsorlov efter fødslen, dvs. 2 uger mere end tidligere. Såfremt kun faderen er omfattet af den statslige barselsaftale, sker der ingen ændringer. (Gælder fra 1. april 2008).
Ret til at holde barns 2. sygedag
- Barns 2. sygedag kan holdes på samme måde som 1. sygedag.
(Gælder fra 1. oktober 2008).
Seniorbonus
- Fra 2009 til 2011 vil alle lærere, der er fyldt 64 år, hvert år have ret til bonus på 3% af den faste årsløn. Bonussen kan veksles til fridage eller ekstraordinært pensionsbidrag.
Mere i ATP
- Fra 1. januar 2010 hæves indbetalingen til ATP (Arbejdsmarkedets TillægsPension) fra 1.760 kr. til 2.464 kr. Udbetalingsmæssigt vil det betyde, at en lærer, der er ung i dag, til sin tid vil få udbetalt ca. 3.000 kr. mere om året i tillægspension.
Læs mere
Der er en grundigere gennemgang af resultatet på GLs hjemmeside: www.gl.org. Her kan selve aftaleteksten også ses.Blad-nr.:05/2008 |
|
|
| |
|
