ARTIKLER
21/2002:

Regeringen vil indføre rejseklasser

Kun få kys og klap til Tørnæs

Flere hf’ere går i gang med videregående uddannelse

International Baccalaureate med lokalpolitiske perspektiver

Frygt for studenterkursernes fremtid

Naturvidenskab med afsæt i virkeligheden

Brug af videoklip i fysik øger elevers motivation

Spørgeskemaundersøgelser kan være dårlige til IKT-evalueringer

Ækvatorialt kulturmøde

Brug af videoklip i fysik øger elevers motivation

For 3.g’erne på Viborg Katedralskole og Stenløse Gymnasium og HF, der har fysik på højt niveau, er videoklip blevet en helt naturlig del af undervisningen. Det har ifølge lærerne ført til en mere motiverende undervisning.

Af Tina Rasmussen
tina@gl.org

Elevernes egne videooptagelser af en bil, der kører, eller en bold, der bliver kastet gennem luften, er blevet en fast bestanddel af fysikundervisningen i 3.g på Viborg Katedralskole og Stenløse Gymnasium og HF. Og gamle videoklip fra arkiverne – for eksempel af en raket, der stiger til vejrs – bliver også brugt til analyse og beregninger af hastighed og acceleration.
Ifølge Bjarning Grøn, der er lektor i fysik på Viborg Katedralskole, gør brugen af videoklip faget mere tidssvarende og dermed mere motiverende for eleverne.
– Jeg tror, det er meget afgørende, at man gør fysikundervisningen mere autentisk. Gennem mange år har fysikfaget haft ry for at være meget virkelighedsfjernt. Ved at bruge videoklip i undervisningen bringer man virkeligheden ind i klasseværelset, siger Bjarning Grøn.
Samme melding lyder fra Martin Schmidt, der er lektor i fysik på Stenløse Gymnasium og HF.
– Eleverne er enormt begejstrede. Brugen af videoklip gør undervisningen mere realistisk, fordi eleverne undersøger nogle virkelige ting i stedet for konstruerede ting. Tager man kameraet med ned på stationen, kan man for eksempel måle, hvor hurtigt toget kører fra perronen. Det motiverer eleverne meget mere end det eksperimentelle arbejde, de traditionelt har været vant til, siger Martin Schmidt.
De to fysiklærere understreger, at videoøvelserne især er velegnet til undervisning i hastighed, acceleration og kraft. Eleverne bruger et særligt computerprogram til at bearbejde optagelserne med. For eksempel kan de ved at få 24 billeder per sekund analysere en accelererende bils bevægelse og på den måde opnå en bedre forståelse for, hvad det er, der sker.
– På den her måde kan gamle forsøg få nyt liv. En gammel øvelse, hvor man bruger et lod og en timerstrimmel til at analysere det frie fald, bliver mere interessant og nærværende ved at udskifte den med en videooptagelse af en elev, der kravler op på en stige og slipper en bold i tre meters højde, siger Bjarning Grøn.

Elever bliver forskere

Ifølge Bjarning Grøn gør analyserne af videooptagelserne eleverne til små forskere, fordi de selv er med til at beregne og udarbejde alt materialet fra bunden. Tidligere fik eleverne i opgaver serveret en færdig tabel med data eller en graf, som de så skulle analysere.
– Eleverne skal selvfølgelig først lære computerprogrammet at kende. I begyndelsen får de nogle færdige videoklip, som de skal analysere, men derefter kan eleverne jo selv bestemme, hvad de vil undersøge, siger Bjarning Grøn, der gerne ser, at fysikeksperimenter generelt ændrer form, så eleverne i langt højere grad skal undersøge ting i stedet for at eftervise ting.
Desuden er det oplagt at bruge videooptagelser i et tværfagligt samarbejde mellem fysik og idræt om krop og energi.
– Her kan man for eksempel analysere og beregne en længdespringers tyngdepunkt og undersøge, hvordan arme og ben bevæger sig undervejs i springet. Ved at sammenligne med en tilsvarende optagelse af verdensmesteren i længdespring, kan man undersøge, hvad det er, der gør, at nogle kan springe længere end andre, forklarer han.
Ifølge Martin Schmidt er det ikke spor kompliceret at arbejde med videooptagelser i fysikundervisningen. Det kræver blot et almindeligt digitalkamera og et computerprogram, så eleverne kan analysere optagelserne og lave beregninger.
– Når eleverne har haft kameraet i hånden i et halvt minut, så ved de, hvordan det virker, og computerprogrammerne er også rimeligt nemme at bruge, siger Martin Schmidt.

Del af daglig undervisning
Brugen af videoklip i undervisningen begyndte med at være en del af et forsøg under Udviklingsprogrammet for fremtidens ungdomsuddannelser, som de to fysiklærere var med i sidste år. I dag er brugen af videooptagelser blevet en naturlig del af deres daglige undervisning, og selvom de understreger, at de bestemt ikke er de eneste fysiklærere, der arbejder med videoklip, håber de, at langt flere af deres fysikkolleger generelt vil øge brugen af utraditionelle værktøjer i undervisningen.
– Jeg har arbejdet med videoklip med mine 3.g’ere på højt niveau, men man kan også sagtens gøre det i 1.g, siger Martin Schmidt.
Formand for Fysiklærerforeningen, Gert Hansen, glæder sig over brugen af videoklip i fysikundervisningen. Det kan tilføre en autenticitet, der gør undervisningen mere vedkommende og motiverende for eleverne, mener han.
– Hvis det så oven i købet er optagelser, eleverne selv har lavet i forbindelse med eksperimentelle projekter, bliver det ekstra vedkommende, siger Gert Hansen, der mener, at optagelse og analyse af videoklip med fordel kan erstatte mere traditionelle målemetoder.
Fysiklærerforeningen har nu nedsat en arbejdsgruppe, der skal undersøge, hvordan fysiklærerne bedst muligt vejledes i at bruge videoklip.
– Interessen for at bruge videoklip i undervisningen er stigende. Derfor har vi bedt en gruppe fysiklærere, der allerede har erfaringer med området, om at undersøge forskellige kameratyper og computerprogrammer, så de kan udarbejde en vejledning til landets øvrige fysiklærere, siger Gert Hansen.

TIL TOP

Blad-nr.: 21/2002