| |
| |
|
|
| Diskussion |
Indhold:
Som i folkeskolen således også i gymnasiet
Efter læsning af de to artikler om Ørestad Gymnasiums forsøg med at skabe den individualiserede skole (Gymnasieskolen 2-10) var det befriende at se et læserbrev i Information, hvori Niels Chr. Sauer fra Danmarks Lærerforening lægger afstand til dogmet om eleven i centrum og samtidig slår til lyd for, at undervisningsdifferentiering udmærket kan foregå inden for fællesskabets rammer. Han slutter af med følgende:
»Undervisningsdifferentiering sker, når læreren rækker ud til hvert enkelt barn, hvor det er, og med tydelig autoritet samt al den empati, der kan mobiliseres på de givne vilkår, fører det ind i det undersøgende, samtalende fællesskab. Den første betingelse for, at det kan finde sted, er etableringen af det fælles fokus for klassens arbejde, uden hvilket skolen ikke kan opfylde sit formål som samfundsbærende kulturinstitution.« (Inf. 27.1.10).
Som jeg læser dette, står det i direkte modsætning til Ørestad Gymnasiums nye studieretning, hvor man afskaffer mødepligten – og hermed nedprioriterer et fællesskab og følelsen af at høre til. Men alt sammen, naturligvis, i den bedste mening for at styrke individet. For, som der står skrevet i Ørestad Gymnasiums reformpædagogik, skal vi huske, at den gennemsnitlige elev er mindst lige så velbegavet og seriøs som den gennemsnitlige lærer.
Tak herfra til Koldinglærerne Martin Fog-Nielsen og Mikael Busch for artiklen: Stairway to heaven – or to hell? Leif Vangdrup
Tårnby GymnasiumTil TopKonformt indhold på Ørestad Gymnasium
Elever er forskellige. Af væsen. Hvad angår evner og interesse for de enkelte fag. Mht. undervisningsform/læringsmetode, de lærer mest igennem.
Deri er vist intet nyt. Det nye på Ørestad Gymnasium (ØG) er, at man i planlægningen af undervisningen på studieretningen OegX bevidst tager udgangspunkt i den sidste forskellighed.
Rektor Allan Kjær Andersen (AKA) har klare favoritter blandt undervisningsformerne. Den lærerstyrede klasseundervisning er sat i skammekrogen på ØG, men lærerstyringen er ikke sat ud af spillet. Så langtfra. På afgørende felter er den styrket.
Det kommer frem i det overordnede formål med undervisningen på Ørestad Gymnasium – »at arbejde med virkelige menneskers virkelige udfordringer«.
Hvad er så »virkelige udfordringer« ifølge rektoren? »Klimaforandringer, finanskrise, de nye magtforhold i verden, ulighed«. Hvor konformt! Som et svar fra Villy Søvndal, når han bliver spurgt, hvad der er SFs vigtigste politikpunkter.
Jo, jeg har også bemærket, at januar 2010 har været den koldeste januar i Danmark i over tyve år. Det giver virkelige mennesker virkelige udfordringer såsom is på cykelstierne. Hvis eleverne skal arbejde kreativt og innovativt med den udfordring, skal de (op)finde et kemikalie, der bedre end skovl, sand og salt fjerner isen.
Men det er nok ikke denne jordnære klimaforandring, AKA har i tankerne. Snarere den påståede temperaturstigning forårsaget af CO2 fra afbrænding af fossile brændstoffer. Den kreative og innovative løsning på den udfordring er på ØG sikkert konstruktion af en vindmølle.
Finanskrise? Herregud, man behøver ikke være marxist for at indse, at kapitalismen ikke er krisefri. Økonomien har altid haft bølgedale og toppe.
De nye magtforhold i verden? Jeg ved ikke, hvad AKA præcist tænker på. Det kan være Kinas stigende magt pga. en buldrende økonomi. »Nye magtforhold« får mig imidlertid til at tænke på, at jeg har fået mindre magt til at vælge undervisningsform.
Ulighed? Jo, det er uretfærdigt, at Wayne Rooney har scoret 100 mål for Man. U., når jeg ikke har scoret et eneste.
Af de fire udfordringer, Allan Kjær Andersen nævner, må man tro, at samfundsfag er det vigtigste fag på Ørestad Gymnasium. Men hvorfor er det kun samfundsfaglige emner, Ørestad Gymnasium anser for væsentlige? Er en fortælling af H.C. Andersen ikke væsentlig for en 17-årig? Eller et digt?
Det er de vist ikke på ØG, for der satser man på at gøre gymnasieelever til produktive borgere.
Hvis jeg skulle nævne presserende samfundsfaglige spørgsmål, ville jeg umiddelbart slå ned på æresdrab, terror og angreb på ytringsfrihed. De er i høj grad virkelige udfordringer for virkelige mennesker. Jørgen Grimstrup
Viborg KatedralskoleTil TopUtryghed for de bedste, jeg har
Om lidt »sender jeg de bedste, jeg har« på gymnasiet, som rektor Allan Andersen (AA), Ørestad Gymnasiet vælger at udtrykke det i sin indledning1. Så nu skriver jeg som kommende gymnasiefar.
AA vil »udvikle« mine børn. Spørgsmålet er dog, hvordan? Hans skoles website »ønsker at levere en levende og aktuel kommunikation.«2 På skolens opfordring følger jeg derfor spændt linket til AAs blog.
Det er dog 15 måneder siden, AAs blog var »levende og aktuel.« Noget af en fuser.
AA skriver i begyndelsen af »De sender de bedste, de har«, at han vil fortælle om »nogle af vore erfaringer.« De eneste konkrete resultater efter 41⁄2 år, som han formidler senere i artiklen, er dog, at: lærerne får meget at lave (i deres fritid?)der har været skuffelsereleverne elsker kontakter uden for skolenEr det et troværdigt forsvar, når han skal tage til genmæle over for andre, der mener, at hans pædagogik kunne blive et helvede?3 Hvad er mere oplagt med 41⁄2 års erfaring end at fremlægge konkrete resultater, der maler et »levende og aktuelt« billede af skolens virkelighed? Det kan læseren så evaluere til fordel for AA, altså hvis AA har noget at tilbyde. Når AA i stedet vælger et foredrag om sin udgave af teoretisk pædagogikum, virker det ikke tillidsvækkende.
Forestil dig nødhjælp, der kritiseres af andre hjælpere for at gøre ondt værre. Den ansvarlige leder går til genmæle ved at læse op af biblen. Sådan virker AAs indlæg.
Hvorfor skriver han ikke om skolens karakterresultater, der indikerer, at svage elever har et eller andet problem, der trækker skolens resultater under gennemsnittet4?
Erfaringerne fra udlandet betvivler også AAs indlæg. Der findes mange eksempler, hvor selvklog skolebegejstring bliver til fornægtelse af virkelige problemer5. Dertil kommer de historiske eksempler, hvor fx film skulle indvarsle en sand pædagogisk revolution i begyndelsen af det 20. århundrede. Den udeblev som bekendt efter mange skuffelser og spildte ressourcer.
AA påstår, at industrisamfundets skole ikke kan give eleverne de kompetencer, de behøver. Novo Nordisk er dog ganske tilfreds med forsknings- og udviklingsafdelingen i Kina, fordi Kina er ved at indhente Danmark, også hvad de bløde kompetencer angår. Det samme gælder Microsoft, prototypen af en virksomhed for AAs »homo conexus.« Hvordan kan AA forklare det?
Hvis kineserne med alarmerende hast kan tilegne sig de bløde kompetencer, hvad skal vi med reformens ekstra bøvl, der stresser lærere og elever? Som far bliver jeg derfor skeptisk over for en skoleledelse, der kører derudaf uden at stille de ubehagelige spørgsmål, som fx:Er der noget i denne reformiver, der kunne være til skade for elevernes og lærernes produktivitet?Burde reformen pålægges den omvendte bevisbyrde? Når den beviseligt har haft så mange indlysende tåbeligheder, hvorfor skal den stadigvæk være det eneste udgangspunkt for alle skoler?Kritikerne latterliggør trappen på AAs skole, ikke fordi AA skal fratages retten til at bruge den, så længe han har bestyrelsens samtykke, men fordi andre skoler stopfodres med AAs katekismus. At han ikke selv magter at håndtere de andres betænkeligheder ved sin pædagogik, står klart. Hvorfor vil han ellers forsøge at stemple kritikken som »lænestolsantropologi«, mens han nægter at debattere specifikke kritikpunkter med anderledes tænkende? Når han ikke selv magter reelt at håndtere et modspil, hvordan kan jeg så tro på, at han kan lære mine børn dette?
Som far finder jeg, AA er ualmindelig dårlig til at formidle de informationer, jeg har brug for. Det, der er relevant, er helt konkrete positive og negative resultater (om fx produktiviteten) efter 41⁄2 år, ikke et credo. Tænk, en rektor, der ikke kan analysere en sag, identificere det væsentlige og formidle det!6
Hvis han skal sikre en tilfredsstillende produktivitetsudvikling, kræver det en hudløs ærlighed og en søgen efter ubehagelig kritik, hvilket ikke just kendetegner AAs tilgang. For vore børns skyld, lad os håbe, han forbedrer sig.Bill Woods
Mulernes Legatskole1Synspunkt med overskriften »De sender de bedste, de har«, nr. 2-10, s. 34-36.
2http://www.oerestadgym.dk/moed-os/
3AAs kritiker spurgte på side 32-33 i nr. 2-10, om Ørestad Gymnasiums trappe var en »Stairway to heaven – or to hell?«
4Min udregning af det gennemsnitlige antal elever, der gennemfører per klasse, giver en elev mindre per klasse end skolens udregning. Se http://www.oerestadgym.dk/includes/uploaded_files/1218049561/1255952202.pdf Som med skolens karaktergennemsnit, kan man sige, at skolen bestemt ikke kan retfærdiggøre visionerne med disse tal, men at der naturligvis kan være mange forskellige grunde til tallene.
5En glimrende række af eksempler beskrives af den prisbelønnede journalist T. Oppenheimer, (The Flickering Mind, Random House, 2003), der fortæller om mange skoler, der var i overskrifterne i 90’ernes USA med nye, frelsende pædagogiske tiltag. Nogle år senere under et længere ophold på hver skole lykkedes det forfatteren at levere fældende beviser for det falske i den tidligere optimisme. En optimisme, ledelsen på skolerne havde bevaret på trods af kendsgerningerne.
6Har gymnasieskolen mon et udbredt problem med formidling efter reformen? Der er åbenbart andre forældre, der oplever det sådan. Se »Forældre eksisterer – selv i gymnasiet«, i nr. 22/2009.Til TopBevar gennemførelsesvejledningen
– et værn mod frafald
Ungdomsuddannelsernes gennemførelsesvejledning hjælper eleverne med at gennemføre deres uddannelse med det bedst mulige resultat, og den støtter elever med behov for omvalg i at vælge en anden uddannelse. Derfor bør partierne bag forliget »Flere unge i uddannelse og job« genoverveje beslutningen om at afskaffe gennemførelsesvejledningen og spare 35 mio. kr. på området i 2012.
Forliget lægger op til at bryde markant med mange års politisk arbejde for at styrke og professionalisere vejledningen i uddannelsessystemet. Vejledningsreformen fra 2004 gjorde op med kvalitativ uensartethed i uddannelsesområdernes 26 forskellige vejledningsordninger og havde som mål at skabe bedre sammenhæng og helhedssyn i vejledningsindsatsen. Bl.a. ved at styrke vejledernes kompetencer i en fælles vejlederuddannelse.
Når der med aftalen om »Flere unge i uddannelse og job« ikke fremover vil være et lovgivningsmæssigt krav om at tilbyde gennemførelsesvejledning, bliver initiativerne på ungdomsuddannelserne yderst forskellige. Skolerne vil, uden indholdsmæssige bindinger, kunne organisere sig, som de ønsker, for at indfri målsætningen om at fastholde unge i uddannelse. Dermed er der høj risiko for at afprofessionalisere indsatsen, hvilket svækker kvaliteten til stor skade for de vejledningssøgende.
Professionaliseringen af vejledningen har ellers været et naturligt og oplagt politisk fokuspunkt i de senere års indsats i love og bekendtgørelser. Blandt andet i bemærkningerne til lovforslaget om vejledning om valg af uddannelse og erhverv fra 2002, hvor der refereres til Undervisningsministeriets »Rapport om tværsektoriel vejledning« (august 2001), der fremhæver, at flere undersøgelser peger på, at vejledernes uddannelsesniveau bør højnes.
I ændringen af loven om vejledning om valg af uddannelse og erhverv fra 2008 blev uddannelseskravene skærpet for gennemførelsesvejlederne. I lovbemærkningerne lød begrundelsen: »For at understøtte den øgede professionalisme og målrettethed i vejledningen på alle niveauer skal vejledernes kompetenceniveau styrkes«.
På den baggrund virker det uforståeligt, at aftalen om »Flere unge i uddannelse og job« også lægger op til helt at afskaffe uddannelseskrav til vejledere på ungdomsuddannelserne. Beslutningen er et alvorligt tilbageslag og underminerer de senere års evalueringer og politiske initiativer til at styrke og professionalisere vejledningen på ungdomsuddannelserne.
For eleverne er gennemførelsesvejledningen vigtig og nødvendig. Vejlederen er typisk den person, eleven opsøger først, når det af forskellige årsager brænder på. Der kan fx være tale om, at eleven har misbrugsproblemer (fx alkohol og spiseforstyrrelser), problemer med lavt selvværd og i øvrigt er udsat for et pres fra forældrene til at følge et bestemt uddannelsesspor, uagtet at eleven måske hverken har lyst eller evner til at indfri forældrenes forventninger og ønsker. Gennemførelsesvejlederne har med den fælles landsdækkende vejlederuddannelse og det grundlæggende kendskab til uddannelsernes indhold og opbygning de nødvendige kompetencer til at yde kvalificeret og professionel vejledning.
Vejlederuddannelsen og kendskabet til uddannelserne vejer tungt, når der bl.a. skal vejledes om personlige og sociale forhold, valg af fag og niveauer i uddannelserne, fravær, karakterer, eksamensteknik, eksamensangst, studieteknik, arbejdsvaner, samarbejdsevne og trivsel i klassen. Disse vejledningsfaglige opgaver lader sig ikke overtage af andre faggrupper, som mangler grundlæggende kendskab til indholdet i de enkelte ungdomsuddannelser og ikke lever op til de kompetencekrav til vejledere, som er formuleret i lov og bekendtgørelse i dag.
Det er derfor afgørende for både kvaliteten i vejledningen og den enkelte unges mulighed for at gennemføre uddannelsen, at vejledningen fortsat løftes af kvalificerede gennemførelsesvejledere, som også kan påtage sig rollen som overordnede koordinatorer for elevernes uddannelsesprojekter. Eleverne har brug for uddannede vejledere, der har tæt kendskab til dem, og som kan træde til, umiddelbart når behovet opstår. Denne nærhed, både mentalt og fysisk, kan aldrig erstattes af en geografisk fjern eller digital vejledning.
Vi opfordrer stærkt forligspartierne til både at fastholde og styrke gennemførelsesvejledningen for alle elever med behov for den, og til at bevare uddannelseskravet til vejlederne. Gennemførelsesvejledningen skal fortsat indgå som et væsentligt redskab i bestræbelserne på at indfri den politiske målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang senest i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse.AC, Erik Jylling, fmd.
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), Bjarke Dahl Mogensen, fmd.
Erhvervsskolernes Elev-Organisation (EEO), Sune Baldus, fmd.
FTF, Bente Sorgenfrey, fmd.
FUE (Fællesrådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning), Flemming Steen Christensen, fmd.
FUETS (Foreningen af Uddannelses- og Erhvervsvejledere ved de Tekniske Skoler), Benny Wielandt, fmd.
Gymnasieskolernes Lærerforening, Gorm Leschly, fmd.
Handelsskolernes Lærerforening, Søren Hoppe, fmd.
Handelsskolernes forening af studievejledere, Janne Mikkonen, fmd.
Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Mathilde Gade Petersen, fmd.
Studievejlederforeningen for Gymnasieskolerne og hf, Lisa Bendsen, fmd.
Uddannelsesforbundet, Hanne Pontoppidan, fmd.Til Top
Blad-nr.:03/2010
|
|
|
| |
|
