ARTIKLER
21/2002:

Regeringen vil indføre rejseklasser

Kun få kys og klap til Tørnæs

Flere hf’ere går i gang med videregående uddannelse

International Baccalaureate med lokalpolitiske perspektiver

Frygt for studenterkursernes fremtid

Naturvidenskab med afsæt i virkeligheden

Brug af videoklip i fysik øger elevers motivation

Spørgeskemaundersøgelser kan være dårlige til IKT-evalueringer

Ækvatorialt kulturmøde

International Baccalaureate med lokalpolitiske perspektiver

Hvis man vil tiltrække kvalificeret, eventuelt international arbejdskraft, skal den kunne få sine børn uddannet. Det er måske grunden til adskillige jyske amters interesse for IB, forkortelsen for International Baccalaureate.

Af Leif Szomlaiski
leif.szomlaiski@privat.dk

Der kan blive arbejdspladser i globalisering. Det er strategien i Jylland, hvor amterne ud fra bevidst erhvervspolitiske hensyn har oprettet eller er ved at oprette den internationale studentereksamen på lokale gymnasier.
I Vejle Amt tog en gruppe lærere på Rosborg Gymnasium for eksempel initiativ til oprettelsen, men da amtet skulle bestemme, placerede det uddannelsen på Kolding Gymnasium og HF-kursus. Begrundelsen var erhvervspolitik.

Amtslig uddannelsespolitik

Den internationale studentereksamen – International Baccalaureate – er på vej ud i det danske landskab. Selve eksamenen har en del år på bagen, men har hidtil været knyttet til skoler, som enten er placeret i hovedstadsområdet eller har internationale forbindelser med deraf følgende behov, for eksempel Herlufsholm og Nyborg kostskoler.
Amterne har imidlertid fattet interesse for uddannelsen.
Sommeren 2002 begyndte et hold elever således den såkaldte pre-IB-uddannelse, som fører frem til selve IB-diplomuddannelsen, der varer to år, på Hasseris Gymnasium i Nordjylland. Som det hedder i beskrivelsen af forhistorien: »... udpegede Nordjyllands Amt Hasseris Gymnasium til at være den skole, der skulle søge om autorisation til at undervise efter IBO-programmet.«
Den amtslige interesse fremgår helt eksplicit af sagsbehandlingen i Århus Amt, hvor det i sagsfremstillingen til amtsrådets behandling af sagen hedder: »Med IB ved Grenaa Gymnasium får Århus Amt en mulighed for at styrke den erhvervsfremmende infrastruktur på Djursland og i amtet som helhed. Der skal i den sammenhæng henvises til vedlagte skrivelse af 13. juni 2002, der er en anbefaling fra de 8 borgmestre på Djursland af, at IB udbydes ved Grenaa Gymnasium & HF.«
Gymnasiet regner med at kunne udbyde pre-IB sommeren 2003 og selve diplomuddannelsen sommeren 2004.
Vejle Amts undervisnings- og kulturudvalg bestemte i midten af oktober dette år, at amtet vil placere en kommende IB-uddannelse på Kolding Gymnasium og HF-kursus til nogen skuffelse for Vejlegymnasierne. Et medlem af undervisnings- og kulturudvalget begrunder placeringen i Kolding med hensynet til den lokale industri, som for en dels vedkommende er på udenlandske hænder.

Der er en tendens
– Man kan ikke se bort fra, at der er tale om en trend, siger John Bernth, der er konsulent i Undervisningsministeriet.
– Det er en følge af internationaliseringen, og vi kan se på erfaringerne fra Sverige, hvor der er mange IB-skoler. Samtidig medfører arbejdskraftens mobilitet jo et behov. Når folk skal bestemme, hvorvidt de vil flytte til et andet land, betyder børnenes uddannelsesmuligheder noget; de skal have en uddannelse, som også kan bruges i hjemlandet. Den anden side er, at danske forældre ønsker, at deres børn får en uddannelse, der kan bruges i udlandet, og her er IB aktuel. Samtidig er uddannelsen ligestillet med studentereksamen, slutter John Bernth.
Ovenstående sættes i perspektiv af de overvejelser, Ringkøbing Amt har om oprettelse af IB på Struer Gymnasium. I Struer er B&O med sin stærke internationale orientering placeret.

Mobilitet er målet
I deres målbeskrivelse for IB lægger organisationen bag uddannelsen vægt på, at der med denne uddannelse er skabt en eksamen med fælles pensum og adgang til universiteter for studenter, som bevæger sig fra et land til et andet.
At der er tale om to sider, som nævnt af John Bernth, ses for eksempel på hjemmesiden for Birkerød Gymnasium, der har en kostafdeling, og i deres prospekt for IB lægger vægt på ansøgernes internationale baggrund. Uddannelsen er her rettet imod danske børn med forældre i udlandet eller udenlandske børn, der vil have en studentereksamen i danske omgivelser. Der lægges fra skolens side vægt på, at danske ansøgere har en international baggrund.
Lidt anderledes formulerer Nyborg Gymnasium sig. Her er IB for udenlandske og danske unge med lyst til en international karriere. Nørre Gymnasium understreger det internationale aspekt i ansøgernes baggrund, men er åben for danske ansøgere med gode resultater i 1.g.

TIL TOP

Blad-nr.: 21/2002