|
Naturvidenskab med afsæt
i virkeligheden
Ny teknologi, virtuelle
miljøer og direkte samarbejde mellem
gymnasier og myndigheder giver naturvidenskabsundervisningen
en ny dimension, så eleverne kan
relatere undervisningen til virkeligheden.
Samtidig kan det styrke mindre –
og truede – fags betydning.
Af Morten Jest
jest@gl.org
Meteorologi var for blot
få år siden helt på
vej ud af geografiundervisningen i gymnasiet.
Det var for svært, lød dommen.
I dag er meteorologien et eksempel på
noget helt konkret dagligdags, som eleverne
kan relatere til virkeligheden, uden at
de naturvidenskabelige teoretiske elementer
er forsvundet fra undervisningen. Tværtimod.
– Naturvidenskaben er lige så
spændende, som den altid har været.
Og eleverne er lige så nysgerrige,
som de altid har været. Men den
stadig mere avancerede teknologi har givet
os nogle helt nye muligheder for at gøre
undervisningen mere vedkommende for eleverne
og tage udgangspunkt i den enkelte og
dennes verden. Vi skal som lærere
bare blive bedre til at udnytte mulighederne,
selv om virkeligheden kan være mere
kompleks end lærebogens beskrivelse,
siger Flemming Sigh, der underviser i
geografi på Odense Katedralskole.
At lave en vejrudsigt med samme metoder
som dem, vi ser i tv’s nyhedsudsendelser
– og oftest lige så præcis
– er noget, eleverne kan forholde
sig til. På Odense Katedralskole
har man en vejrstation. Målingerne
registreres og opsamles i klassens computere,
og sammen med satellitbilleder og målinger
andre steder, som hentes opdaterede på
internet, er eleverne i stand til at producere
en temmelig sikker vejrudsigt og prognose.
Således har nogle af skolens elever
inden for de sidste par år for eksempel
både prøvet at producere
vejrudsigt til TV2, med held midt om natten
dirigeret resten af skolens elever fra
Sydtyskland til Vestfrankrig, hvor det
eneste hul i skyerne opstod under solformørkelsen,
samt blevet nummer to i en landsdækkende
konkurrence om at lave den mest præcise
femdøgnsprognose.
Elevernes arbejde skal fremover være
tilgængeligt såvel på
skolen som derhjemme. På Fyn arbejder
skolerne således i øjeblikket
med at afprøve kommunikationsværktøjet
»Fronter«, hvor materialet
er tilgængeligt for deltagerne via
internettet uafhængigt af, hvor
den enkelte elev befinder sig (se også
omtalen i Gymnasieskolen nr. 16).
– Erfaringerne med det har været,
at det virkelig fanger eleverne –
selv de sproglige, siger Flemming Sigh
med et glimt i øjet og tilføjer,
at der også er en række tværfaglige
perspektiver i eksempelvis meteorologien.
– Tag nu for eksempel satellitterne.
De færreste er vel klar over, hvor
mange der egentlig er, og hvor stor betydning
de har for den menneskelige virkelighed.
Det ville være oplagt i fysikundervisningen
at se på, hvordan en satellit er
sammensat og fungerer, mener Flemming
Sigh.
Data direkte fra amtet og NASA
Netop mulighederne for at indgå
i tværfaglige forløb kan
blive en stor fordel i forsøget
på at gøre de naturvidenskabelige
fag mere attraktive. Og styrke traditionelt
»små« fag som for eksempel
geografi.
– Hver gang noget skal laves om,
er geografi i farezonen for at ryge ud
af fagrækken. Nu kan man tydeligt
se, at det er et fag med mange tværfaglige
muligheder. Man kan kalde det et syntesefag,
der beskæftiger sig med internationale,
globale problemstillinger, naturforhold,
samfundsforhold og kulturelle forhold.
Det kan da godt være, at det en
dag forsvinder under navnet geografi.
Men der vil altid være brug for
geografilærere, spår Flemming
Sigh.
Han prøver så vidt muligt
selv at tage udgangspunkt i elevernes
virkelighed gennem anvendelse af officielle
data. Og snart bliver mulighederne yderligere
forbedret, idet gymnasierne på Fyn
i øjeblikket i samarbejde med amtet
er ved at implementere det såkaldte
GIS-system (Geografisk Informations System)
til undervisningsbrug.
Idéen til GIS-teknologien er egentlig
hentet i USA og handler om brug af kort,
luftfotos, miljødata samt satellitdata.
Det betyder med andre ord, at amtet har
oprettet ekstra licenser til dets programmer,
så skolerne kan gå ind og
hente alle officielle data om for eksempel
drikkevandsboringer, vandkvalitet, matrikelnumre,
fredningsområder og meget mere.
Skolerne skal ikke betale for denne adgang.
Det kan ses som en slags investering fra
amternes side i bestræbelserne på
dels at få information ud til borgerne,
dels vise åbenhed og eksistensberettigelse
i en tid, da amternes struktur er under
debat.
– Meningen er, at eleverne skal finde
ud af noget om det område, de selv
bor i, og reagere ved at tænke »aha,
det drejer sig altså om min virkelighed,
det her«, fortæller Flemming
Sigh om nogle af forventningerne ved at
tage GIS i brug.
Sideløbende med arbejdet med vejrstationen
og GIS deltager Odense Katedralskole desuden
i GLOBE-samarbejdet under NASA, der ligeledes
er leveringsdygtig i en række satellitdata
og statistisk materiale til undervisningsbrug.
Formålet med GLOBE er at styrke
miljørelaterede emner på
uddannelsesområdet igennem naturvidenskabsundervisning.
Det giver mulighed for en stor kontakt
til både lærere og IT-baseret
undervisningsmateriale i udlandet. For
et afgørende problem i udnyttelsen
af de teknologiske muligheder i undervisningen
har ifølge Flemming Sigh været,
at der ikke er eller har været de
fornødne ressourcer i Danmark til
at producere undervisningsmateriale, hvorimod
man i eksempelvis norsk og europæisk
rumforskningsregi har offentligt støttede
materialer.
– Man kunne forestille sig, at Undervisningsministeriet
og amterne lavede nogle materialer og
placerede dem på nettet, idet de
enkelte lærere ganske enkelt ikke
har tid til at opbygge alle timerne alene,
siger Flemming Sigh.
– Gymnasielærerne bliver betegnet
som en flok omvandrende museumsgenstande.
Det er det signal, vi ifølge direktøren
for Institut for Fremtidsforskning, Johan
Peter Paludan, udsender, og når
man går ind på skolernes og
lærernes hjemmesider for at se,
hvad der foregår i undervisningen,
bliver det til fulde bekræftet.
Mange af siderne er ganske enkelt tomme.
TIL TOP
Blad-nr.: 21/2002
|