|
|
|
| |
| |
|
|
| Anmeldelser |
14. september 2006
Til TopOperation Dagsværk – nu med reformEt samlet folk?Udgivet af Operation Dagsværk 75 sider, 495 kr. (klassesæt)Operation Dagsværk har længe været tværfaglig i tilgangen til de områder som har været på programmet. At verden hænger sammen på tværs af fag, har så at sige været en hjørnesten i ODs ideologi: Vi kan ikke isolere enkeltfænomener, vi skal prøve at forstå og gøre noget ved sammenhænge (og vores rolle i dem!). Det virker derfor følgerigtigt at samle nogle af fagenes vinkler på årets emne, Sydafrika, i ét hæfte »Et samlet folk?«. Det nye er så at reformens måde at tænke tværfaglighed på er kommet med ved at fagene ikke bare er matematik, samfundsfag og dansk, men også er AT – som almen studieforberedelse jo hedder med en gådefuld forkortelse. Det er en rigtig god ide på denne måde at komme reformen i møde samtidig med at man fastholder den sammenhængsskabende, kritiske, i virkeligheden næsten 70’er-agtige projektorganiserede, ja sågar erfaringspædagogiske vinkel på stoffet. Det sprogligt-ideologiske nummer med at kalde »tværfaglighed« for »fagene i samspil« for netop at lægge afstand til 70’er- og tidlig 80’er-pædagogik virker altså ikke i mødet med elever der engagerer sig og vil noget med undervisningen – som altså her i OD-materialet. Reformens smukke AT-ord tages simpelthen – på ordet.
OD-materialerne omfatter også særhæfter til samfundsfag, mediefag og religion, men »Et samlet folk« er det grundlæggende hæfte og vil nok blive det mest udbredte. Det der nemlig er styrken ved materialet er at man som lærer/klasse inden for visse rammer kan bruge det som man vil. Det relativt detaljerede projektforløb der beskrives, skal ses som en af flere måder man kan arbejde med emnet på – og det behøver ikke at være lige så ambitiøst som beskrivelsen af det »eksemplariske forløb« der afslutter hæftet.
I selve materialet er den gennemgående vinkel at få koblet billedet af den sydafrikanske post-apartheid-virkelighed med elevernes egen verden: Hvordan er f.eks. sammenhængen mellem sociale tilhørsforhold og uddannelsesniveau i de forskellige verdener? Hvordan behandles outsiderne her – og der? osv.
Det kræver nok en grundig indsats af lærere (og elever!) at få dybde i den kobling – kortslutninger, og hurtige paralleller ligger snublende nær.
Jeg vil ikke gå nøjere ind på de historiske, samfundsfaglige eller matematiske dele af hæftet – kun bemærke at jeg ved en hurtig gennemlæsning finder indledningen, »Halve privilegier – eller lige rettigheder«, hvor den historiske baggrund ridses op, noget firkantet/kortfattet.
Danskdelen indledes med to korte interviews der giver et førstehåndsindtryk af livet i Sydafrika, velegnet som baggrund for dels de øvrige tekster, mens selvfølgelig også i forbindelse med den nævnte kobling til den danske verden. Billedet nuanceres af Nadine Gordimers tekst »Der var engang«. – Temaet« »outsideren« eller »dem og os« belyses med to romanuddrag: »Et øje rødt« af Jonas Hassan Khemiri og »Kald det hvad fanden du vil« af Marjaneh Bahktiari. Begge tekster af unge andengenerationsindvandrere der råt og reflekteret beskriver konflikterne mellem »dem og os«. Endelig bidrager Camilla Christensen med den frysende og skræmmende skildring af den grove mobning af »Spasseren«. Alt i alt et udmærket udvalg der sikkert vil fungere rigtig godt i AT-sammenhængen – lidt smalt vil nogle måske mene, men der er jo rigeligt med muligheder for at supplere, man kunne f.eks. tage tekster af ældre dato for at få den historiske dimension med (H.C. Andersen eller Pontoppidan er to oplagte oven i købet kanoniske forslag), eller man kunne være helt aktuel med Maja Lee Langvads »Find Holger Danske« (som lige er nået med i litteraturhenvisningerne).
Jeg synes sammenfattende at det er et godt lille hæfte der kan give AT relevans og aktualitet – reform på den fede måde, som det hedder. D. 8. november kan blive et godt, velforberedt dagsværk.Johan Rosdahl |
|
|
| |
|