|
Flere hf’ere går
i gang med videregående uddannelse
Et stigende antal hf-studenter
begynder på en videregående
uddannelse. Kun fire procent af hf’erne
dropper helt ud af uddannelsessystemet
direkte efter deres eksamen, viser nye
tal fra Undervisningsministeriet. Det
skyldes blandt andet en mere målrettet
vejledningsindsats, siger studievejledernes
formand.
Af Tina Rasmussen
tina@gl.org
Andelen af hf-studenter,
der begynder på en videregående
uddannelse, er vokset markant. For 20
år siden forlod cirka hver sjette
uddannelsessystemet, da de havde taget
deres hf-eksamen. I 1991 var det hver
tiende, mens det i 2000 kun var hver femogtyvende
– altså fire procent af hf’erne
– der droppede helt ud af uddannelsessystemet,
da de havde fået huen på hovedet.
Det viser nye tal fra Undervisningsministeriets
Statistik- og Informationskontor.
Blandt de sproglige og matematiske studenter
er der de seneste 10 år også
blevet færre, der dropper ud af
uddannelsessystemet direkte efter studentereksamen.
Men udviklingen har været knap så
markant som for hf’erne.
På Frederiksberg HF-kursus bekræfter
rektor Finn Bønsdorff den positive
udvikling. Han tror, den primært
skyldes en grundlæggende holdningsændring
hos de unge.
– De unge er blevet mere opmærksomme
på, at de hele tiden er nødt
til at ajourføre deres kompetencer.
Nogle har et klart mål fra starten,
andre har ikke, men i løbet af
hf-eksamen bliver de klar over, hvor deres
styrker ligger, og ud fra det vælger
de så en videregående uddannelse,
siger Finn Bønsdorff.
Han erkender, at der også har fundet
en holdningsændring sted på
selve skolen.
– Gennem årene har vi brugt
uforholdsmæssigt meget tid på
de elever, der havde problemer. Nu har
vi flyttet fokus, så vi primært
koncentrerer os om de elever, som passer
deres skole og yder en indsats i det daglige.
I dag lægger jeg ud med at sige,
at det er et fuldtidsarbejde, de er gået
i gang med, og at jeg forventer, de passer
det. Og eleverne accepterer, at vi stiller
krav til dem, siger Finn Bønsdorff.
Flest tager mellemlang uddannelse
Det er stadig primært de mellemlange
videregående uddannelser, som hf’erne
vælger at begynde på, hvilket
netop var hensigten med det toårige
hf. I dag vælger hele 40 procent
af hf’erne en mellemlang videregående
uddannelse, og de vælger især
at begynde på pædagog- og
læreruddannelsen. Kun 14 procent
af hf-studenterne vælger at tage
en lang videregående uddannelse.
Undervisningsministeriets opgørelser
viser endvidere, at 8,2 procent af hf’erne
i 2000 valgte at begynde på den
etårige hhx på en erhvervsskole,
mens 18,4 procent begyndte på en
erhvervsfaglig uddannelse.
Disse tal glæder Finn Bønsdorff,
der mener, at de punkterer myten om, at
hf og det almene gymnasium kun uddanner
unge til den offentlige sektor.
– Tallene viser sort på hvidt,
at vi faktisk også sender de unge
videre mod noget, der peger frem mod beskæftigelse
i det private erhvervsliv, og det, synes
jeg, er meget positivt. Det viser, at
vi giver de unge nogle almene studieforberedende
kompetencer, siger Finn Bønsdorff.
Minister: Frafald er for stort
På en konference om fremtidens gymnasie-
og hf-uddannelser, der blev afholdt for
nylig, blev der netop sat fokus på
hf’ernes videre uddannelse (se foregående
artikel). På konferencen fastslog
undervisningsminister Ulla Tørnæs
(V), at frafaldet blandt tidligere hf-elever
på de lange videregående uddannelser
er for stort. Hun foreslog derfor, at
den toårige hf-eksamen fremover
kun skal give adgang til de korte og mellemlange
videregående uddannelser. Hf-studerende
med ønske om at tage en lang videregående
uddannelse skal tage en etårig overbygning,
lød meldingen fra ministeren.
Nye beregninger fra Undervisningsministeriet
viser, at 46,1 procent af hf’erne
i 2000 gennemførte bachelorgraden
på humaniora, mens andelen var 58,8
procent for de matematiske og 58,7 procent
for de sproglige studenter. På naturvidenskab
gennemførte 27,2 procent af hf’erne
bacheloruddannelsen, mens det var henholdsvis
45,5 og 51,3 procent blandt de matematiske
og sproglige studenter.
Beregningerne viser imidlertid også,
at der ikke er særlig stor forskel
på gennemførelsesprocenten
mellem hf-, matematiske og sproglige studenter
på de korte og mellemlange videregående
uddannelser. For eksempel gennemførte
67,3 procent af hf’erne uddannelsen
til akademi/markedsøkonom, mens
andelen var 73,4 procent for de matematiske
og 72,6 procent for de sproglige studenter.
Desuden gennemførte 71,5 procent
af hf’erne læreruddannelsen,
mens det var henholdsvis 80,9 og 79,4
procent for de matematiske og sproglige
studenter.
Glædelig udvikling
Også på Viby Amtsgymnasium
og HF kan rektor Aage Weigelt nikke genkendende
til, at et stigende antal hf’ere
begynder på en videregående
uddannelse. Han understreger, at skolen
ikke har lavet nogen egentlig undersøgelse
af, om hf’erne videreuddanner sig,
når de har fået eksamensbeviset,
men indtrykket er klart.
– Det er min fornemmelse, at flere
og flere af eleverne i slutningen af 2.hf
har planer om at begynde på en videregående
uddannelse. Det er en meget glædelig
udvikling, især fordi hf jo rekrutterer
bredere end gymnasiet, siger Aage Weigelt.
Formand for Studievejlederforeningen for
gymnasiet og hf, Flemming Steen Christensen,
mener, at en øget vejledningsindsats
bærer en del af æren for den
positive udvikling.
– Mange studievejledere har styrket
indsatsen i forhold til hf’erne,
og jeg er helt overbevist om, at den mere
målrettede vejledningsindsats spiller
en betydelig rolle i den udvikling, der
er sket, siger Flemming Steen Christensen.
For eksempel sætter studievejlederne
i dag meget tidligt fokus på, at
hf’erne skal i gang med en videregående
uddannelse, når hf-eksamen er i
hus. Det sker allerede i optagelsessamtalen
og indslusningssamtalen, understreger
han.
– Allerede her diskuterer man, hvilke
studiekompetencer de opnår undervejs,
og hvad de vil i gang med bagefter.
I lighed med Finn Bønsdorff mener
Flemming Steen Christensen desuden, at
en del af forklaringen skal findes i den
holdningsændring, der er sket hos
de unge.
– De unge er i dag mere bevidste
om, at det er vigtigt at få en videregående
uddannelse, siger studievejledernes formand.
Ingen stigning på VUC
På Københavns VUC kan man
imidlertid ikke melde om et stigende antal
kursister, der går i gang med en
videregående uddannelse.
– For os er det ikke nogen ny situation,
at mange af vores kursister læser
videre. Sådan har det været
siden begyndelsen af 1980’erne, siger
forstander Søren Fersløv
Andersen, der skønner, at omkring
totredjedele af kursisterne læser
videre.
Forklaringen skal findes i, at Københavns
VUC er et enkeltfagskursus, hvor kursisterne
dels kan sammenstykke en hel hf-eksamen
over flere år, dels tage lige netop
det ene fag, de mangler for at kunne søge
ind på en videregående uddannelse.
Det betyder, at størstedelen af
kursisterne er meget motiverede for at
komme i gang med en videregående
uddannelse.
– Man kan sige, at det toårige
hf nu er kommet op på vores frekvens,
siger Søren Fersløv Andersen.
Alligevel har voksenuddannelsescenteret
i de senere år øget indsatsen
for netop at styrke det studieforberedende
element i uddannelsen. Ifølge pædagogisk
koordinator på Københavns
VUC, Inger Mulbjerg, har skolen blandt
andet iværksat flere forsøg
med nye undervisnings- og eksamensformer,
ligesom kursisterne i flere fag har mulighed
for at tage ekstra såkaldte værkstedstimer.
– I dag laver vi en meget målrettet
indsats for at styrke kursisternes faglighed
og studiekompetence. Vi vil gerne gøre
dem bedre rustet til at gennemføre
en mellemlang eller lang videregående
uddannelse, siger Inger Mulbjerg.
TIL TOP
Blad-nr.: 21/2002
|