Dansk
Operation Skriftlig Dansk
 Operation Dagsværk
Skriftlig Dansk
280 kr. ekskl. moms og forsendelse
(bestilles på 3311 4540)

Normalt anmelder man ikke opgaver til skriftlig dansk. Det er kun ved eksamenstide og som led i debatten om fagets skriftlige dimension at opgaverne diskuteres (se f.eks. Informations kronik 16.6. og fagkonsulentens efterfølgende svar).
Men lige præcis dette opgavehæfte skal fremhæves: Det er nemlig Operation Dagsværks bud på hvordan årets hjælpeprojekt kan indgå i danskundervisningen.
Et projekt der som et af målene har en bevidstgørelse om verdens problemer, og vel at mærke en bevidstgørelse der er forbundet med konkret handling.
OD har i år fokus på uddannelse af piger i Cambodja, en ekstremt skrøbelig og udsat gruppe hvis livsvilkår nok kan sætte den hjemlige kønsrolledebat og ligestillingsdiskussion i perspektiv. Hæftet lægger op til denne relativering og det er en klar styrke, synes jeg.
Materialet i hæftet er velvalgt og rammer elevernes niveau (dvs. der er noget for alle) og fungerer efter min erfaring godt som inspiration.
Måske kunne billedmaterialet være mindre forudsigeligt, men der er åbenbart ikke noget der sælger bedre end de gode gamle reklamedrømme! Jeg har forståelse for at der er brugt de »klassiske« opgaveformuleringer (det er jo dem der (desværre?) kommer til eksamen), men jeg synes nu godt at man kunne have givet en enkelt eller to lidt mere sprælske opgaver.
Men alt i alt er det en god danskfaglig tilgang til årets Dagsværk-projekt og jeg vil varmt anbefale at bruge materialet – også som et håndslag til Operation Dagsværk.

Johan Rosdahl

Til top

Historie
Tematisk O.D.
Demokrati og menneskerettigheder
– et undervisningshæfte til historie og
samfundsfag
Af Maja Lindemann Sørensen og
Agnete Meldgaard Hansen (red.)
52 sider
Pris pr. stk. 26 kr.
Klassesæt (30 stk.) 490 kr. ekskl. moms og forsendelse
Operation Dagsværk Cambodja 2003

Operation Dagsværk har levet en omtumlet tilværelse de senere år. Jeg må indrømme, at jeg synes kritikken af det undervisningsmateriale, der er udgivet i forbindelse med indsamlingerne de tidligere år og samarbejdet med ræverøde nødhjælpsorganisationer som Folkekirkens Nødhjælp, er skudt langt over målet. Grundlæggende er det utroligt positivt, at OD har været i stand til at engagere så mange unge i et stykke praktisk solidaritetsarbejde, og heldigvis er det da også i år lykkedes at fastholde Undervisningsministeriets støtte til kampagnens undervisningsmateriale. De indsamlede midler skal i år gå til Cambodja. Projektet går ud på at støtte uddannelse af unge piger, der ellers er i fare for at blive ofre for trafficking – salg til prostitution.
Det undervisningshæfte OD har udgivet til historie og samfundsfag beskæftiger sig ikke kun med Cambodja, men generelt med demokrati og menneskerettigheder. Det består af 18 artikler fordelt på tre kapitler. Hver artikel fylder 1-3 sider. Første kapitel handler om Cambodja, og første artikel beretter om nogle konkrete eksempler på de aktuelle problemer Cambodja står over for: politisk vold, fravær af et effektivt retssystem, korruption m.m. Derefter gennemgås Cambodjas nyere historie kort. I alt fylder kapitlet 10 sider.
Andet kapitel handler om menneskerettigheder. Der er artikler om menneskerettighedernes historie, om hvorvidt menneskerettighederne er universelle, om kvinderettigheder, trafficking, moderne slaveri og om hvordan overholdelse af konventionerne kan kontrolleres.
Det sidste kapitels tema er demokrati. De fleste af artiklerne handler om de særlige problemer indførelse af demokrati i Den Tredje Verden rejser, men der er også en artikel om, hvad demokrati er generelt. Per Stig Møller har en artikel om menneskerettigheder og demokrati i dansk udviklingsbistand. Artiklerne i de to sidste kapitler refererer ikke specielt til forholdene i Cambodja, bortset fra en enkelt artikel om pressefriheden i Cambodja. Derudover er der indsat små faktabokse med oplysninger om forhold i Cambodja, der har relation til det artiklerne handler om.
Mange af artiklerne i hæftet har været offentliggjort i andre sammenhænge, men de er generelt skrevet kompetent og lettilgængeligt.
Ud over hæftet er der supplerende materiale på www.od.dk. Her er der materiale til 4 projektforløb om demokrati, FNs rolle, trafficking og folkemord/forsoning. Til hvert »projekt« er der et kort videoklip, artikler, links m.m. En del af artiklerne er dog (endnu) ikke tilgængelige online. Heller ikke her er der specielt fokus på Cambodja, undtagen i projektet om »folkemord og forsoning«. Endelig er der kildetekster til nogle af undervisningshæftets emner.
Alt i alt er det mange spændende temaer, der bliver berørt både i undervisningshæftet og på hjemmesiden – måske for mange. Jeg savner i hvert fald et klarere fokus i materialet. Når så mange store temaer skal introduceres på forholdsvis begrænset plads, så er det lige før OD bliver til overdosis.

David Kyng

Til top

Historie
 Det radikale Venstres århundrede
28 Undervisningsministre 1903-2003
En personlig beskrivelse
Af Asger Baunsbak-Jensen
280 sider. Illustreret. Kr. 278,-
Poul Kristensens Forlag

 Forfatteren, der oprindeligt blev uddannet som lærer, var i perioden1968-81 direktør i Undervisningsministeriet, og arbejdede i nævnte periode under ministrene Helge Larsen, Knud Heinesen, Ritt Bjerregaard, Tove Nielsen og Dorte Bennedsen.
Når han samtidig var en central politiker i Det radikale Venstre, herunder partiformand, er der en vis faktuel baggrund for den række ministerportrætter, der gives i bogen »28 Undervisningsministre«.
Det er jo ingen hemmelighed for folk i branchen, at Det radikale Venstre har spillet en rolle i dansk undervisningspolitik, som går langt ud over det lille partis stemmemæssige basis i befolkningen. Asger Baunsbak-Jensens bog skildrer, hvordan en række af partiets toppolitikere er udsprunget af friskole- og højskolemiljøer med stærk interesse for undervisning og dens betydning for de svage i samfundet, et engagement, som er blevet omsat i uomgængelige krav om undervisningsministerposten i de regeringer, partiet har deltaget i, et krav, som med en enkelt undtagelse altid er blevet imødekommet af magtivrige statsministerkandidater med et spinkelt parlamentarisk grundlag.
Forfatteren har den samme baggrund i friskoler og højskoler, og konsekvensen af dette bliver, at de boglige uddannelser i bogen får en noget stedmoderlig behandling, for eksempel gymnasiet og de højere læreanstalter. I biografien af Bertel Haarder, som giver en relativt grundig fremstilling af ministerens baggrund, personlighed og ministergerning, udelades gymnasiereformen fra 1988, som ellers var ret gennemgribende.
Basis for de 28 biografier er en fast fælles skabelon a la Suetons kejserbiografier. Tonen er elskværdig og ikke skarp, som det kendes fra Tage Kaarsted og Søren Mørch, men Asger Baunsbak-Jensen undlader dog ikke at pege på stærke ministre, som kan få tingene gennem Folketinget, over for svage ministre, somme tider fremmede dyr i det politiske univers, i hvis embedsperiode der ikke sker så meget. De første har hans sympati.
Det har den tidens trend til gengæld ikke, der drejer sig om Undervisningsministeriets stedse mere bureaukratiske styrelsesstruktur med styrelseschefer, spindoktorer og informationsmedarbejdere, hvor ministerens berøringsflade med de professionelle skolefolk, der kan tilføre erfaring fra skolelivet og det folkelige liv, er på vej til at blive ikke-eksisterende.
Bogen giver ikke mange faktuelle oplysninger, hvis læseren i forvejen er fortrolig med Tage Kaarsteds bøger om de danske ministerier, men enkelte interessante detaljer er der da, og biografierne giver i deres emnemæssige sammenhæng en ikke uvæsentlig facet af det 20. århundredes danske uddannelsespolitik.

Leif Szomlaiski


Til top


Engelsk
Litteraturhistorisk slankekost
British Narrative prose 1700-1900
– Ten Classics
Ebbe Klitgård (ed.)
137 s. 128 kr.
Roskilde Universitetsforlag 2001

Det meddeles i antologiens forord bl.a., at sigtet med udgivelsen er flersidigt:
Dels at udfylde en lakune ved universiteternes engelske institutter, hvor det siges de studerende »rarely get to read any long prose fiction except for the most recent novels«. Et formål med bogen bliver således at »working intensely with each textual unit students may well be led to explore further ground on their own«: måske vil antologien »lead to renewed interest in the rise of the novel and its development over 200 years«.
Yderligere siges det, at »Readers, as far as possible, want the essence and nothing circumstantial«, samt at »Modern student life does not usually allow for the immediate consumption of ten by and large extensive prose works, at least not from a limited period and geographical area«. Endelig siges det så om antologiens 10 roman(prøv)er, at de studerende »will have to study them in full later«. (Om det er tid eller lyst, der mangler, er ikke helt klart?)
De ti romanforfattere, der i antologien er repræsenteret ved korte uddrag, indrømmes at være et subjektivt udvalg, som under alle omstændigheder udgøres af Defoe, Swift, Sterne, Austen, M.Shelley, E.Brontë, G.Eliot, Hardy, Stevenson og Conrad.
(Indholdsfortegnelsens oplysning om, at Jane Austen har skrevet »Frankenstein«, er desværre ikke en litteraturhistorisk sensation, men en trykfejl.)
Antologiens erklærede uddannelsesmæssige mål er, »basically that old-fashioned techniques of close reading still form a necessary prerequisite for venturing into more modern forms of literary investigation, including various recent developments in theory«.
De 10 uddrag præsenteres ensartet: Først ca. halvanden sides introduktion, så fem til ti siders uddrag fra romanen, samt endelig halvanden sides gloser og arbejdsspørgsmål.
Hvad end man så, efter forordets og indledningens tale om nærlæsning, har af forventninger til igangsættende og erkendelsesskabende spørgsmål, så omtaler den enkelte forfatterskabsindledning AUTHOR, TEXT AND GENRE, efterfulgt af IDEA AND NARRATIVE TECHNIQUE, samt A NOTE ON THE TEXT: Fortælleteknikken karakteriseres med andre ord i forvejen, hvorefter de meget korte romanuddrag (efter nogle få gloser) rundes af med »some points to consider« (dvs. gennemsnitligt 5) – heraf oftest et enkelt om fortælleteknik.
Alt efter temperament og stilistiske interesser m.v. kan man jo savne fx forfattere som Fielding, Richardson, E.Brontë, Dickens og Thackeray, ligesom man kan mene, at der med gennemsnitligt knap 10 siders uddrag kunne have været medtaget en del flere appetitvækkende og interessante forfattere, uden at dette i urimelig grad ville have overbelastet fremtidens undervisere. Også nærlæsning som praktisk (oparbejdet) færdighed ville måske nyde godt af tættere spørgsmål, når det nu faktisk stadig kaldes nærlæsning?
Men er man parat til at supplere med sådanne arbejdsspørgsmål, vil der være muligheder for i antologien at plukke supplerende tekster til et historisk emne.

Mogens Kjær


Til top

Historie
Gøngerne i karrusellen
Danmark og Skåne
Fra krig og forsvenskning til
Øresundsregion
Af Stig Wørmer
103 s. 112 kr. ekskl. moms
Gads Forlag 2003

Åbningen af Øresundsbroen og forsøgene på at etablere en Øresundsregion har sat fornyet fokus på de dansk-svenske relationer og specielt Skånelandene. Hvordan kan det være, at disse tidligere danske kerneområder i løbet af en forholdsvis kort periode fra slutningen af 1600-tallet blev forsvensket?
Det er disse problemer Stig Wørmers bog tager op. Selvom bogen dækker hele perioden fra vikingetidens slutning til i dag, så er der et helt klart fokus på tiden fra Skånske krig 1675-1679 til afslutningen på den Store Nordiske krig 1721, og den forsvenskningsproces der fandt sted i denne periode. Det er en vigtig pointe for Wørmer, at der allerede i 1600-tallet (og længere tilbage) eksisterede nationalisme.
Allerede før bogen udkom gav Stig Wørmer udtryk for bekymring for, om Gymnasieskolens anmelder ville kunne »lide beskrivelsen af nationalitetsproblematikken og spørgsmålet om tilstedeværelsen af statsligt-nationale målsætninger allerede i det 17. århundrede« (Gymnasieskolen nr. 4 2003). Bemærkningen var rettet mod Peter Frederiksen og ikke undertegnede, men jeg må indrømme, at jeg rent faktisk ikke er udelt begejstret for den måde Stig Wørmer bruger nationalismebegrebet. Det skal dog ikke hindre mig i efter bedste evne at forsøge at skrive en sober anmeldelse af bogen.
Bogen er opdelt i 7 dele. Første del omhandler Magnus Erikssons kortvarige herredømme over Skånelandene, Kalmarunionens dannelse og opløsning samt Syvårskrigen 1563-1570. Den kronologiske fremstilling brydes gennem hele bogen af »bokse«, hvor forskellige temaer tages op. F.eks. præsenteres Anders Leegaard Knudsens tese om, at man allerede i middelalderen kan finde stærk nationalisme inden for adelen, i en boks.
I anden del behandles Kalmarkrigen, Torstensson-krigen (i Skåne kendt som »Horns krig«) og Karl Gustav-krigene. Med tredje del som dækker perioden 1660-1679 er vi fremme ved bogens kernestof: Skånelandenes status under Sverige. I denne periode blev Roskildefredens bestemmelse om, at Skånelandene skulle beholde dansk »ret, lov, gamle privilegier og friheder« i det store og hele respekteret, men adel og præsteskab blev afkrævet troskabsløfte til den svenske konge og en del jord overgik til svensk eje. Den modtagelse den danske hær fik i Skåne i starten af Skånske krig ses som eksempel på befolkningens nationale forankring. Det fremstilles dog også, hvordan forskellige dele af befolkningen var stillet i en særdeles vanskelig situation med krav om loyalitet fra begge sider.
Beskrivelsen af friskytter og snaphaner er også ganske nuanceret. Den blanding af banditvæsen og frihedskamp, der fremstår her, kender man også fra mange andre steder i verden. Vi får de grusomme historier om behandlingen af den tids »illegale kombattanter«, men også den danske hærs »den brændte jords taktik« i slutningen af krigen er med. Afsnittet indeholder bl.a. bokse om nationalismen i 1600-tallet og den virkelige »Gøngehøvding«.
Fjerde del beskriver forsvenskningsprocessen som for alvor sætter ind efter Skånske krig. Midlerne hertil var bl.a. konfiskation af adelsgods samt forsvenskning af kirke og undervisning. Især kordegnene som stod for børnenes katekismus- og læseundervisning har formentlig haft stor betydning. (I parentes bemærket betød det, at de skånske bønder i modsætning til de danske i denne periode i vid udstrækning lærte at læse). Afsnittet indeholder endvidere en gennemgang af Store Nordiske krig. Her som andre steder i bogen synes jeg, der gøres lige lovlig meget ud af selve krigenes forløb, men vi hører også om den afventende holdning 2.-generationssvenskerne modtog den danske hær med. I del 4 og 5 er fremstillingen suppleret med tekster – de fleste desværre meget korte.
I bogens to næste dele føres udviklingen op til i dag. Femte del behandler 1800-tallets (studenter-)skandinavisme og den selvhævdende svenske nationalisme efter Norges løsrivelse fra unionen. I sjette del, »Parallel samfundsudvikling«, sammenlignes dansk og svensk samfundsudvikling, og det nordiske samarbejde gennemgås. Svensk og dansk mentalitet sammenlignes, og det lykkes Wørmer at undgå de værste stereotypier om »Forbudssverige«.
Bogens sidste del består af en række tekster, der illustrerer forskellige synspunkter på bogens centrale tema. De fleste af teksterne er meget spændende, men også her ville jeg have foretrukket færre, men lidt længere tekster.
Bogen har mange flotte illustrationer, men kortet side 13 har en forkert overskrift og signaturerne på kortet side 33 er ikke forklaret. I det hele taget kunne en ekstra gennemskrivning nok have luget ud i nogle mindre sproglige og faktuelle fejl.
Som sagt er jeg skeptisk over for Stig Wørmers brug af nationalismebegrebet. Det han tolker som nationalisme, vil jeg snarere se som udtryk for enten lokalpatriotisme eller fyrstetroskab.
Wørmer er dog også opmærksom på forskellene på »1600-talsnationalismen« og den nationalisme der slog igennem i 1800-tallet, så det er til dels en strid om ord.
Selvom jeg er uenig i nogle af bogens tolkninger, så synes jeg, at bogens tema er særdeles relevant og vedkommende, og jeg tror ikke fremstillingen står i vejen for spændende diskussioner.

David Kyng


Til top

Spansk
En indbydende starter
Tapas
Af Angel Carmona Zambrano og
Inge Magrethe Clausen
Gyldendal

Grundene til at udgive et nyt begyndersystem i spansk kan være mange. Virkeligheden uden for klasserummet kan se anderledes ud, ligesom virkeligheden inden for klasseværelsets rammer kan kalde på nye arbejdsformer og en ny pædagogik. Alt i alt er sprog ligesom sprogfag en listig og foranderlig størrelse. Derfor er det glædeligt, at der p.t. er en del nye systemer at vælge imellem på markedet.

Systemet Tapas fra Kaleidoscope af Angel Carmona Zambrano og Inge Magrethe Clausen består af:

  • Tapas Grundbog – 225,00 ekskl. moms
  • Tapas Øvebog – 65,00 ekskl. moms
  • Tapas – Spansk grammatik – 110,00 ekskl. moms
  • Tapas – cd – 435,00
  • hjemmeside
Grundbogen er tilrettelagt med henblik på dobbelttimer eller længere moduler. Forfatterne anbefaler, at man bruger, hvad der svarer til 4-5 enkeltlektioner på hvert kapitel. De 18 kapitler indeholder flere forskellige teksttyper og aktiviteter, så der er rig mulighed for at variere alt efter niveau og interesse. Teksterne introducerer bredt til spansk og latinamerikansk historie, kultur og natur, uden at der etableres et sammenhængende narrativt forløb. Det kan være en svaghed, da det kan være svært for eleverne at gabe over de mange forskellige betydningsområder. Men et begyndersystem, som introducerer en fremmed kultur, er vel på den anden side i særlig grad forpligtet på forskellighed og variation, hvis man vil styre uden om klicheerne. Det lykkes fint i Tapas.
Efter hvert kapitel er der tekstnære spørgsmål, ligesom der er mange gode kreative øvelser inspireret af suggestopædien, der lægger op til differentiering. Det er et aktiv for systemet, hvor eleverne så at sige på egen krop får øvet sig i at »tale med spansk stemme«.
Allerede i indledningen betoner forfatterne, at der skal slides for at tilegne sig et nyt sprog. Derfor er der undervejs Aprende de memoria – bokse, der animerer til det hårde rugbrødsarbejde med fx at lære nogle af de uregelmæssige verber udenad. Kapitlerne er selvfølgelig tæt glosserede, men der er også bokse med temagloser, der igen hjælper eleven/kursisten med at strukturere sin sprogtilegnelse. Progressionen er fornuftig. Fx har man valgt at vægte de præsensrelaterede tider, som man fortrinsvis benytter sig af i samtalen på obligatorisk niveau, ved at introducere perfektum før præteritum og imperfektum.
Øvebogen er et engangshefte, som eleverne kan skrive i. Måske ligger der her et skræmmende økonomisk perspektiv for et betrængt fagbudget? Øvelserne er strukturøvelser, glosetræningsøvelser samt lytteøvelser, der er knyttet til bestemte kapitler i grundbogen. Endvidere er der i alt 4 test – og disse opsamlingsøvelser, tror jeg, har stærk elevappel.
Grammatikken, der primært benytter de latinske betegnelser, er overskuelig og beregnet på at blive brugt på hele det obligatoriske niveau. Den har det væsentligste med, men er ikke større end at den vil blive læst og brugt i sin helhed.
Cd’erne indeholder oplæsning af teksterne fra tekstbogen, lytteøvelser samt 9 sange fra tekstbogen. Her kan man undre sig over, at der er en del gamle travere imellem, når menukortet med spansksproget musik formelig er eksploderet inden for de sidste år. Hjemmesiden indeholder gode links til den spansksprogede verden.
Tapas er i et meget appetitligt om end noget uroligt layout, der benytter sig af en tekstboks og tilhørende tegninger og billeder. Når man nu har disse lækre billeder, som fx på side 18 af La Alhambra, hvorfor dækkes to tredjedele så af en laksefarvet boks med spørgsmål til teksten? Læsningen irriteres også sine steder af, at tekst og illustration er skævvredet.
Tapas er ikke desto mindre en indbydende »starter«, der som navnet siger, giver lyst til at videreudforske det spanske sprogområde.

Susanne Leschly


Til top