Kun få kys og klap til Tørnæs

ARTIKLER
21/2002:

Forslaget om, at det toårige hf kun skal give adgang til de korte og mellemlange uddannelser, fik ingen begejstrede tilhængere på undervisningsministerens konference om reformer af det almene gymnasium og hf.

Af Lisbeth Wissing
liw@vip.cybercity.dk

Skal den toårige hf-uddannelse eksplicit målrettes de korte og mellemlange videregående uddannelser, så studiekompetence til de lange videregående uddannelser kun kan opnås gennem en etårig overbygning, et hfx? Og skal elever kunne gå direkte fra folkeskolens 9. klasse til hf?
Det var de helt centrale spørgsmål på Undervisningsministeriets konference om reformer af det almene gymnasium og hf, hvor omkring 100 repræsentanter fra de almene gymnasiale uddannelser var indbudt til at komme med deres bud på reformerne.
Dagsordenen blev sat af undervisningsminister Ulla Tørnæs (V), der overraskende stik imod regeringens hidtidige udmeldinger og stik imod hf-evalueringsgruppens anbefalinger foreslog, at hf bliver delt i to: Et toårigt forløb, der giver adgang til korte og mellemlange videregående uddannelser og med adgang fra 9. klasse, og en et-årig overbygningsuddannelse, der sigter mod universitetsuddannelserne. Desuden lagde Ulla Tørnæs op til, at der skal være en klarere adskillelse mellem hf-ungdomsuddannelsen og hf-enkeltfag for voksne.
Forslaget udspringer ifølge undervisningsministeren af, at hf-studenterne har en lavere gennemførelsesprocent på de lange videregående uddannelser end de sproglige og matematiske studenter. F.eks. nævnte hun jurastudiets bachelordel (sic!), hvor 44 pct. af de hf’ere, der var gået i gang med jurastudiet, gennemførte bachelordelen i 2000, mens de tilsvarende tal for henholdsvis de matematiske og de sproglige studenter var 77,1 og 68 procent. Hvorimod at forskellen i gennemførselsprocent på de korte og mellemlange videregående uddannelser er langt mindre. På lærerseminarierne gennemfører 71,5 pct. af hf’erne, mens det samme gælder for 80,9 pct. af matematikerne og 79,4 pct. af de sproglige.
– Ærligt og redeligt tror jeg, vi må give afkald på forestillingen om, at et toårigt hf fuldt ud kan stå mål med de treårige gymnasiale uddannelser, når det gælder forberedelsen til de lange videregående uddannelser. Et afsæt fra 10. klasse giver ikke det ekstra grundlag, der skal til, lød det formanende fra Ulla Tørnæs.
Forslaget ligger tæt op af den såkaldte »Ole Vig-model« om et treårigt hf med afstigningsmulighed efter to år med begrænset studiekompetence. Men forsøgserfaringer viser, at langt de fleste hf’ere ikke ønskede at gøre brug af denne mulighed, men fortsatte på det tredje år. Derfor kan hf-evalueringsgruppen heller ikke anbefale denne model i evalueringsrapporten »På vej mod et nyt hf«, hvorimod det anbefales, at enkelte institutioner kan udbyde et tre-årigt hf til svage elever.

Intet politisk flertal i syne
Der var da heller ikke på konferencen kys og klap til undervisningsministerens forslag.
Kun næstformanden i Amtsrådsforeningen, amtsborgmester Bent Hansen, udtrykte udelt tilfredshed. Hvilket for så vidt ikke er uforståeligt, eftersom modellen ligger tæt op ad Amtsrådsforeningens forslag om at målrette hf mod de korte og mellemlange videregående uddannelser.
Langt de fleste andre, såvel skolefolk som politikere, tager derimod afstand fra forslaget.
Og noget kan tyde på, at ministeren får svært ved at finde et politisk flertal til et treårigt hf. Hverken Socialdemokratiet eller Dansk Folkeparti anser det for særligt spiseligt. Louise Frevert fra Dansk Folkeparti betegner det ligefrem over for Gymnasieskolen som en »tåbelig ide«, fordi der i forvejen er tre tre-årige gymnasiale uddannelser, mens Socialdemokratiets ordfører på gymnasieområdet, Thomas Adelskov, ikke finder det »interessant at diskutere«.
– Hf er en toårig uddannelse og skal fortsat give studiekompetence, og så kan det godt være, at nogle er nødt til at supplere med GSK for at komme ind på bestemte uddannelser, men et helt år lyder alt for voldsomt i mine ører, siger Thomas Adelskov.
Heller ikke regeringspartneren Helle Sjelle fra de konservative er begejstret og understreger, at det ikke er regeringens forslag, men ministerens.
– Nu må vi lytte til aktørerne og høre, hvad de siger, før vi lægger os fast, og indtil videre har jeg noteret, at der ikke er den store opbakning til forslaget, siger Helle Sjelle.

Restgruppen forøges
Formanden for GL, Gorm Leschly, advarede på konferencen mod et treårigt hf i den skitserede model med henvisning til hf-evalueringsgruppens anbefalinger. Desuden tog han ligesom andre debattører stærkt afstand fra forslaget om adgang fra 9. klasse med henvisning til, at ældre hf-studerende vil falde fra ved udsigten til at skulle gå i klasse med så unge elever.
– Hvis det forslag bliver gennemført, vil det betyde, at færre får en ungdomsuddannelse, og at restgruppen dermed bliver større, sagde Gorm Leschly.
Jørgen Pater fra FTF kritiserede forslaget i skarpe vendinger:
– Nu har man gjort sig store anstrengelser med at lave professionsbacheloruddannelser på de mellemlange videregående uddannelser, og så skal vi »nøjes« med et toårigt hf på et lavere niveau som adgangsgivende ungdomsuddannelse. Spørgsmålet er, om der overhovedet er brug for et toårigt hf, sagde Jørgen Pater.
Søren Peter Hansen, der er formand for Dansklærerforeningen, sagde, at oplægget om, at hf’erne på den toårige uddannelse kun skal nå et B-niveau i dansk, fik det til at løbe koldt ned ad ryggen på ham i betragtning af, at nogle af de unge senere vil uddanne sig til folkeskolelærere og undervise i dansk.
Også fra de tre elevorganisationer lød der knubbede ord til forslaget: – Det er en skidt ide, at unge skal kunne gå fra 9. klasse til hf, fordi mange andre så vil falde fra. På hf-uddannelsen skal der være plads til alle, både de, der kommer fra 10. klasse, og de, der har været ude i arbejdslivet, sagde formanden for DGS, Rasmus Meyer-Frederiksen.
Jørnie Kolding, der er formand for Forstanderforeningen, øjnede udsigt til nye kunder i butikken med henvisning til, at VUC egner sig udmærket til at give et hfx-tilbud. Desuden understregede han, at hvis aldersgrænsen bliver sat ned på ungdomsuddannelsen, vil det betyde, at flere af de lidt ældre kursister vil søge over i enkeltfags-hf. Til gengæld var han stærkt utilfreds med, at danskfaget ikke skal være på A-niveau i den toårige uddannelse.

Gymnasiet mere studieforberedende
Hvor hf ifølge Ulla Tørnæs skal have en bred og fleksibel profil, lægges der op til, at gymnasiereformen skal profilere det almene gymnasium som forberedende til de lange videregående uddannelser.
I modsætning til andre skoleformer, der ifølge undervisningsministeren har været mere åbne for nye og anderledes undervisningsformer, befinder gymnasiet sig i en osteklokke med én lærer, ét klasseværelse, ét kateder, én pegepind o.s.v.
I forlængelse af uddannelsesoplægget »Bedre Uddannelse«, hvor regeringen foreslår linjeopdelingen i gymnasiet ophævet, sagde Ulla Tørnæs, at det efter reformen vil være helt naturligt, at teknik og naturvidenskab får en ny og stærkere placering på linje med de humanistiske og samfundsvidenskabelige elementer som en del af den almene dannelse. Desuden påpegede hun nødvendigheden af at nytænke den obligatoriske fagrække, så den balancerer mellem de tre hovedområder. Ifølge regeringens oplæg skal eleverne efter et halvt års fælles introduktion kunne vælge mellem forskellige fagpakker – eller studieretninger.
Gorm Leschly lagde på konferencen ikke skjul på, at der i mangt og meget er overensstemmelse mellem tankerne i regeringens oplæg og GLs ønsker til en gymnasiereform, f.eks. at man bevæger sig fra »buffet-gymnasiet« til »menu-gymnasiet«, men derimod udtrykte han bekymring over, at regeringen vil vægte det studieforberedende til fordel for det alment dannende.
Formanden for rektorerne, Marianne Zibrandtsen lagde op til en stramning af gymnasiets formålsparagraf, hvor der bør signaleres til eleverne, at aktiv deltagelse i alle gymnasiets aktiviteter er et ufravigeligt krav. Desuden mener hun, at der bør strammes op i kravene til oprykning fra den ene klasse til den næste, så en lærergruppe kan indstille til rektor, at en elev ikke automatisk kan rykke sig selv op.
– Sigtet må være, at vi stiller tydelige krav til eleverne; det skulle gerne være sådan, at en studentereksamen giver en umistelig værdi, sagde Marianne Zibrandtsen.

TIL TOP

Blad-nr.: 21/2002