FAGLIG leder> af gorm leschly, gls formandHaarder truer faglighedenSå kom det – Haarders forslag til et nyt pædagogikum for de gymnasiale uddannelser. Som lovforslag, så pædagogikum fremover får sin egen uddannelseslov ligesom de andre uddannelser, de gymnasiale skoler og kurser er ansvarlige for. Loven forventes at træde i kraft, så de første ansættelser efter den kan ske den 1. august 2009.
Fra det nuværende erhvervsskolepædagogikum udbredes det til alle gymnasiale uddannelser, at kandidaterne fastansættes fra dag et. Ansættelsen er betinget af, at man består pædagogikum, normalt i løbet af det første ansættelsesår. Gør man det, skal man altså ikke ud og søge nyt job efter ét eller to år. Det fagdidaktiske element udbredes til erhvervsskolernes lærere, så der fremover vil være fuld merit for lærere, der skifter til en anden gymnasial uddannelse.
Men lovforslaget rummer nogle problematiske elementer, der truer kvaliteten og dermed det faglige niveau i de gymnasiale uddannelser. Især fire springer i øjnene.
Sidefagssuppleringen, der nu kendes fra hf og stx, er forsvundet. »Ifølge Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling vil de nye kandidatuddannelser, der retter sig mod forskellige faglige kompetencer, herunder mod faglig kompetence til at undervise i to fag på de gymnasiale uddannelser, overflødiggøre behovet for sidefagssupplering,« står der i bemærkningerne til lovforslaget. Begrundelsens relation til virkeligheden er ikke dokumenteret, og GL frygter en gentagelse af situationen op til 1998, hvor et alt for stort antal kandidater måtte erfare, at deres faglige kvalifikationer i et 3-semesters sidefag ikke var tilstrækkelige. Det ligner et besparelsesforslag.
Det samlede omfang af pædagogikum efter lovforslaget er 20 ECTS-point til teoretisk pædagogikum og 20 ECTS-point til praktik med vejledning. Det svarer til 2/3 årsværk eller 1.120 løntimer. Det er mindre, end der nu er i en gennemsnitlig étårig uddannelsesstilling. Det ligner også et besparelsesforslag.
Vi havde hørt signaler om, at det ny pædagogikum skulle rumme ret og pligt til efter- og videreuddannelse, de første år efter pædagogikum er afsluttet. Det ville kunne afhjælpe en del af de problemer, der kan vise sig trods Forskningsministeriets ønsketænkning. Men det kan vi slet ikke finde i lovforslaget. Endnu et besparelseselement.
Finansieringen af de enkelte skolers udgifter til pædagogikum foreslås dels lagt i et særtaxameter, dels i skolernes uddannelsestaxametre. Dette sidste betyder, at skolerne får en del af de ressourcer, en pædagogikumkandidat kræver, uanset om den ansætter kandidater i et antal, der passer til skolens størrelse eller ej. Det er en rigtig dårlig idé at udbrede et motiv til økonomisk-kreativ tænkning til de gymnasiale institutioner og fx lokke de store centralt beliggende skoler til at ansætte kandidater med pædagogikum fra skoler i udkantområderne. De fire andre uddannelser, de gymnasiale skoler står for, har også hver deres særtaxameter, som bør være omkostningsbestemt.
Det er påfaldende, at de problematiske elementer i lovforslaget har med økonomien at gøre. Forstemmende, fordi det går ud over fagligheden. Der skal rekrutteres mange nye gymnasiale lærere i de kommende år. De fortjener en bedre pædagogikumordning. Og det gør skolerne og eleverne også.Blad-nr.:05/2008
